FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om de økonomiske konsekvenser af forslagene i DI’s aktuelle 2030-plan for provenuvirkning for staten, arbejdsudbud og virkning på BNP mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. februar 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 (Alm. del) af 29.

november 2024

Spørgsmål

Vil ministeren beregne de

økonomiske konsekvenser af forslagene i DI’s aktuelle

2030-plan for provenuvirkning for staten, arbejdsudbud og virkning på BNP?

Svar

Finansministeriets vurdering af forslagene i DI’s 2030-plan

fremgår af tabel 1.

Oversigten

over DI’s reformforslag er baseret

på beskrivelserne, der fremgår af

www.danskindustri.dk/2030-plan/

og de dertilhørende metodenotater. Der er

kun udarbejdet skøn for de forslag, der på forhånd kan vurderes konkret med af-

sæt i ministeriernes regnemetoder.

I forhold til Finansministeriets vurdering bemærkes det, at en række af DI’s for-

slag ikke på forhånd kan vurderes med afsæt i ministeriernes regnemetoder. Når

forslag ikke kan vurderes på forhånd, kan det generelt skyldes, at der ikke er til-

strækkelig empirisk evidens med tilhørende regnemetoder for forslagenes virk-

ning, eller at forslagene ikke er tilstrækkeligt konkrete til at foretage en egentlig

vurdering. I sådanne tilfælde vil forslagenes virkning (såfremt forslagene vedtages)

indgå i de løbende vurderinger af dansk økonomi og de offentlige finanser, i takt

med at virkningerne optræder.

Denne skelnen mellem, hvad der på forhånd kan indregnes, og hvad der først ind-

regnes, når virkninger realiseres, gør sig i det aktuelle tilfælde gældende for en væ-

sentlig del af de initiativer, som DI foreslår. I disse tilfælde har det ikke været mu-

ligt at beregne beskæftigelsesvirkningen mv. af forslagene med afsæt i ministerier-

nes metoder, og virkningen af disse forslag indgår derfor ikke i Finansministeriets

kvantitative skøn.

Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indregnes på for-

hånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser efterhånden som de realiseres.

Det vil dog i tråd med forsigtighedsprincippet i budgetloven først være muligt at

disponere over sådanne midler, når de positive effekter på beskæftigelsen og de

offentlige finanser kan konstateres. Sådanne effekter indregnes dermed først i de

mellemfristede fremskrivninger i takt med, at de indtræder.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om de økonomiske konsekvenser af forslagene i DI’s aktuelle 2030-plan for provenuvirkning for staten, arbejdsudbud og virkning på BNP mv.

Side 2 af 20

Finansministeriet finder en samlet beskæftigelsesvirkning af DI’s reformforslag,

som på forhånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regnemetoder,

på ca. 17.000 fuldtidspersoner i 2030. Det skal ses i forhold til DI’s vurdering af

de samme forslag, der ligeledes er på samlet set ca. 17.000 fuldtidspersoner.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Arbejdsmarkedsreformer

Ny erhvervsordning for overenskomst-

dækket arbejde

0,6

4,0

4,2

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil indføre

’en

ny ordning

med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af

ordnede løn og arbejdsvilkår.’

De økonomiske konsekvenser af den nye

erhvervsordning vil afhænge af, hvordan ordningen konkret udformes. På

baggrund af foreliggende grundlag, er det ikke muligt at skønne over de

økonomiske konsekvenser.

Finansministeriet vurderer tilsvarende DI, at forslaget først vil have betydning

fra 2030, da ledigheden i dansk økonomi aktuelt ikke forventes at lukke for

nye tilgange på den supplerende beløbsordning i de kommende år, idet brut-

toledigheden ikke skønnes at overstige 3,75 pct. Efter 2030 vil de skønnede

virkninger være stigende.

0,3 Saldovirkningen er beregnet ud fra øgede skatteindtægter

og fraregnet øgede udgifter til indkomstoverførsler mv. Forslaget indebærer

også, at den beregnede vækst i det demografiske træk på de offentlige for-

brugsudgifter øges, idet den indvandrende arbejdskraft og medrejsende fami-

lie isoleret set øger befolkningsstørrelsen. En prioritering af væksten i det de-

mografiske træk

–

der forudsætter diskretionære beslutninger

–

vil derfor

lægge beslag på en del af saldovirkningen.

I DI’s

2030-plan

foreslås en tilbagetrækningsreform, som ved ændringer af

en eller flere af de tidlige tilbagetrækningsordninger øger beskæftigelsen med

- 10.000-20.000 fuldtidspersoner. DI har ikke skitseret en konkret model for en

sådan tilbagetrækningsreform, hvorfor det ikke har været muligt at regne på

initiativet.

Finansministeriet vurderer, at det ikke er muligt at foretage en vurdering af

forslagets økonomiske konsekvenser i forslagets nuværende udformning.

- Det skyldes for det første, at det ikke har været muligt at foretage en entydig

afgrænsning af målgruppen omfattet af forslaget. Herunder særligt om

personer i efterlønsordningen er omfattet af forslaget og dermed kan optjene

såvel efterlønspræmie som den foreslåede bonus på samme tid, eller om de

Én beløbsordning på 393.000 kr.

0,1

0,5

0,1

0,3

Reform af tilbagetrækningsordninger

8,3

21,5

Bonus for mange år på arbejdsmarke-

det

-1,0

1,5

1,6

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

Side 4 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

vil skulle melde sig ud af ordningen, få de indbetalte bidrag tilbage og

herefter optjene den nye bonus.

For det andet har det ikke været muligt at skønne over, hvor meget en

opgjort adfærdsvirkning efter sædvanlige regneprincipper vil skulle

nedjusteres som følge af, at personerne ikke har sikkerhed for, om hvorvidt

de opfylder betingelserne den foreslåede bonus, idet opgørelsestidspunktet

strækker sig helt frem til det tidspunkt, hvor personen skal træffe

beslutningen om at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Finansministeriets skøn tager udgangspunkt i den gennemsnitlige effekt i

0,3 2030-2035 af en forhøjelse af seniorpræmien til 60.000 kr. (2023-pl) i op til

tre år efter folkepensionsalderen.

DI har lagt op til at seniorjobordningen afvikles. DI’s skøn bygger på

Svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 316 (Alm. del) af 21. maj 2021.

DI har heref-

ter nedskaleret virkningen som følge af et forventet fald i aktiviteten på se-

niorjob frem mod 2030.

0,3

Finansministeriets skøn blev senest opdateret i forbindelse med arbejdet i

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, der afrapporterede juni

2024.

DI har lagt op til, at kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt skal blive

mødt som jobparate i systemet. Et lignende forslag var en del af

0,0

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ anbefalinger fra juni

2024. Det blev i den forbindelse vurderet, at tiltaget ikke medfører ændret

beskæftigelse eller provenu.

DI foreslår at reducere det maksimale fleksløntilskud og at øge modregnings-

satsen ved lave arbejdsindkomster. Forslaget forventes umiddelbart at med-

føre mindreudgifter grundet en reduktion i udbetalte fleksløntilskud.

Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne regne adfærdseffekter af forsla-

get. Det er dog muligt at skønne over den umiddelbare virkning på den of-

fentlige saldo, dvs. før indregning af eventuelle adfærdseffekter. Et illustrativt

regneeksempel af samme forslag blev foretaget i forbindelse

med Svar på Fi-

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Udvid retten til seniorpræmie

-0,3

0,2

-0,4

0,2

Seniorjobordningen bør afvikles

0,1

0,3

0,1

0,3

Nye modtagere af kontanthjælpsydel-

ser skal som udgangspunkt være

jobparate

0,5

2,0

2,1

0,0

Større tilskyndelse til at arbejde flere ti-

mer i fleksjob

0,5

2,0

2,1

Side 5 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

G-dagene bør afskaffes

-0,2

0,1

-0,2

0,1

nansudvalgets spørgsmål 460 af 29. september 2020,

der viser, at den umid-

delbare virkning på den offentlige saldo efter skat og tilbageløb af forslaget er

omkring 0,1 mia. kr. årligt.

DI lægger op til, at de såkaldte G-dage afskaffes. G-dagene medfører, at

arbejdsgiverere som hovedregel skal betale lediges dagpenge de første to

ledighedsdage.

Dagpengemodellen som anvendes til konsekvensberegninger ved ændringer

0,1 i dagpengereglerne er aktuelt under opdatering,

jf. også

Beskæftigelsesudvalget Alm. del

–

bilag 77, 16. december 2024.

Der er

derfor taget udgangspunkt i tidligere skøn som angivet i

Svar på

Finansudvalgets spørgsmål 460 (Alm. del) af 28. september 2021,

som er

opregnet til 2024-niveau.

Det er lagt til grund, at det alene er folkepension og dagpenge ved ledighed,

der er undtaget fra den skitserede mindreregulering. Dermed er

førtidspension antaget at være omfattet af forslaget og det er forudsat, at

forslaget kan implementeres på en måde, så de ydelser, der er bundet op på

dagpengesatsen (fx efterløn) kan være omfattet af mindrereguleringen,

selvom dagpengesatsen ikke ændres.

En årlig mindreregulering på 0,75 pct.-point fra 2025 til 2030 svarer til en

samlet reduktion i indkomstoverførslerne på godt 4¼ pct., svarende til en

mindreudgift til de omfattede indkomstoverførsler på 6 mia. kr. i 2024-niveau.

Efter skat og tilbageløb samt afledte merudgifter til boligstøtte og

2,9

mindreudgifter til den obligatoriske pensionsopsparing for

overførselsmodtagere vurderes forslaget at være forbundet med en

saldovirkning på 2,9 mia. kr.

En reduktion af indkomstoverførslerne vil bidrage til en styrkelse af det

økonomiske incitament til beskæftigelse. Det vurderes med betydelig

usikkerhed, at en mindreregulering på 0,75 pct.-point i årene 2025-30 vil

bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til 3.200 fuldtidspersoner.

Da forsikrede ledige samt folkepensionister er undtaget fra forslaget kan

arbejdsudbudsvirkningen hovedsagelig henføres til studerende og modtagere

af sygedagpenge. De opgjorte adfærdsvirkninger er baseret på en skalering

Genindføre mindreregulering af over-

førselsindkomst frem til 2030

–

dog

ikke dagpenge og pension

5,2

2,5

2,6

3,3

3,2

Side 6 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

af en tidligere opgørelse i forbindelse med svar på

Finansudvalgets

spørgsmål 180 af 15. marts 2022.

Inkluderes saldovirkningen af øget arbejdsudbud kan den samlede

mindreudgift forbundet med en mindreregulering fra 2025 til 2030 opgøres til

3,3 mia. kr. (2024-niveau). Forslaget vurderes at bidrage til en stigning i

indkomstforskellene på 0,14 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Det skal bemærkes, at regulering af indkomstoverførslerne er omfattet af

forlig frem til næste valg. Derudover skal det bemærkes, at der med

gældende regler foretages en mindreregulering af indkomstoverførslerne på

0,45 pct.-point i 2027 med henblik på at neutralisere virkningen af

afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Det vurderes generelt, at der er et vist potentiale for at øge

arbejdstiden i den offentlige sektor, herunder hvis flere medarbejdere øger

arbejdstiden fra deltid til fuldtid. Det er dog kommuner og regioner, der

ansætter og aftaler arbejdstiden med medarbejderne. Dertil afhænger

arbejdstiden af en række forhold i både den offentlige og private sektor,

herunder den enkelte lønmodtagers ønsker og præferencer i forhold til

arbejde og fritid mv. samt arbejdsgiverens behov for at planlægge

arbejdstilrettelæggelsen.

Der indregnes som udgangspunkt kun virkninger af reduceret sygefravær på

strukturel beskæftigelse og offentlige saldo, hvis reduktionen bygger på

- konkrete tiltag med en veldokumenteret effekt. Såfremt sygefraværet i

kommunerne og regionerne reduceres, vil det isoleret set bidrage til øget

arbejdsudbud og en forbedring af de offentlige finanser.

DI lægger til grund, at den gennemsnitlige uddannelsestid fra starten på en

ungdomsuddannelse til fuldførelse af en lang videregående uddannelse redu-

- ceres med et kvartal. Der præsenteres ikke konkrete tiltag, der skal

tilvejebringe denne reduktion, og det er derfor ikke muligt at skønne over

virkningerne på offentlig saldo, strukturel beskæftigelse eller BNP.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Kommuner og regioner skal udbyde

flere fuldtidsstillinger

2,4

8,0

8,4

Kommuner og regioner skal reducere

sygefraværet blandt medarbejdere

0,8

1,5

1,6

Samlet indsats for at få færre omveje i

uddannelsessystemet

Effektiviseringer og besparelser

0,7

3,6

2,5

Side 7 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Reform af beskæftigelsesindsatsen

3,1

3,0

0,3

DI lægger op til at spare 3,1 mia. kr. varigt på beskæftigelsesindsatsen med

henvisning til arbejdet i Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

samt en række forslag, som DA-fællesskabet har udarbejdet. Det vurderes

ikke muligt at skønne over effekterne af de forskellige forslag. En vurdering af

de økonomiske konsekvenser vil kræve yderligere specificering af forslagene

- samt en lang række konkrete valg.

Det bemærkes dog, at anbefalingerne til en beskæftigelsesreform fra Ek-

spertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats skønnes at tilvejebringe et

provenu på 3,0 mia. kr. i 2030 og 3,1 mia. kr. varigt og at øge den strukturelle

beskæftigelse med ca. 500 fuldtidspersoner i 2030.

Det fremgår, at DI’s forslag svarer til initiativet i regeringsgrundlaget

vedrørende besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration,

der skal finansiere en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3

mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Det er med

0,0

ØA24 og ØA25 aftalt, at kommuner og regioner skal nedbringe deres udgifter

til administration med samlet 1,3 mia. kr. (2024-pl). Forskellen på de 3 mia.

kr. og de allerede aftalte administrationsbesparelser udgør således 1,7 mia.

kr. (2024-pl).

DI foreslår, at der sker målrettede rammereduktioner i staten for mindst 2

mia. kr. i 2025, stigende til 5 mia. kr. i 2030. Det er lagt til grund for vurderin-

gen, at der foretages en reduktion af bevillingerne svarende til det forudsatte

provenu.

0,0

Finansministeriet bemærker, at antallet

af beskæftigede med administration i

staten besluttes lokalt i de enkelte regioner, kommuner og statslige institutio-

ner inden for de fastlagte økonomiske rammer.

Boligstøtte består af boligydelse, der er et tilskud til folkepensionister og

førtidspensionister (på gammel ordning) i lejebolig, og boligsikring, der er til

øvrige i lejebolig. De samlede offentlige udgifter til boligstøtte var på 16,3

0,1 mia. kr. i 2023, hvoraf boligydelsen udgjorde 11 mia. kr.

Overordnet set kan der ydes boligydelse svarende til et beløb på 75 pct. af

huslejen plus et tillæg på 8.100 kr. minus 22,5 pct. af husstandsindkomsten

Administration i kommuner og regioner

2,0

0,0

1,7

0,0

Administration i staten

5,0

0,0

5,0

0,0

Beløbsgrænserne i boligydelsen skal

fremover reguleres med prisudviklin-

gen

0,3

0,0

0,6

0,1

Side 8 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

over 192.200 kr. Da grænsen for indkomstmodregning efter gældende regler

reguleres i takt med lønudviklingen, vil en overgang til prisregulering af be-

løbsgrænserne indebære gradvis øget indkomstmålretning af boligydelsen.

Provenuvirkningen vil således være stigende over tid. Samlet set skønnes

den varige virkning af omlægningen at udgøre 6,2 mia. kr. i offentlig mindre-

udgift efter tilbageløb og adfærd.

Der er alene opgjort og indregnet adfærdsvirkninger i form af øget arbejdsud-

bud. Eventuelle virkninger fra ændringer i bolig-formue og sammensætning

samt fra ændringer i pensionsopsparing indgår således ikke.

Mediechecken blev indført i 2019 i forbindelse med udfasningen af medieli-

censen, som blev omlagt til en generel indkomstskat med

Aftale om fokuse-

ring af DR og afskaffelse af medielicensen (2018).

Formålet var at kompen-

0,0

sere de pensionister, der tidligere havde haft mulighed for nedsat licens.

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning anbefalede en afskaffelse

af mediechecken.

Den grønne check blev indført i 2010 med henblik på at kompensere

personer med relativt lave indkomster for en række afgiftsforhøjelser, der

skete i forbindelse med 2009-skattereformen (Forårspakke 2.0). Siden

indførelsen er den grønne check ændret ad flere omgange. Således blev der

fx, som kompensation for øgede afgifter, med Finansloven for 2012 indført et

tillæg på 280 kr. for personer med en indkomst på under 267.400 kr. (2024-

niveau). Modsat blev der i forbindelse med tilbagerulning af

forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) fra efteråret 2014 og afskaffelse af PSO-

0,2 afgiften fra 2016 foretaget gradvise reduktioner i den grønne check.

Med seneste ændring i forbindelse med vedtagelsen af L 200 den 9. juni

2022, der udmønter initiativer i

Aftale om en ny reformpakke for dansk

økonomi,

består den gønne check herefter af et årligt beløb på 875 kr. til

pensionister, et årligt beløb på 240 kr. pr. barn op til to til forældre med børn

og et årligt tillægsbeløb på 280 kr. til pensionister med en indkomst under

267.400 kr. (2024-niveau). De årlige beløb i grøn check er nominelt fastholdt.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Afskaffelse af mediecheck

0,2

0,0

0,2

0,0

Afskaffelse af grøn check

0,6

0,0

1,1

0,2

Side 9 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Forslaget om afskaffelse af den grønne check (alle tre beløb) skønnes at

medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,2 mia. kr. i 2025

faldende til 1,1 mia. kr. i 2030 opgjort i 2024-niveau. Faldet skyldes, at grøn

check er nominelt fastholdt. Målt på den finanspolitiske holdbarhed skønnes

en positiv virkning på i størrelsesorden 0,3 mia. kr.

Afskaffelsen af den grønne check skønnes at bidrage til en stigning i

arbejdsudbuddet svarende til ca. 180 fuldtidspersoner i 2030, samt at bidrage

til en stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,05 pct.-

point i 2030.

Det er en betingelse for modtagelse af den supplerende pensionsydelse, at

folkepensionisten og denne eventuelle samlever har en likvide formue, der

ikke overstiger 99.200 kr. (2024-niveau). Det fremgår af DI’s

2030-plan,

at DI

ønsker, at den supplerende pensionsydelse i højere grad målrettes mod

pensionister med begrænsede midler

”…ved at

indføre en ny formuegrænse

på 2 mio. kr. i nettoformue i stedet for den nuværende formuegrænse på

99.200 kr. (2024-niveau)

i likvid formue”.

Trods denne formulering lægges det

til grund, at det nye formuekriterie ikke skal erstatte det nuværende, men skal

indføres som et supplement. Det skal ses i lyset af, at der ellers ikke vil være

tale om en yderligere målretning og at forslaget ikke i så fald ikke ville

indebære en besparelse for det offentlige. Hvis det indføres som et

supplerende formuekriterie er forslaget identisk med en af anbefalingerne fra

0,0

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning.

Det supplerende formuekriterie indebærer, at fx værdi af ejendomsaktiver

også får betydning for, hvem der kan modtage ydelsen.

Forslaget vurderes med den nævnte fortolkning at indebære en umiddelbar

besparelse på udgifterne til den supplerende pensionsydelse på ca. 200 mio.

kr. (2024-niveau) i 2030, hvor der i opgørelsen er taget højde for forhøjelsen

af den supplerende pensionsydelse med 4.800 kr. (2024-niveau) fra og med

2025 samt at grænserne for indkomstmodregning gradvist reduceres frem

mod 2030. Opgjort efter skat og tilbageløb fra moms og afgifter skønnes den

umiddelbare besparelse at udgøre ca. 100 mio. kr. (2024-niveau) i 2030. Der

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Styrket formuemålretning af den sup-

plerende pensionsydelse (ældrecheck)

0,1

0,0

0,1

0,0

Side 10 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

vurderes ikke at være nævnevædige adledte virkninger af forslaget på

arbejdsudbuddet.

DI foreslår, at folkepensionister med en nettoformue på mere end 2 mio. kr.

kan få den supplerende pensionsydelse udbetalt som et lån. Udbetaling af

disse lån vurderes ikke at påvirke den offentlige saldo nævneværdigt, hvis

det lægges til grund, at lånene forrentes med en passende rente. Det skal

bemærkes, at den supplerende pensionsydelse modsat et lån er skattepligtig

indkomst, hvorfor lånet skal opgøres ved værdien af ydelsen efter skat.

DI foreslår, at det eksisterende nedslag i ejendomsværdisskatten for

folkepensionister gradvist udfases ifm., at de nye ejendomsvurderinger

træder i kraft.

Fjern nedslag i ejendomsværdiskat for

boliger købt før 1998 og udfasning af

nedslaget i ejendomsværdiskatten for

personer i folkepensionsalderen

0,1

0,0

0,6

Det vurderes, at nedslaget ikke kan udfases i takt med udsendelsen af

ejendomsvurderingerne, da næsten alle 2020-ejerboligvurderinger er

udsendt. Provenuet er derfor beregnet som en afskaffelse.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Sænk statstilskuddet til højskolerne

0,14

0,0

0,14

0,0

Fasthold DR's fase 2-besparelse

0,29

0,0

0,29

0,0

Gevinster fra digitaliseringsomstillings-

fonden mv.

8,17

0,0

Der opgøres normalt ikke arbejdsudbuds- eller BNP-effekter af ændringer i

ejendomsværdiskatten.

Der fremgår ikke

af DI’s 2030-plan,

hvordan besparelsen konkret skal

0,0 implementeres. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en

saldovirkning svarende til, hvad der fremgår af

DI’s 2030-plan.

DI foreslår, at den nuværende ramme afsat til Danmarks Radio nedjusteres

med 290 mio. kr. årligt. Det vil som udgangspunkt indebære en tilsvarende

0,0

forbedring af den offentlige saldo. Det bemærkes dog, at DI ikke anfører

konkret, hvordan besparelsen ville skulle implementeres.

Det fremgår, at DI skønner, at der kan realiseres besparelser og

effektiviseringer i den offentlige sektor som følge af kunstig intelligens på

godt 8 mia. kr., baseret på blandt andet en rapport fra BCG. Finansministeriet

har ikke foretaget beregninger af de mulige produktivitetsgevinster ved brug

af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Finansministeriet har derfor ikke

en vurdering af det økonomiske besparelsespotentiale.

Flere hænder til arbejdsmarkedet

Side 11 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

DI foreslår, at servicefradraget udvides til også at omfatte udgifter til

arbejdsløn ved reparation af hårde hvidevarer i boligen samt lektiehjælp.

Derudover foreslår DI enten at øge det maksimale fradrag og/eller

fradragsprocenten. DI foreslår, at der afsættes yderligere 150 mio. kr. udover

de 100 mio. kr., der blev afsat med finansloven for 2025.

Forbedring af servicefradraget

-0,3

0,2

-0,1

0,3

Forøgelse af servicefradraget med yderligere 150 mio. kr. skønnes at

medføre en forøgelse af beløbsgrænsen fra 17.500 til 110.000 kr., en

forøgelse af fradragsværdien fra 25,7 pct. til 28 pct samt at der gives fradrag

for lønudgifter afholdt til lektiehjælp.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Sænk skatten på arbejde

-9,0

7,7

11,1

-11,7

10,5

Det bemærkes, at omkostningerne ved at forøge servicefradraget med 100

mio. kr., som blev vedtaget med aftale om finansloven for 2025, ikke er

medregnet i Finansministeriets vurdering.

DI foreslår, at mellemskatten, topskatten samt top-topskatten afskaffes.

Finansministeriets skøn tager udgangspunkt i opdaterede

19,8 beregningsforudsætninger for adfærdseffekter af ændringer i personskatter,

jf. Regneprincipper på personskatteområdet (maj 2024).

Det bemærkes, at

virkningen på BNP alene afspejler virkningen af det ændrede arbejdsudbud.

Fremtidssikring af konkurrencekraf-

ten

DI foreslår, at selskabsskatten sænkes i det omfang, at konkurrenter og

nabolande vedtager sænkelser mhp. at Danmark får en konkurrencedygtig

selskabsskat ift. udlandet. DI har i deres beregninger taget udgangspunkt i en

sænkelse af selskabsskatten til 15 pct.

Ministeriernes beregninger afspejler de strukturelle effekter ved en sænkelse

af selskabsskatten til 15 pct.

DI foreslår at afsætte en pulje til afskaffelse og lempelse af en række

forbrugsafgifter.

-1,8

0,4

0,7

-1,5

0,1

0,2

Der er skønnet over en afskaffelse af afgifterne på konsumis,

engangsservice, glødelamper, kaffe, mousserende vin, lystfartøjsforsikring,

Konkurrencedygtig selskabsskat (15

pct. i 2030)

-13,3

2,8

19,0

-15,1

1,5

18,7

Yderligere sanering af skatter og afgif-

ter, herunder punktafgifter

Side 12 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

pvc og ftalater, pvc-folier samt en harmonisering og nedsættelse af afgiften

på chokolade og slik.

DI foreslår at NOx-afgiften afskaffes.

Afskaf NOx-afgiften

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Der er skønnet over en afskaffelse af NOx-afgiften. BNP-effekt er skønnet på

baggrund af ændret arbejdsudbud.

DI foreslår at arbejdsskadeafgiften afskaffes.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Afskaf arbejdsskadeafgiften

-0,5

0,1

-0,6

0,1

Beregningerne tager udgangspunkt i den budgetterede indtægt i 2026 på ca

0,65 mia. kr., omregnet til 2024-niveau. Der er forudsat lønnedvæltning for

0,1

private arbejdsgivere svarende til 7,5 pct. og 0 pct. tilbageløb for offentlige

arbejdsgivere. Det er antaget, at ca. 62 pct. af arbejdsgivere er private,

hvilket giver et samlet tilbageløb på ca. 4,7 pct. Der er forudsat

arbejdsudbuds- og BNP-virkning svarende til en lempelse af AM-bidraget.

DI foreslår, at den kommunale dækningsafgift afskaffes.

Det er lagt til grund for beregningerne, at afskaffelsen alene gælder

erhvervsdækningsafgift og ikke offentlig dækningsafgift.

DI foreslår at øge virksomhedernes fradrag for restaurationsmoms fra de

nuværende 25 pct. til 50 pct. som det første skridt i retning mod et fremtidigt

fuldt fradrag.

Det er lagt til grund for beregningerne, at virksomhedernes fradragsret for

restaurationsmoms øges til 50 pct.

DI foreslår at udfase begrænsningen på, hvor meget et opbygget (fremført)

underskud kan nedbringe årets skattepligtige overskud.

Afskaf dækningsafgiften

-1,5

0,0

-1,4

Gradvis normalisering af regler for virk-

somheders restaurationsmoms

-1,4

0,2

0,3

-1,2

0,1

Ophæv begrænsningen på at udnytte

fremførte underskud

-0,1

0,0

0,1

-0,3

0,0

Det bemærkes, at der med vedtagelsen af L 28 af 19/12-2024, blev justeret i

reglerne om underskudsfremførsel, så grundbeløbet blev forhøjet fra 9,5 til

0,3

20 mio. kr. Det bemærkes desuden, at det skønnede mindreprovenu på den

primære saldo i 2030 vil være større end den varige virkning, da afskaffelsen

af underskudsbegrænsningen primært indebærer en udskydelse af

beskatningen.

Side 13 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Ved vurderingen af effekten på den strukturelle beskæftigelse og BNP tages

udgangspunkt i de forventede effekter ved en provenuækvivalent

nedsættelse af selskabsskattesatsen.

DI foreslår, at virksomheder ifm. omstrukturering, udvidelse eller

indskrænkning af virksomheder gives fradrag for eksterne omkostninger på

samme måde, som de har fradrag interne lønomkostninger mv.

Fradrag for eksterne omkostninger ved

udvidelse og omstrukturering

-0,3

0,0

0,3

-0,3

0,0

0,3 Beregningerne er baseret på information om omsætning og typer af

serviceydelser i relevante brancher i Erhvervsstatistikken fra Danmarks

Statistik. Det er ikke muligt specifikt at udsøge den del af omsætningen der

vedr. udvidelse og omstrukturering af virksomhed, hvorfor beregningen af

behæftet med betydelig usikkerhed.

DI foreslår at afskaffe kildeskatten på udbytter til danske og udenlandske

institutionelle investorer.

Det er ikke muligt ud fra Skattestyrelsens registre at foretage en opsplitning

af udbytteskatten fra udenlandske investorer. Det er derfor ikke muligt at

opgøre, hvor stor en andel af udbytteskatten, der vedrører udenlandske

institutionelle investorer, som er hjemmehørende i EU.

Ingen kildeskat på udbytter til institutio-

nelle investorer i EU’s indre marked

En skattefritagelse af udenlandske institutionelle investorer i EU vil dog

medføre en risiko for, at det danske skatteprovenu fra udbyttekildeskatten vil

0,0

blive udhulet i betydeligt omfang. Det skyldes, at udenlandske investorer

lovligt vil kunne undgå den danske kildebeskatning af aktieudbytter blot ved

at investere i danske aktier via institutionelle investorer i EU (fx

investeringsinstitutter). En fritagelse kan derfor medføre et mindreprovenu i

milliardklassen for det offentlige, som dog ikke umiddelbart lader sig

kvantificere nærmere. Det er lagt til grund, at forslaget ikke er betinget af, at

skattefritagelsen indføres på tværs af hele EU, hvormed den også ville

omfatte udbytter til danske institutionelle investorer.

Forslaget vurderes ikke at påvirke arbejdsudbud og produktivitet.

DI foreslår en større provenuneutral omlægning af kapitalbeskatningen, så

den bliver mere ensartet.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

-0,8

0,0

Gennemfør en ambitiøs kapitalskatte-

reform efter Nordisk forbilledet

-0,5

0,0

Side 14 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Det centrale i forslaget er, at indkomst fra noterede aktier fremover skal

beskattes med maksimalt 30 pct., mens indkomst fra unoterede aktier som

hovedregel skal indgå i lønindkomsten med en marginalskat på op til 55,9

pct. efter gældende regler. Med forslaget indføres en særlig

”hovedaktionærmodel” for unoteret aktieindkomst, som skal begrænse

hovedaktionærers mulighed for at udbetale løn som lavt beskattet kapitalind-

komst. Hertil foreslår DI, at aktiesparekontoen og investorfradraget skal af-

skaffes.

Der er tale om en omfattende reform, som kan have vidtrækkende konse-

kvenser, herunder særligt ift. den foreslåede hovedaktionærmodel. Det vil så-

ledes være afgørende for de provenumæssige konsekvenser, om modellen

vil udgøre et effektivt værn mod hovedaktionærers indkomsttransformation.

Den foreslåede hovedaktionærmodel vurderes umiddelbart at medføre

afgrænsningsproblemer samt kontrolmæssige udfordringer og dermed

væsentlig usikkerhed om konsekvenserne af modellen. De svenske og

norske erfaringer indikerer, at det er vanskeligt at opnå en robust løsning,

hvor der er et stort spænd mellem skatten på kapitalafkast og

arbejdsindkomst.

Hensigten om at sikre en mere ensartet beskatning af forskellige former for

kapitalafkast er positiv og vil kunne medføre en samfundsøkonomisk gevinst.

Omlægningen vil dog kunne have væsentlige fordelingsmæssige

konsekvenser, da forslaget for langt hovedparten af de danske skatteydere,

herunder fx almindelige boligejere og personer med begrænset opsparing (i

størrelsesordenen under 1 mio. kr. udenfor pensionsopsparing), vil indebære

en stramning af beskatningen, mens lempelserne er koncentreret om en

mindre gruppe.

Den skitserede omlægning vurderes at kunne udformes, så den er omtrent

provenuneutral. Der er imidlertid tale om en større reform af

kapitalafkastbeskatningen og en egentlig vurdering af de økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser vil kræve et større analysearbejde.

Side 15 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Reduktionsmål for administrative byr-

der

–

stop den stigende byrdemængde

0,0

Fjern byrder og bureaukrati med Min-

Virksomhed

0,0

Effekterne af et reduktionsmål for administrative byrder afhænger af, hvordan

et reduktionsmål for administrative byrder konkret sammensættes, hvordan

administrative byrder opgøres, og hvilken regulering der konkret ændres.

Dette fremgår ikke af DI’s plan, hvorfor der ikke

er grundlag for at udarbejde

en konkret effektberegning. Det bemærkes dog, at et reduktionsmål på 25

pct. kan medføre reduktioner af erhvervsøkonomiske omkostninger og

derigennem øge produktivitet og BNP. Omvendt kan det ske på bekostning af

fx forbrugerbeskyttelse.

Effekterne af byrdelettelser ved indførelse af automatisk erhvervsrapportering

afhænger af, hvilke indberetningsløsninger der kan overgå til automatisk

datadeling mellem myndigheder og virksomheder. Det fremgår ikke af DI’s

2030-plan, hvor mange indberetningsprocedurer der forventes at kunne

- automatiseres. Det vurderes derfor ikke på foreliggende grundlag muligt at

skønne effekterne af forslaget. DI foreslår, at afsætte 250 mio. kr. frem mod

2030. Profilen herfor fremgår ikke. Der er ikke grundlag for at foretage et

konkret skøn for omkostningerne til det af DI skitserede

automatiseringsprojekt.

Ambitiøs grøn omstilling

Løft af FoU til klima

Produktionsstøtte til Power-to-X

-1,5

-0,4

0,0

0,3

0,0

-1,5

-0,4

Forslagets effekter på beskæftigelse og BNP afhænger af den konkrete ud-

møntning af midlerne.

Statslig finansiering af brintinfrastruktur

0,0

Fremryk og øg mængden af CO2-re-

duktioner fra CCS

-0,2

0,0

-1,9

DI foreslår, at der afsættes 3-4 mia. over en ti-årig periode til støtte af PtX

- produktion i Danmark i form at et nyt PtX-udbud. Der lægges til grund, at det

har negativ saldoeffekt på 0,3-0,4 mia. kr. årligt i den tiårige periode.

Finansministeriet vurderer effekten på primær offentlig saldo i 2030 til 0, idet

forslaget alene indebærer finansiering i perioden 2025-2027. Efter Finansmi-

nisteriets regneprincipper regnes der ikke effekter på BNP eller den struktu-

relle beskæftigelse af tilskud.

DI foreslår, at der afsættes 0,245 mia. kr. årligt fra 2030 til at indfri et

yderligere CCS-potentiale på mellem 0,5 og 2,4 mio. tons årligt.

I Klimastatus- og fremskrivning 2024 skønnes CCS-puljen at levere

reduktioner for i alt 2,3 mio. ton i 2030. Der er afsat 1,791 mia. kr. årligt fra

Side 16 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

2029 og frem. Baseret på en teknisk beregning fra CCS-puljen er

skyggeprisen for CCS knap 800 kr/ton CO2.

Med en skyggepris på knap 800 kr./ton CO2 skønnes det at medføre

statslige udgifter for ca. 0,4 mia. kr. årligt at opnå reduktion for 0,5 mio.

tons/CO2 i 2030 og ca. 1,9 mia. kr. årligt at opnå reduktioner for 2,4 mio.

ton/CO2 i 2030.

DI foreslår, at der oprettes en klimatilpasningsfond på 800 mio. kr. årligt frem

- til 2030. Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at

udspillet vil have en saldovirkning svarende til, hvad der fremgår DI’s udspil.

DI foreslår, at ikke-momspligtige virksomheder skal betale samme nettoafgift

på elforbrug på 0,4 øre/kWh som det øvrige erhvervsliv.

0,0

El-forbruget til ikke-momspligtige virksomheder dækker fortrinsvist over

finansielle virksomheder, hvorfor skønnet er baseret på forbruget i den

finansielle sektor.

DI foreslår, at der gennemføres en omlægning af elvarmeafgiften på

elopvarmede boliger mhp. at den marginale elafgift bliver mere ensartet. DI

foreslår således, at bundgrænsen for at betale elvarmeafgiften nedsættes fra

4.000 til 3.000 kWh om året, og at marginalafgiften forhøjes, så alt elforbrug

over 10.000 kWh om året beskattes med satsen for den almindelige elafgift.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

En samlet strategi for klimatilpasning

-0,8

0,0

-0,8

Lav elafgift for ikke-momspligtige virk-

somheder

-0,2

0,0

-0,1

0,0

Forslag til energieffektivisering og elaf-

giftsreform

-1,0

0,0

-0,2

0,0

Fremtidssikring af vindmølletransporter

Bilbeskatningen skal være grønnere

0,0

-0,5

0,0

1,5

0,0

1,3

0,0

0,0 Der er skønnet over den umiddelbare provenuvirkning ved en nedsættelse af

den nedre grænse for el til rumvarme og ladning af elbiler til 3000 kWh. Dertil

indebærer omlægningen, at forbrug over 10.000 kWh i hustande med

elvarme eller elbil pålægges satsen for den almindelige elafgift, uanset

anvendelse. Hustande uden elvarme og elbil betaler fortsat satsen for den

almindelige elafgift. Elforbruget til elbiler er fremskrevet med udviklingen i

bestanden af elbiler fra Klimastatus- og fremskrivning 2024.

Der afsættes i DI’s

2030-plan

275 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028 til dette

0,0 tiltag. Der er derfor ikke påvirkning af saldoen i 2030. Tiltaget vurderes

hverken at påvirke den strukturelle beskæftigelse eller BNP i 2030.

DI foreslår en omlægning af registreringsafgiften på helt eller delvist eldrevne

person- og varebiler. DI foreslår, at elbilers bundfradrag og

Side 17 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

indfasningsprocent fastholdes med udgangspunkt i 2024-niveau, og at

indfasningsprocenten for registreringsafgiften fastfryses på 40 pct. DI foreslår

samme princip for elvarebiler, så bundfradrag og indfasningsprocenter for

disse ligeledes fastfryses i 2024-niveau. Derudover foreslår DI, at eksisterede

skatterabatter for plug-in hybrider bortfalder helt.

Der er ikke skønnet over de økonomiske konskevenser for tiltaget. Det

skyldes usikkerhed i forhold til finansieringselementerne i den foreslåede

omlægning, som ikke er specificeret i tilstrækkelig grad. Det forventes

imidlertid, at tiltaget isoleret set vil medføre et mindreprovenu.

DI foreslår at fastfryse registreringsafgiften for eldrevne varebiler på 2024-

niveau, samt at vægtafgiften på varebiler erstattes med en grøn ejerafgift.

Derudover anbefaler DI en sanering af reglerne for brug af el-køretøjer

således, at der tages højde for vægten af køretøjets batteri.

0,0

Der er ikke skønnet over de økonomiske omkostninger ved tiltaget, da tiltaget

ikke er specificeret i tilstrækkelig grad. Det forventes, at tiltaget isoleret set vil

medføre et mindreprovenu, uden at der er skønnet nærmere over

størrelsesordenen.

DI forudsætter en flad profil over årene for puljen til flere grønne lastbiler,

men nævner risikoen for, at puljen på 1 mia. kr. er tom inden 2030. Det må

derfor antages, at puljen ikke afsætter årlige midler, men afsættes over

perioden indtil den tømmes uden årlige lofter for søgningen. Som følge af

den store efterspørgsel på tidligere puljer til bl.a. ellastbiler antages det, at

der ikke vil være tilbageværende midler i 2030.

Det antages videre, at de 100 mio. kr. til vejinfrastruktur lægges fladt over

perioden. Dertil kommer den årlige pulje på 100 mio. kr. til opladning af

ellastbiler hos virksomhederne.

Det er lagt til grund, at der disponeres 0,5 mia. kr. i 2030, som foreslået af DI.

Det vurderes ikke muligt på baggrund af forslaget at skønne over eventuelle

virkninger på strukturel beskæftigelse eller BNP, fx gennem øget brug af

kollektiv transport, som kan reducere trængselsproblemer.

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Fastfrysning af registreringsafgiften på

grønne varebiler

Flere grønne lastbiler på vejene

-0,3

0,0

-0,1

Styrk den kollektive trafik

-0,5

0,0

-0,5

Side 18 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Afgiftsfritagelse af biogas

-0,8

0,0

-0,0

0,0

Det bemærkes, at regeringen i maj 2023 nedsatte et ekspertudvalg om kol-

lektiv mobilitet i Danmark. Ekspertudvalget skal bl.a. afdække mulige

modeller for en ny takststruktur.

Det vurderes på baggrund af Skatteministeriets analyse af afgiftsfritagelse for

biogas ved køb af oprindelsesgarantier, at det er muligt at afgiftsfritage ustøt-

0,0

tet biogas, hvilket skønnes at medføre et mindreprovenu på 20 mio. kr. i

2030.

DI har en ambition om 100 pct. grøn gas i 2027, som foreslås indfriet ved at

arbejde videre med kommende støtteudbud for biogas og andre grønne

gasser, afgiftsfritage biogas (jf. ovenfor) og indføre

krav til gasleverandører

om at levere en stigende andel ustøttet grøn gas. Tiltagene er ikke præcise-

ret tilstrækkeligt til at foretage en egentlig vurdering.

DI vurderer, at det vil være muligt at stille krav om 100 pct. grønne

gasleverancer fra 2026. Det bemærkes, at et iblandingskrav kombineret med

en afgiftsfritagelse af biogas i yderste tilfælde vil kunne medføre et statsligt

mindreprovenu på ca. 2 mia. kr. i 2026, såfremt hele det danske gasforbrug

afgiftsfritages,

jf. Skatteministeriets analyse af afgiftsfritagelse for biogas ved

køb af oprindelsesgarantier.

DI foreslår, at der tilføres 75 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til en vækstplan

for vandområdet inden for regeringens globaliseringsstrategi. Der fremgår

ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en

saldovirkning svarende til, hvad der fremgår DI’s udspil.

DI har lagt til grund, at den politiske vedtagelse af

Aftale om et Grønt Dan-

mark

ville indebære et mindreprovenu på 2,3 mia. kr. i 2030. Sidenhen er der

med

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

indgået en politisk

rammeaftale, hvoraf det fremgår, at der prioriteres ca. 5 mia. kr. til aftalens

indsatser i 2030, hvoraf der med aftalen konkret finansiering for ca. 3 mia. kr.

svarende til et udestående finanseringsbehov på ca. 2,0 mia. kr.

DI foreslår at forbedre vilkårene for pendlere, der cykler til og fra arbejde. DI

0,0 foreslår, at der indføres et skattefrit bundfradrag for virksomhedsbetalte

cykler på 5.000 kr., samt at den skattepligtige værdi af cykler eller leasing-

100 pct. grøn gas

0,0

Vækstplan på vandområdet

Indsats for oprensning af generations-

forureningerne

-0,1

0,0

-0,1

Aftale om et Grønt Danmark vedtages

-2,3

0,0

-2,0

Cykelvenlig skattelovgivning

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Side 19 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

aftaler for cykler over dette beløb udgør 22,5 pct., svarende til det tal, der gør

sig gældende i modellen for fri bil.

Det er er i beregningerne lagt til grund, at værdien af den virksomhedsbetalte

cykel ikke må overstige 10.000 kr. og at cykler i gennemsnit koster 7.500 kr.

Mere forskning og udvikling

Det samlede skøn dækker over hhv. effekten af at hæve de offentlige

forskningsinvesteringer i forskning og innovation fra at udgøre 1 pct. af BNP

til 1,5 pct. af BNP samt effekten af forslag om ændret opgørelsesmetode

- fsva. EU-forskningsmidler i forskningsbudgettet. Dynamiske effekter af øgede

offentlige investeringer i forskning og innovation på beskæftigelse og BNP er

potentielt modsatrettede og forbundet med usikkerhed. Derfor vurderes det

ikke at være muligt at skønne over effekterne på beskæftigelse og BNP.

Det fremgår, at DI vil afsætte 1 mia. kr. årligt til de eksisterende IT-udgifter,

øremærket specifikt til investering af nye arbejdsbesparende teknologier.

Det fremgår, at DI prioriterer en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige

forbrug på 0,4 pct. fra 2024 til 2030. En gennemsnitlig årlig realvækst i det

offentlige forbrug på 0,4 pct. skønnes at svare til en offentlig merudgift på

14,8 mia. kr. (2024-niveau) i 2030, når der i beregnignen tages udgangspunkt

i det seneste skøn for det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden (ekskl.

afskrivninger) i 2024 fra

Økonomisk Redegørelse, december 2024.

Det fremgår, at DI vil afsætte penge til at regeringens sundhedsudspil inkl.

kræftplan IV kan gennemføres. Regeringen har afsat 3,6 mia. kr. årligt

indfaset frem mod 2030, og yderligere målretning af 2,7 mia. kr. af de

kommende års demografimidler til kommuner og regioner, til

sundhedsformen og 300 mio. kr. yderligere til kræftplan V i 2025 og frem.

Det fremgår, at DI vil afsætte penge til, at tiårsplanen og en styrkelse af

psykiatrien kan gennemføres. Regeringen har afsat 2,6 mia. kr. i 2025 og

frem mod 2030 til 10-årsplanen for psykiatrien.

Det vurderes ikke muligt at skønne over virkningerne på offentlig saldo,

strukturel beskæftigelse eller BNP med afsæt i Finansministeriets

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

De offentlige forskningsinvesteringer i

forskning og innovation skal øges til

1,5 pct. af BNP

-12,9

0,0

2,0

-16,1

Bedre velfærd og uddannelser

Investeringsfond målrettet investerin-

ger i AI

-1,0

0,0

-1,0

0,0

Offentligt forbrug

-15,0

0,0

-14,8

0,0

Gennemfør regeringens sundhedsud-

spil og kræftplan IV

-3,7

0,0

-3,9

0,0

Psykiatriplan

Investér i højere kvalitet i uddannel-

serne

-2,8

-3,8

0,0

-0,8

0,0

-1,2

-2,6

0,0

Side 20 af 20

Tabel 1

Vurdering af virkning på primær saldo, strukturel beskæftigelse og BNP i 2030 som

følge af de enkelte tiltag i DI’s 2030-plan

DI’s vurdering

Finansministeriets vurdering

Bemærkning til vurdering af forslag

Primær

Strukturel

Primær

Strukturel

BNP

offentlig saldo beskæftigelse

(mia. kr.,

(Mia. kr.,

(mia. kr.,

(1.000

(mia. kr.,

(1.000

2024-niveau)

2024-niveau) fuldtidspersoner)

Løft af forsvaret

-8,5

0,0

regneprincipper. Det afspejler, at initiativet består af flere delforslag, som det

ikke er muligt at skønne over, herunder eksempelvis virkningerne i

delforslaget ”Et bredere gymnasium til Danmarks unge”. Forslaget

afhænger

af, hvilke uddannelsesvalg eleverne træffer, hvilket uddannelsesniveau de ef-

terfølgende opnår, samt hvordan taxameterudgiften for en erhvervsrettet hf

fastlægges. Dette afhænger bl.a. af uddannelsernes indhold, hvilke uddan-

nelser de giver adgang til, samt den konkrete udformning af et adgangskrav

mv. For yderligere uddybning henvises til

Svar på Børne- og Undervisnings-

udvalget spørgsmål nr. 257 (alm. del) af 3. maj 2024.

Det lægges til grund, at DIs opgørelse af saldovirkningen af forsvarsløftet

afspejler den økonomiske ramme i forsvarsforliget 2024-2033 (i forhold til

niveauet i 2024) og at DI’s opgørelse afspejler trækket på det finanspolitiske

råderum (givet at DI’s plan

er finansieret af det finanspolitiske råderum).

Finansministeriet har tidligere opgjort den forudsatte reservation til

forsvarsløftet målt ift. niveauet i 2030 med afsæt i en beregningsteknisk

reservation i den offentlige investeringsramme,

jf. bl.a. Svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 50 (Alm. del) af 9. november 2023.

Bidraget til den

offentlige forbrugsvækst som følge af den økonomiske ramme i forsvarsforli-

get vil afhænge af den løbende udmøntning, herunder fordelingen mellem

drifts- og anlægsudgifter,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (L 191

- § 7. Finansministeriet) af 11. september 2024.

DI’s vurdering afspejler skønnene, der er opgjort i metodenotat

Centrale tal for 2030-planen,

som er offentliggjort på

www.danskindustri.dk/2030-plan

Skønnet er baseret på Skatteministeriets nuværende beregningsmetode og indeholder således ikke effekten af minimumsbeskatningen. Skatteministeriet er aktuelt ved at gennemgå og ajourføre forudsætninger og

beregningsprincipper ved vurderinger af generelle ændringer af selskabsbeskatningen, herunder også effekten af minimumsbeskatningen.

En afskaffelse af dækningsafgiften vurderes ikke at påvirke beskæftigelsen eller BNP. Det skyldes, at en afskaffelse af erhvervsdækningsafgiften ikke vurderes at påvirke, hvor stor en andel af de tilgængelige

ejendomme, som anvendes til hhv. erhvervsejendomme og boliger. Afskaffelse af erhvervsdækningsafgiften skønnes at påvirke prisen på grundene, hvoraf der hidtil har været betalt erhvervsdækningsafgift. Der er i

skønnet ikke inkluderet kapitaliseringseffekter på grundpriserne.

Kilde:

DI’s 2030-plan

og dertihørende metodenotater offentliggjort på www.danskindustri.dk/2030-plan,

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024 og egne beregninger.