FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om den årlige økonomiske ændring for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. december 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (Alm. del) af 26.

november 2024

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den årlige økonomiske ændring for Finansministeriets

familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt

eller foreslået siden regeringens tiltrædelse?

Svar

Af skatteinitiativer siden regeringens tiltrædelse er det hovedsagelig aftale om

Re-

form af personskat

fra december 2023, der har haft en direkte virkning på familiety-

pernes disponible indkomster.

Udover reformen af personskat kan der peges på to øvrige skatteinitiativer af di-

rekte betydning for familietypernes disponible indkomster. Det gælder forhøjelsen

af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og ændring af fradragsret

for private lønforsikringer, der er aftalt under den forrige regering i forbindelse

med en

Ny reformpakke for dansk økonomi

fra januar 2022, men udmøntet af den nu-

værende regering. Endelig blev der i maj 2023 vedtaget en nedsættelse af bund-

skattesatsen som kompensation for stigende kommuneskat

Sigtet med personskattereformen er først og fremmest at øge det økonomiske in-

citament til beskæftigelse, og lempelserne i reformen er således i høj grad koncen-

treret på familietyper i beskæftigelse. Omkring

⅔

af de umiddelbare personskatte-

lempelser i reformen kan henføres til højere beskæftigelsesfradrag, hvilket bidra-

ger til en målretning af lempelserne mod almindelige arbejdsindkomster, idet per-

soner med høje arbejdsindkomster opnår en lavere relativ lempelse. Det kan i øv-

rigt bemærkes, at der med reformen også indføres en top-topskat på 5 pct. af ind-

komsten over 2.473.700 kr. (2025-niveau). Top-topskatten indebærer, at reformen

samlet set øger skatten for dem med de højeste indtægter.

Det øgede fradrag for faglige kontingenter øger den disponible indkomst for såvel

den ledige dagpengemodtager som for arbejderfamilien.

Stigningen i kommuneskatterne er derimod ikke medregnet som et regeringsinitiativ.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om den årlige økonomiske ændring for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse

Side 2 af 4

For den typiske enlige arbejder indebærer skatteinitiativerne en stigning i den år-

lige disponible indkomst på 3.600 kr., mens stigningen for et typisk arbejderpar er

omtrent 7.100 kr., dvs. omtrent det dobbelte, hvilket afspejler, at der er to voksne

i familien,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Årlig økonomisk ændring som følge af udvalgte skatte- og afgiftsinitiativer siden

regeringsgrundlaget

Skatteinitiativer

Kr.

Pct.

Enlig pensionist

Enlig pensionist med en ATP

Enlig pensionist med en ATP, ejerbolig

Pensionistpar med en ATP

Pensionistpar med en ATP, ejerbolig

Enlig efterlønsmodtager på ny ordning

Enlig førtidspensionist på ny ordning

Par på førtidspension, ny ordning

Enlig kontanthjælpsmodtager uden for-

sørgerpligt, over 30 år

Par på kontanthjælp (op til 6 måneder)

(2)

Par på kontanthjælp (efter 6 måneder)

(2)

Enlig dagpengemodtager uden børn

Enlig udeboende studerende

Enlig arbejder uden børn

Enlig arbejder, ingen børn, ejerbolig

Arbejderpar, ingen børn, ejerbolig

Arbejderfamilie

(2)

Arbejderfamilie, ejerbolig i første år

(2)

Arbejderfamilie, ejerbolig

(2)

Funktionærfamilie

(2)

Funktionærfamilie, ejerbolig

(2)

Direktørfamilie, ejerbolig

(2)

100

200

100

300

1.500

3.600

7.100

6.800

16.600

0,0

0,1

0,0

0,2

0,7

1,2

1,1

1,2

1,1

0,8

1,4

Afgiftsinitiativer

Kr.

Pct.

-200

-300

-400

-200

-300

-200

-300

-500

-200

-300

-600

-700

-800

-1.200

-0,1

-0,2

-0,1

BoligJob-ordning

(1)

Kr.

Pct.

2.700

4.900

5.300

9.600

2.700

5.300

2.700

5.300

2.700

4.900

9.600

5.300

9.600

5.300

9.600

1,4

1,3

2,1

1,7

2,9

1,6

1,3

1,7

2,1

1,7

1,4

1,2

0,9

1,5

0,9

1,5

0,6

1,1

0,8

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i økonomiministeriets standardfamilietyper. Ændringer er afrundet til

nærmeste 100 kr. Alle familietyper antages at bo i en lejebolig, medmindre andet er angivet. Afgiftsændringer

er opgjort med udgangspunkt i familiens ækvivalerede disponible indkomst og en opgjort gennemsnitlig

afgiftsstigning for hele befolkningen fordelt efter disponibel indkomst.

Ved fuld udnyttelse af forbedringer af BoligJob-ordningen inkl. udvidelse af servicefradraget.

Familien har 2 børn i henholdsvis børnehave og SFO.

Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel og egne beregninger.

For den typiske funktionærfamilie er skatteinitiativernes virkning på den dispo-

nible indkomst lidt mindre end for det typiske arbejderpar selvom deres indkomst

er højere. Det afspejler loftet over beskæftigelsesfradraget samt at de ikke har ge-

vinst ved forhøjelsen af loftet for fradrag for faglige kontingenter.

Side 3 af 4

Direktørfamilien opnår ud over gevinsten fra øget beskæftigelsesfradrag, svarende

til gevinsten for arbejderparret og funktionærfamilien, også en gevinst fra omlæg-

ning af den nuværende topskat til en ny mellemskat. Stigning i disponibel ind-

komst fra skatteinitiativerne udgør således ca. 16.600 kr. årligt for direktørfami-

lien. Det kan bemærkes, at det svarer til en stigning i disponibel indkomst på 1,4

pct., hvor stigningen for arbejderparret udgør omkring 1,1 pct. Det kan endvidere

bemærkes, at reformen også indeholder en markant forhøjelse af det ekstra be-

skæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at stigningen i disponibel indkomst for

en enlig arbejder med to hjemmeboende børn udgør ca. 2,2 pct.

Blandt familietyperne uden arbejdsindkomst er virkningen af skatteinitiativerne re-

lativt beskeden.

Afgiftsændringer påvirker ikke familietypernes disponible indkomster, men det vil

være naturligt at lægge til grund, at en afgiftsændring påvirker værdien af den di-

sponible indkomst og dermed har samme virkning som en ækvivalent ændring af

de disponible indkomster.

Der er imidlertid visse udfordringer ved at opgøre virkninger af afgifteændringer

for de betragtede familietyper. Det skyldes, at der er ikke er tale om gennemsnits-

familier, men typiske familier med nærmere definerede karakteristika. Arbejderfa-

milierne kan således

i gennemsnit

godt være påvirket af en forhøjelse af fx dieselaf-

giften, men for den konkrete arbejderfamilie er den enten påvirket, hvis den har

dieselbil, eller ikke påvirket. I opgørelsen af virkningerne af afgiftsændringer er der

trods dette valgt at tage udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning, hvilket ek-

sempelvis kan fortolkes som, at familien har haft dieselbil i en andel af året.

Konkret er der taget udgangspunkt i de afgiftsændringer i den nuværende rege-

ringsperiode, som kan forventes at være direkte relevante for de betragtede fami-

lietyper. Afgifter, der mindre typisk rammer de betragtede familietyper, som fx

ændringer i grundlaget for boafgiften, er der således set bort fra. Tilsvarende er

der set bort fra afgifter og øvrige initiativer, der vedrører virksomheder, selvom

disse ændringer kunne have afledte virkninger for familietyperne via nedvæltning i

fx løn eller priser.

Der er på den baggrund identificeret tre afgiftsændringer i regeringsperioden af

betydning for familietypernes forbrugsmuligheder. Nærmere bestemt forhøjelse af

afgiften på nikotinprodukter og på diesel samt indførelsen af passagerafgiften på

flyrejser. Baseret på en opgjort værdi af disse afgiftsforhøjelser fordelt på befolk-

ningens disponible indkomster kan der gives et groft skøn for virkningen for fa-

milietyperne baseret på familiernes disponible indkomster. Det skal bemærkes at

en sådan indregning af værdien af afgifter er relativt skematisk, idet der forsimplet

alene interpoleres efter indkomst, og der således ikke tages højde for, at fx bilejer-

skab kan være korreleret med andre faktorer, herunder fx beskæftigelse.

Side 4 af 4

Med det udgangspunkt vurderes de tre afgiftsstigninger at svare til et fald i rådig-

hedsbeløbet på mellem 200 og 600 kr. årligt for familierne med overførselsmodta-

gere og for arbejderfamilierne, mens de for funktionærfamilierne og direktørfami-

lien svarer til et fald på mellem 700 og 1.200 kr. årligt.

Det skal i forhold til indførelse af passagerafgiften bemærkes, at der som led i afta-

len om indførelse af denne afgift samtidig blev aftalt en forhøjelse af den supple-

rende pensionsydelse på 5.000 kr. (2025-niveau). Forhøjelsen af den supplerende

pensionsydelse indebærer isoleret set en stigning i den disponible indkomst på

3.100 kr. (1,6 pct.) for den typiske enlige folkepensionist hhv. 6.250 kr. (2,1 pct.)

for folkepensionistparret.

Endelig er det med

Aftale om finansloven for 2025

besluttet af udvide servicefradraget

og at indføre et nyt grønt håndværkerfradrag. En fuld udnyttelse af disse fradrag

samt forhøjelsen af servicefradraget ifm.

Aftale om finansloven for 2024

indebærer en

skattelempelse på ca. 4.900 kr. årligt for familietyper med enlige i ejerboliger og

9.600 kr. årligt for parfamilierne i ejerbolig. For at familierne får gavn af disse fra-

drag forudsætter det dog, at de igangsætter klima- og energiforbedrende tiltag på

boliger.

For personer i lejeboliger indregnes ikke indførelsen af grønt håndværkerfradrag.

Udnyttelse af servicefradraget indebærer en skattelempelse på 2.700 kr. årligt for

familietyper med enlige og 5.300 kr. årligt for parfamilierne.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister