FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om de økonomiske konsekvenser af henholdsvis en forhøjelse af seniorpensionens ydelse med 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. og en sænkelse af seniorpensionens ydelse med 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. januar 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 59 (Alm. del) af 29.

november 2024

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af henholdsvis en for-

højelse af seniorpensionens ydelse med 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. og en

sænkelse af seniorpensionens ydelse med 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr.? For-

slagets økonomiske konsekvenser bedes opgjort for virkning på arbejdsudbuddet,

konsekvenser for statens provenu og virkning på BNP.

Svar

Den månedlige seniorpensionsydelse vil i 2025 udgøre op til 21.103 kr. for enlige

og op til 17.938 kr. for gifte og samlevende. Ydelsesniveauet og modregningsreg-

lerne i seniorpension følger reglerne for førtidspension, og der er således efter

gældende regler ikke økonomisk incitament til at komme på den ene ordning frem

for den anden.

Det lægges til grund, at de skitserede ydelsesændringer vil gælde både enlig og par,

således at en satsreduktion på 1.000 kr. vil medføre, at enlige vil kunne modtage

op til 20.103 kr., mens gifte og samlevende vil kunne modtage op til 16.938 kr.

Hvis ydelsen i seniorpension sænkes, vil der blive indført et økonomisk incitament

til først at søge om tilkendelse af førtidspension. Det kan medføre større admini-

strationsomkostninger for det offentlige og besvær for den enkelte, idet visitati-

onskriterierne for førtidspension er mere omfattende end for seniorpension, og da

et antal personer vil ende med at skulle igennem to tilkendelsesforløb. Der er i op-

gørelserne nedenfor ikke taget højde for afledte virkninger på de offentlige udgif-

ter til administration af ordningerne af, at nogle vil skulle igennem to forløb.

Tilsvarende vil en forhøjelse af seniorpensionsydelsen indebære et øget økono-

misk incitament til komme på seniorpension frem for førtidspension. Da senior-

pensionsydelsen allerede efter gældende regler er på niveau de højeste overførsels-

indkomster, herunder den maksimale dagpengesats, vil en forhøjelse gøre senior-

pensionsydelsen til den højeste indkomsterstattende ydelse. Det kan ikke blot bi-

drage til at flere fra andre overførselsindkomster vil søge mod seniorpension, men

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om de økonomiske konsekvenser af henholdsvis en forhøjelse af seniorpensionens ydelse med 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. og en sænkelse af seniorpensionens ydelse med 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. mv.

Side 2 af 4

også til, at en del beskæftigede vil kunne observere et ydelsesniveau, der er tættere

på et lønniveau ved fuldtidsbeskæftigelse.

I forhold til en øget tilgang til seniorpension fra førtidspension, som følge af en

forhøjelse af seniorpensionsydelsen, skal det bemærkes, at det i overensstemmelse

med gældende regler er lagt til grund, at dem, der allerede er tilkendt førtidspen-

sion, ikke kan vælge at overgå til seniorpension. En eventuelt øget tilgang til seni-

orpension fra personer, der ellers ville være på førtidspension, vil således hovedsa-

geligt afspejle personer, der vælger at udskyde deres tilbagetrækning med henblik

på at overgå til seniorpension. Det skal dog bemærkes, at seniorpension trods det

lempeligere visitationskrav til seniorpension end til førtidspension ikke er en mu-

lighed for alle, der opfylder kriterierne for førtidspension, idet seniorpension for-

udsætter en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-

25 års fuldtidsbeskæftigelse.

Saldo- og arbejdsudbudsvirkningerne af at ændre seniorpensionsydelsen er vist i

tabel 1 nedenfor. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en reduktion af satsen

for den månedlige seniorpensionsydelse med 1.000 kr. vil medføre en saldofor-

bedring på 300 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Side 3 af 4

Tabel 1

Saldo- og arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i satsen for seniorpensionsydelsen, gns. 2030-2035

Saldovirkning, Arbejdsudbud,

mio. kr. (2025-niveau) fuldtidspersoner

Ydelsesreduktio

De månedlige satser sænkes med 1.000 kr.

De månedlige satser sænkes med 2.000 kr.

De månedlige satser sænkes med 3.000 kr.

300

600

850

450

850

1.300

500

1.000

1.500

BNP-virkning,

mio. kr. (2025-niveau)

Ydelsesstigning

De månedlige satser hæves med 1.000 kr.

De månedlige satser hæves med 2.000 kr.

De månedlige satser hæves med 3.000 kr.

-350

-750

-1.200

-450

-900

-1.350

-500

-1.050

-1.600

Anm.: Saldovirkningen er opgjort efter tilbageløb og adfærd. Tallene er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner

og 50 mio. kr. Det er lagt til grund, at en månedlig satsreduktion på 1.000 kr. vil medføre, at det maksimale

niveau for seniorpensionsydelsen reduceres med 1.000 kr. for både par og enlige. De anførte virkninger er

opgjort ved den gennemsnitlige virkning fra 2030 til 2035, idet de årlige virkninger er påvirket af forhøjelsen

af folkepensionsalderen i 2030.

BNP-virkningen er approksimeret på baggrund af en skønnet gennemsnitsløn blandt de personer, der skøn-

nes at tilgå beskæftigelse og afspejler alene virkningen af det ændrede arbejdsudbud.

Ved ydelsesreduktioner for seniorpension vil ydelsen blive lavere end for førtidspension. Der vurderes at

være et vist overlap mellem målgruppen for seniorpension og målgruppen for førtidspension, hvorfor en

andel af de potentielle modtagere af seniorpension skønnes at kunne overgå til førtidspension, hvis senior-

pensionsydelsen reduceres.

Ved en ydelsesreduktion på 3.000 kr. vil den maksimale ydelse være 14.938 kr. for gifte og samlevende, hvil-

ket er lavere end den maksimale ydelse for tidlig pension på 14.976 kr. Der er ikke indregnet eventuelle af-

ledte effekter på tilgangen til tidlig pension eller efterløn, der kan opstå som følge heraf.

Kilde:

Opdateret 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024 og egne beregninger.

Saldoforbedringen afspejler på den ene side lavere udgifter til seniorpension og

skatteindtægter fra øget beskæftigelse og på den anden side øgede udgifter til an-

dre offentlige indkomstoverførsler, herunder særligt førtidspension, idet en andel

af personerne på seniorpension også opfylder kriterierne for førtidspension.

En månedlig satsreduktion på 1.000 kr. skønnes med betydelig usikkerhed, at bi-

drage til en stigning i arbejdsudbuddet, svarende til 450 fuldtidspersoner, som

medfører en stigning i BNP på ca. 500 mio. kr. Er den månedlige satsreduktion på

3.000 kr. vurderes stigningen i arbejdsudbuddet at udgøre ca. 1.300 fuldtidsperso-

ner og saldoforbedringen skønnes til ca. 850 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Omvendt skønnes en stigning i den månedlige sats på 1.000 kr. at medføre en sal-

doforværring på ca. 350 mio. kr. og en negativ arbejdsudbudsvirkning på ca. 450

fuldtidspersoner, som medfører en negativ BNP-virkning på ca. 500 mio. kr. En

stigning i den månedlige sats på 3.000 kr. skønnes med betydelig usikkerhed at

medføre en saldoforværring på ca. 1,2 mia. kr. og en negativ arbejdsudbudsvirk-

ning på ca. 1.350 fuldtidspersoner. Det bemærkes hertil, at en ydelsesstigning på

3.000 kr. vil indebære, at den årlige seniorpensionsydelse for enlige vil være på

Side 4 af 4

289.236 kr., og vil således overgå alle andre ydelser, herunder den maksimale dag-

pengesats inklusive beskæftigelsestillæg.

Det bemærkes, at arbejdsudbuds-, saldo- og BNP-virkningerne ikke er helt sym-

metriske på tværs af ydelsesstigninger og ydelsesreduktioner. Det skal ses i sam-

menhæng med, at gruppen af personer, der skønnes at overgå til seniorpension

ved ydelsesstigninger, skønnes at have et større alternativt beskæftigelsesomfang

end personer, der i forvejen overgår til seniorpension.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister