FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om arbejdsudbudseffekten som følge af politiske aftaler, udspil og øvrige tiltag, som regeringen har aftalt, vedtaget eller foreslået siden regeringens tiltræden mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 295

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. december 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 295 (Alm. del) af 17.

august 2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt

BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001? BNP-effekterne bedes opdelt

på effekter fra ændret beskæftigelse og fra ændret produktivitet. Der ønskes både

en liste med effekterne af de enkelte reformer og en tabel med summen af effek-

terne af reformer gennemført i de forskellige regeringsperioder.

Svar

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20. januar 2021

er der vist ef-

fekt på strukturelt BNP af politiske tiltag, der påvirker strukturel beskæftigelse og

produktivitet fordelt på regeringsperioder siden 2001. Opgørelsen er foretaget på

baggrund af de vurderinger, der blev foretaget i forbindelsen med de respektive

aftalers indgåelse. Der er derfor ingen ændringer for så vidt angår regeringsperio-

derne frem til 2019, hvorfor der for disse henvises til det tidligere svar. For refor-

mer og politiske aftaler efter 2019 opgøres virkninger på strukturel beskæftigelse

og strukturelt BNP nedenfor.

Regeringsperioden 2019-2022 (S)

Den strukturelle beskæftigelse skønnes samlet øget med ca. 1.700 fuldtidspersoner

i 2030 af initiativer gennemført mellem folketingsvalget i 2019 og folketingsvalget

i 2022,

jf. tabel 1.

Det er navnlig

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

Af-

tale om en ny ret til tidlig pension,

der påvirker den strukturelle beskæftigelse. De øv-

rige aftaler og tiltag, der oftest er gennemført med et andet sigte end at påvirke

den strukturelle beskæftigelse, har kun mindre afledte virkninger. Det gælder fx

forhøjelserne af tobaksafgifterne, der øger den strukturelle beskæftigelse.

Det bemærkes, at selvom den strukturelle beskæftigelse af tiltagene samlet set er

positiv, er den isolerede BNP-virkning negativ. Det afspejler, at der er lønforskelle

mellem de personer, der påvirkes af de forskellige tiltag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om arbejdsudbudseffekten som følge af politiske aftaler, udspil og øvrige tiltag, som regeringen har aftalt, vedtaget eller foreslået siden regeringens tiltræden mv.

Side 2 af 7

Tabel 1

Gennemførte iniativer med arbejdsudbudsvirkning i mellem folketingsvalget i 2019 og

folketingsvalget i 2022

2030

Fuldtidspersoner

FFL20

heraf midlertidigt børnetilskud

heraf fastholdelse af loft i aktiesparekonto

heraf forhøjelse af tobaksafgifterne

Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20)

heraf annullering af loft over dobbeltuddannelse

heraf afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge

heraf forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 2022

heraf afgift på væsker til e-cigaretter

heraf forhøjelse af loft i aktiesparekonto

heraf stramning af beskatning af leasede firmabiler

heraf tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice

heraf forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino

heraf indeksering af afgifter fra marts 2020

heraf genindførsel af registreringsafgift på fly

Andre tiltag

heraf dagpenge til selvstændige

heraf sorgorlov

heraf forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme

heraf nedsættelse af elvarmeafgiften

heraf modernisering af momsreglerne

heraf opkvalificeringsaftaler

Aftale om en ny ret til tidlig pension

FL21 (herunder delaftaler)

heraf aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21)

heraf Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

FL22

heraf afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen

heraf Aftale om øremærket barsel

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, herunder tiltag vedr. dimittenddagpenge

Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

Aftale om en grøn skattereform for industri mv.

I alt, fuldtidspersoner

Isoleret BNP-virkning i alt, mia. kr. (2024-niveau)

- heraf som pct. af strukturelt BNP

400

-50

500

-1.300

-1.200

-350

400

-100

-50

-100

-50

-9.350

100

-150

-250

-100

12.200

300

-200

1.700

-1,1

0,0

Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste

hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 perso-

ner. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet.

Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning.

Virkning skal ses i sammenhæng med at tiltaget er midlertidigt.

Side 3 af 7

Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.

Den isolerede BNP-virkningen inkluderer kun tiltag i reformpakken med arbejdsudbudsvirkninger.

Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.

I tabel 2 er der tilsvarende vist tiltag med virkning på produktiviteten mellem fol-

ketingsvalget i 2019 og folketingsvalget i 2022.

Tabel 2

Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten i mellem folketingsvalget i 2019 og

folketingsvalget i 2022

2030

BNP-virkning, mia. kr. (2024-niveau)

Finansloven 2020 (afgifter)

Justeringer af rammen for investeringer

Aftale om en ny ret til tidlig pension

Klimaaftale for energi og industri

Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Finansloven 2021 (afgifter)

Aftale om grøn skattereform

Aftale om Nordsøens fremtid

Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug

Aftale om grøn omstilling af landbrug

10)

Engangsplastbekendtgørelse

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

Minimumsimplementering af EU-direktiv vedr. produktgodkendelsesprocedurer

11)

National implementering af udvidet producentansvar

12)

Revision af reglerne om registrering og opbevaring af teletrafik (logning)

Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem

National strategi for bæredygtigt byggeri

Isoleret BNP-virkning i alt

- heraf som pct. af strukturelt BNP

-0,1

2,3

-3,6

0,7

-0,6

0,0

-0,1

-1,9

-0,1

-0,6

-0,2

7,5

-0,3

-0,5

-0,2

0,0

-0,1

2,9

0,1

Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.

BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,

forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx

tinglysningsafgiften).

BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra

den finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i

Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 66 (Alm. del) af 24. november 2020.

BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en

nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.

BNP-effekten omfatter virkningen af en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren samt den

opfølgende indførsel af krav om selektiv nedrivning af bygninger, der på lang sigt vil øge værdien af nedriv-

ningsmaterialer.

Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det er ikke muligt at skønne over

de varige produktivitetseffekter af CO

-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i

bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning

over tid i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med

initiativerne som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.

BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en

aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter.

Side 4 af 7

BNP-effekten dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af

en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag

Aftale om

grøn skattereform

har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne

skattereform, der tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede

brancher. Dette provenu forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform. Derud-

over dækker effekten over CO2-afgiften, hvilket samtidig modsvares af lempelsen af elafgiften, der kombine-

ret medfører en omtrent neutral BNP-effekt. Som led i initiativet tilbageføres provenuet fra CO2-afgiften via

omstillingsstøtte, reserve og CCS-tilskud til virksomheder, hvilket vurderes at bidrage til, at BNP-effekten af

de to sidstnævnte afgifter ikke er negativ. Alle de beregnede elementer vurderes dog at bidrage negativt til

BNP.

BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i

et Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050.

Kravene stammer fra

Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål mv.

10)

BNP-effekten omfatter øget andel af fedt i foder til konventionelle malkekvæg, hyppig udslusning af gylle

samt grønne krav i EU-forordningsgrundlag.

11)

Da forslaget er på EU-niveau, forventes det, at de udenlandske priser også vil påvirkes som følge af

direktivet. Det er dog ikke muligt at skønne over disse. Det antages derfor, at tiltaget kun påvirker de inden-

landske priser, hvilket potentielt medfører, at den reelle effekt vil være mindre, og der er dermed tale om et

overkanstsskøn.

12)

BNP-effekten er forbundet med betydelig usikkerhed. Det har kun været muligt at kvantificere BNP-

effekten forbundet med den administrative omkostning ved initiativet, det er dermed ikke muligt at

kvantificere effekten af hele initiativet grundet for stor usikkerhed. Det forventes dog, at den samlede effekt

kan være større.

Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.

Samlet set skønnes initiativerne gennemført mellem folketingsvalget i 2019 og fol-

ketingsvalget i 2022 at øge strukturelt BNP med ca. 0,1 pct. af BNP i 2030,

jf. tabel

Tabel 3

Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført i mellem folketingsvalget i 2019 og

folketingsvalget i 2022

2030

Mia. kr. (2024-niveau)

Strukturel beskæftigelse

Produktivitet

I alt

Pct. af strukturel BNP

Strukturel beskæftigelse

Produktivitet

I alt

0,0

0,1

-1,1

2,9

1,9

Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal. Til opgørelsen af BNP-

virkningen afledt af arbedjdsudbudsvirkningen af en række af tiltagene, er der taget afsæt i

beregningstekniske forudsætninger om løn og den afledte BNP-virkning.

Kilde: Finansministeriet.

Regeringsperioden siden 2022 (S, V og M)

Siden regeringen tiltrådte i december 2022 har regeringen gennemført politiske af-

taler og initiativer, som samlet set øger den strukturelle beskæftigelse med ca.

24.700 fuldtidspersoner frem mod 2030,

jf. tabel 4.

Det skal bl.a. ses i sammen-

hæng med afskaffelsen af store bededag som helligdag, reformen af

Side 5 af 7

universitetsuddannelser og personskattereformen. I regeringens 2030-plan fra no-

vember 2023 er regeringens samlede reformprogram præsenteret, hvor det fx

fremgår, at regeringen ønsker at gennemføre en SU-reform. Der er lagt op til en

SU-reform, der samlet set skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med yder-

ligere 4.300 fuldtidspersoner,

jf.

Forslag til SU-reform på www.ufm.dk.

Regeringen har

et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse i 2030 med i alt 45.000 fuldtidsper-

soner.

Tabel 4

Gennemførte initiativer med arbejdsudbudsvirkning siden folketingsvalget i 2022

2030

Fuldtidspersoner

Afskaffelse af store bededag som helligdag

Omlægning af kandidatuddannelser og sektordimensionering

Styrket international rekruttering via den supplerende beløbsordning

FL23

- heraf forbedring af orlovsmulighed i forbindelse med tvillingefødsler

- heraf forhøjet persondrag for personer under 18 år

- heraf forhøjelse af loftet for indbetaling på aktiesparekonto

Nyt kontanthjælpssystem

Arbejdspligt for borgere med et integrationsbehov

FL24

- heraf annullering af lempelse af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen

- heraf permanentgørelse af 110 pct. dagpenge

- heraf forhøjelse af servicefradrag

Reform af personskat

Indførelse af grøn flyafgift samt forhøjelse af supplerende ældrecheck

I alt, fuldtidspersoner

Isoleret BNP-virkning i alt, mia. kr. (2024-niveau)

- heraf som pct. af strukturelt BNP

8.500

4.600

4.450

-50

-250

150

1.000

300

700

1.000

-350

5.300

-100

24.700

25,5

0,9

Anm.: Arbejdsudbudsvirkninger anført i tabellen er afrundet til nærmeste 50 personer.

Den skønnede beskæftigelsesvirkning vil blive uddybet og dokumenteret i en kommende Økonomisk

Analyse fra Finansministeriet om regneprincipper for beløbsordningerne.

Opgørelsen omfatter

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

BNP-virkningen afspejler virkning som følge af skønnede afledte arbejdsudbudsvirkninger.

Side 6 af 7

I tabel 5 er tilsvarende vist tiltag med virkning på produktiviteten siden folketings-

valget i 2022.

Tabel 5

Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten siden folketingsvalget i 2022

2030

BNP-virkning, mia. kr. (2024-niveau)

EU’s vandrammedirektiv

Justeringer af rammen for investeringer

Isoleret BNP-virkning i alt

- heraf som pct. af strukturelt BNP

-0,3

-0,9

-1,2

0,0

Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Det bemærkes, at tabellen dækker

initiativer siden folketingsvalget i 2022 til medio september 2023.

Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.

Samlet set skønnes initiativerne gennemført siden folketingsvalget i 2022 at øge

strukturelt BNP med ca. 0,9 pct. af BNP i 2030,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført siden folketingsvalget i 2022

2030

Mia. kr. (2024-niveau)

Strukturel beskæftigelse

Produktivitet

I alt

Pct. af strukturel BNP

Strukturel beskæftigelse

Produktivitet

I alt

0,9

0,0

0,9

25,5

-1,2

24,3

Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal. Til opgørelsen af BNP-

virkningen afledt af arbedjdsudbudsvirkningen af en række af tiltagene, er der taget afsæt i

beregningstekniske forudsætninger om løn og den afledte BNP-virkning.

Kilde: Finansministeriet.

Det bemærkes, at tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse, som oftest har

en vis indfasningsperiode. Sådanne reformer foretages som hovedregel med et

mellemfristet og dermed strukturelt sigte. I de mellemfristede planer og fremskriv-

ninger vil der typisk være fokus på tiltags virkning frem mod slutåret for den fi-

nanspolitiske planlægningshorisont

–

og dermed på de mellemfristede vækstudsig-

ter og det finanspolitiske råderum

–

og derudover også eventuelle virkninger på

den finanspolitiske holdbarhed.

Side 7 af 7

Når de samlede arbejdsudbudsvirkninger af tiltag gennemført i en regeringsperi-

ode opgøres, tilstræbes det som udgangspunkt, at tiltagenes fulde effekter i videst

muligt omfang indgår, hvorfor opgørelsen foretages i slutåret i den finanspolitiske

planlægningshorisont. Det bidrager til, at reformernes effekter er sammenlignelige

og at deres sum kan fortolkes som den samlede virkning af tiltag gennemført i en

regeringsperiode.

Denne typiske opgørelsespraksis er brugt under skiftende regeringer og er løbende

anvendt i svar til Folketingets udvalg

–

se fx

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124

(Alm. del) af 24. januar 2020,

der dækker alle regeringsperioder siden 2001.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister