FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvordan beslutningen om ikke at udskifte miljøskibene vil påvirke Danmarks evne til at reagere på havmiljøkatastrofer sammenlignet med andre nordiske lande

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
FOU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. februar 2025

Beredskab og Krisestyring

Anna Jupp

Besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Forsvars-, Sikkerheds-

og Beredskabsudvalget

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del), som Folketin-

gets Forsvars-, Sikkerheds- og Beredskabsudvalg har stillet til ministeren

for samfundssikkerhed og beredskab den 20.januar 2025. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mike Villa Fonseca (UFG).

Torsten Schack Pedersen

Side 1/3

FOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvordan beslutningen om ikke at udskifte miljøskibene vil påvirke Danmarks evne til at reagere på havmiljøkatastrofer sammenlignet med andre nordiske lande

Spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Sikkerheds- og Be-

redskabsudvalg:

”I lyset af Rigsrevisionens ”Beretning nr. 7/2023 om Forsvars-

ministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforure-

ning af havet” og det opfølgende ”Notat om beretning om For-

svarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalie-

forurening af havet” fra december 2024, hvor Forsvarsministe-

riets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af

havet vurderes som "meget utilfredsstillende", og de seneste be-

kymringer om russiske skyggeflådeskibe i Østersøen og mang-

ler i beredskabsaftalen, hvordan vil ministeren da adressere de

identificerede mangler i havmiljøberedskabet, og hvilke kon-

krete tiltag planlægges der for at sikre en effektiv beskyttelse af

Danmarks havmiljø mod både forurening og potentielle sikker-

hedstrusler?”

Svar:

Jeg vil indledningsvist understrege, at jeg ser med stor alvor på udfordrin-

gerne for havmiljøberedskabet. Evnen til at bekæmpe olie- og kemikaliefor-

urening af havet udgør en afgørende samfundsopgave. Der er ingen tvivl

om, at der er behov for at se på løsninger ift. havmiljøkapaciteten.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i forbindelse med mi-

nisteriets etablering overtaget ansvaret for bl.a. de fire dedikerede skibe til

forureningsbekæmpelse fra Forsvarsministeriet.

De fire miljøskibe (Gunnar Thorsen, Gunnar Seidenfaden, Mette Miljø og

Marie Miljø), der i dag udgør kernen af havmiljøberedskabet, er teknisk ud-

fordrede grundet alder og deraf følgende nedslidning. Det medfører, at ski-

bene ofte rammes af fejl og nedbrud med tilhørende behov for reparationer,

der udfordrer skibenes bidrag til havmiljøberedskabet.

I lyset af den sikkerhedspolitiske situation i og omkring Østersøen kan der

ikke oplyses detaljeret om den aktuelle kapacitet for de fire skibe.

Side 2/3

Det danske beredskab til forureningsbekæmpelse til søs er dimensioneret

efter at kunne håndtere udslip på op til 5.000 tons efter The Baltic Marine

Environment Protection Commissions (HELCOM) anbefalinger. Større ud-

slip håndteres med assistance fra regionale partnere (Sverige, Tyskland,

Norge mfl.)

Ved forurening på lave vanddybder, hvor havmiljøskibene og Søværnets

skibe ikke kan sejle, råder Beredskabsstyrelsen over lægtvandsfartøjer,

hvoraf 12 kontinuerligt er både indsatsduelige og fuldt bemandet.

Herudover bidrager Marinehjemmeværnet til havmiljøberedskabet. Marine-

hjemmeværnets enheder er alle på en times varsel i relation til søredning og

større miljøkatastrofer. De er strategisk placeret rundt om i de danske far-

vande. Uanset hvor forurening bliver konstateret, vil et marinehjemme-

værns-fartøj ofte være et af de første i indsatsområdet. 13 af Hjemmeværnets

skibe medbringer flydespærrer, så inddæmning i tilfælde af miljøforurening

hurtigt kan påbegyndes.

Herudover kan Søværnets enheder indgå i havmiljøberedskabet. Fem af Sø-

værnets skibe af DIANA-klassen kan medbringe flydespærringer. Ved olie-

udslip mv. vil man fra Søværnskommandoen også se på, om andre af Sø-

værnets enheder i nærheden vil kunne assistere opgaveløsningen.

De forskellige dele af det danske havmiljøberedskab indsættes på baggrund

af Søværnets farvandsovervågning og indrapporteringer hertil om eventu-

elle olie- og kemikalieudslip i havet.

Som jeg har svaret Rigsrevisionen den 5. november 2024, er der ingen tvivl

om, at der er behov for at se på løsninger ift. havmiljøberedskabet. Helt ge-

nerelt skal det på både kort og langt sigt sikres, at havmiljøberedskabet er

bedre rustet til at håndtere de hændelser, som kan ramme os. Jeg noterer mig

i den forbindelse, at det fremgår af

Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten

under forsvarsforliget 2024-2033,

at der ”på

et analytisk grundlag vil skulle

tages stilling til anskaffelse af yderligere nye skibe til at forny og forstærke

flåden og til erstatning af havmiljøkapaciteten”.

Side 3/3