Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2973775_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 98 (Alm. del) af 6. januar
2025
Spørgsmål
I
publikationen ”Erfaringer med budgetloven 2014-2020”, Finansministeriet, april
2022, fremgår det af side 214, at ”(…) mindstekravet til den strukturelle saldo,
vurderet ud fra Minimum-Benchmark kriteriet (MTOMB), beregnes til mellem ca.
-1,0 til -1,2 pct.
af BNP (…)”. Endvidere fremgår det, at ”I henhold til MTO_ER-
MII/ØMU kan mindstekravet til den strukturelle saldo dog ikke fastsættes under
den nedre grænse på -1
pct. af BNP.” Vil ministeren bekræfte, at det i publikatio-
nen omtalte EU-mindstekrav ikke længere findes?
Svar
Der blev vedtaget en reform af de finanspolitiske regler i EU, der trådte i kraft 30.
april 2024. Reformen ændrer ikke på EU-traktatens grænser for underskud på den
faktiske offentlige saldo på 3 pct. af BNP og ØMU-gæld på 60 pct. af BNP. Hen-
synet til at overholde EU’s underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af
BNP under en normal lavkonjunktur er det centrale kriterie i fastlæggelsen af den
danske budgetlovs underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP.
Det afspejler et hensyn til at opretholde en tilstrækkelig sikkerhedsmargin til at
lade de automatiske stabilisatorer virke under en normal lavkonjunktur og samti-
digt overholde EU’s grænse for faktiske underskud på 3 pct. af BNP.
Reformen af EU’s finanspolitiske regler indebærer
bl.a., at den såkaldte offentlige
nettoudgiftsindikator skal danne grundlag for den løbende overvågning af finans-
politikken i EU,
jf. bl.a. boks 7.2 og boks 8.3 i Økonomisk Redegørelse,
maj 2024.
EU’s
hidtidige minimum Medium-Term Objective (minimum MTO) kriterier er ikke en
del af de reformerede finanspolitiske regler i EU. I de reformerede finanspolitiske
regler i EU indgår der dog en såkaldt deficit resilience safeguard i EU svarende til
en fælles strukturel underskudsgrænse på 1,5 pct. af BNP, som er gældende for
lande, der overskrider underskudsgrænsen for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP
eller grænsen for ØMU-gæld på 60 pct. af BNP.
Danmark har i forbindelse med reformen af EU’s finanspolitiske
rammer lagt
vægt på, at det fortsat er muligt at tilrettelægge udgifts- og finanspolitikken inden
for rammerne af den danske budgetlov.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om at det i publikationen omtalte EU-mindstekrav ikke længere findes mv.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister