FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvornår Finansministeriet første gang gennemførte mellemfristede fremskrivninger

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2012-13

FIU alm. del , endeligt svar på spørgsmål 72

Finansudvalget 2024-25

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 95

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

6. december 2012

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 72 (Alm. del – §) af 25.

november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at Finansministeriet medregner dynamiske effekter af

skatte- og afgiftslettelser i den mellem- og langsigtede finansiering af de samme

skatte- og afgiftslettelser?

Svar

Dynamiske effekter (også kaldet adfærdsvirkninger) betegner, at visse politikæn-

dringer kan påvirke den økonomiske adfærd, fx i form af ændret arbejdsudbud,

ændret opsparing eller ændret forbrugssammensætning. Adfærdsvirkninger realise-

res typisk over en årrække, når man ser på virkningerne på den faktiske beskæfti-

gelse og arbejdstid mv.

Det er centralt, at der foretages skøn over adfærdsvirkninger af politiske tiltag (fx

skat, arbejdsmarked, uddannelse og tilbagetrækning mv.) for at sikre et så retvi-

sende billede som muligt af tiltagenes virkning på samfundsøkonomien, vækstmu-

lighederne og de offentlige finanser.

I de mellem- og langfristede fremskrivninger indregnes skøn for adfærdsvirknin-

ger, herunder på det finanspolitiske råderum. Adfærdsvirkninger indregnes, hvor

det er relevant og praktisk muligt, så vidt muligt baseret på konkret empiri, fx ved-

rørende arbejdsudbud.

Det er imidlertid en politisk prioritering, hvordan adfærdsvirkninger fra politiske

tiltag disponeres. Heri indgår, at hvis den strukturelle saldo skulle udvikle sig sva-

gere end forudsat i fremskrivningerne, vil der efterfølgende skulle ske en stram-

ning af den økonomiske politik for at indfri de centrale finanspolitiske mål (dvs.

prioriteringerne vil skulle ændres). Hvis den strukturelle saldo omvendt skulle ud-

vikle sig gunstigere end forudsat, vil det efterfølgende åbne mulighed for en vis

modsvarende lempelse af den økonomiske politik.

Blandt andet er der indregnet adfærdsvirkninger på erhvervsdeltagelsen og især

arbejdstiden af skatteaftalerne i 2003, 2007, 2009 og 2012. De skønnede adfærds-

virkninger af såvel 2003- og 2009-skatteaftalen medgik til at indfri reformkravet i

de mellemfristede fremskrivninger og dermed til at sikre det forudsatte finanspoli-

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvornår Finansministeriet første gang gennemførte mellemfristede fremskrivninger

Side 2 af 2

tiske råderum i de mellemfristede planer. I 2007-skatteaftalen indgik samlede ad-

færdsvirkninger på ca. ¾ mia. kr. i finansieringen af skatteaftalen, hvor adfærds-

virkningen er sammensat af øget arbejdsudbud fra skattenedsættelser, der i et vist

omfang modgås af adfærdsvirkninger af afgifter, herunder provenutab ved lavere

energiforbrug.

I forbindelse med skatteaftalerne er det beregningsteknisk forudsat, at de struktu-

relle virkninger typisk indtræffer i løbet af 3 år fra regelændringer træder i kraft (og

op til 6 år ved store regelændringer). Incitamentet til fx at øge arbejdstiden ind-

træffer i princippet, så snart regelændringer træder i kraft, men det kan tage lidt tid

før de fulde strukturelle virkninger indtræder og øger det reelle (ikke-inflationære)

produktionspotentiale i økonomien tilsvarende. Det gælder fx hvis der skal ske

ændringer i arbejdstidsaftaler, individuelle kontrakter eller jobskifte mv. Generelt

er der usikkerhed og begrænset empiri om, hvor hurtigt det strukturelle arbejds-

udbud tilpasses ændrede skatteregler.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon