Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 283
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 283 (Alm. del) af 3. juni
2024 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere tabel 1 i besvarelsen af FIU alm. del
–
spørgsmål 50 med
et opdateret råderum og demografisk træk på baggrund af det mellemfristede for-
løb offentliggjort i maj 2024, hvor de politiske prioriteter i 2030-planen
–
som
ikke allerede er indregnet i råderummet pr. maj 2024
–
opgøres? Opgørelsen skal
måles ift. udgiftsniveauet i 2024 og opgøres i 2024-priser.
Svar
I forbindelse med den seneste mellemfristede fremskrivning
Opdateret mellemfristet
forløb,
maj 2024 har Finansministeriet opdateret opgørelsen af det finanspolitiske
råderum samt beregningen af det demografiske træk.
Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske
initiativer på udgifts- eller skatteområdet inden for det fastsatte balancekrav på -
0,5 pct. af BNP i 2030, herunder til realvækst i det offentlige forbrug eller andre
politiske initiativer. Det finanspolitiske råderum (målt i forhold til udgiftsniveauet
i 2024) blev opjusteret med samlet 2�½ mia. kr. (2024-priser) i forhold til den mel-
lemfristede fremskrivning
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august
2023. Opjusteringen dækker bl.a. over, at de offentlige finanser i 2030 underlig-
gende er forbedret med 11¼ mia. kr. (som medfører et tilsvarende højere råde-
rum) men samtidig også, at regeringen har udmøntet dele af råderummet til politi-
ske prioriteringer, som ikke er realt offentligt forbrug og derfor ikke længere ind-
går i råderummet,
jf. regeringens 2030-plan, Danmark rustet til fremtiden, november 2023.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet stigende le-
vetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår,
hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst. Beregningen af det demogra-
fiske træk på offentligt forbrug blev i den mellemfristede fremskrivning opdateret
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K