Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. januar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 95 (Alm. del) af 2. januar
2025 stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvornår Finansministeriet første gang gennemførte mellem-
fristede fremskrivninger, samt hvornår Finansministeriet første gang inkluderede
adfærdseffekter i provenuberegningen på et lovforslag?
Svar
Det kan oplyses, at Finansministeriet første gang i forbindelse med
Finansredegø-
relse,
oktober 1979 udarbejdede en fremskrivning af de offentlige finanser og sam-
fundsøkonomiske tendenser med et mellemfristet sigte (ud over en 2-årig prog-
nose periode). Den første mellemfristede plan for dansk økonomi, hvor en sid-
dende regering fremlagde sine mellemfristede finanspolitiske sigtemål, var 2005-
planen
Danmark 2005,
april 1997.
I de mellem- og langfristede fremskrivninger har der i en årrække været indregnet
skøn for adfærdsvirkninger, herunder på det finanspolitiske råderum. Det var i
forbindelse med
Fordeling og Incitamenter,
juni 2002, at Finansministeriet første gang
etablerede og dokumenterede beregninger af adfærdsvirkninger af skattetiltag på
arbejdsudbuddet omtrent svarende til de nuværende beregningsprincipper.
De økonomiske ministerier skønner over adfærdsvirkninger på bl.a. strukturel be-
skæftigelse af politiske tiltag for at sikre et så retvisende billede som muligt af tilta-
genes virkning på samfundsøkonomien, vækstmulighederne og de offentlige fi-
nanser mv. Det er de enkelte ministerier, der udarbejder lovforslag på deres om-
råde, fx Skatteministeriet for skatteforslag. I en længere årrække er der i forbin-
delse med lovforslag om fx ændrede afgifter taget hensyn til provenuvirkning af
ændret adfærd. Herudover er der blandt andet skønnet adfærdsvirkninger på
strukturel beskæftigelse af skattetiltag siden skatteaftalen fra 2003. De skønnede
adfærdsvirkninger af 2003-skatteaftalen medgik til at indfri reformkravet i de mel-
lemfristede fremskrivninger og dermed til at sikre det forudsatte finanspolitiske rå-
derum i de mellemfristede planer.
I 2007-skatteaftalen indgik de samlede adfærdsvirkninger på ca. ¾ mia. kr. i finan-
sieringen af skatteaftalen. Adfærdsvirkningen var sammensat af øget arbejdsudbud
fra skattenedsættelser, der i et vist omfang blev modgået af adfærdsvirkninger af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K