Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2952059_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. december 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 30 (Alm. del) af 14.
november 2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en opgørelse af den offentlige sektors samlede forbrug
af eksterne konsulenter fra 2017 frem til 2023?
Svar
Økonomistyrelsen er ikke i besiddelse af kommunernes og regionernes forbrug af
eksterne konsulenter. I nedenstående tabel angives statens udgifter til eksterne
konsulenter for 2017-2023.
Om opgørelsen
Forbruget af eksterne konsulenter omfatter managementkonsulenter og øvrige
rådgivende konsulenter, it-konsulenter samt juridisk bistand.
Tabel 1
Statens udgifter til eksterne konsulenter 2017-2023 (mio. kr., 2024-pl)
2017
5.154,2
2018
5.665,8
2019
5.982,3
2020
5.375,6
2021
5.642,5
2022
4.810,5
2023
5.261,0
Anm.: Opgørelsen baserer sig på ministeriernes fakturaer (Fakturadatabasen) ekskl. selvejesektoren.
Økonomistyrelsen kan kun i begrænset omfang validere tallene, og opgørelsen er dermed behæftet med
usikkerhed. Køb indgår efter fakturadato. Tallene påvirkes ikke af regnskabsmæssige korrektioner, hvilket
betyder, at fejlkonteringer, der opdages senere, ikke rettes i databasen med tilbagevirkende kraft. Tallene kan
variere grundet opgørelsestidspunktet og kan dermed afvige fra tidligere eller senere opgørelser.
Ministerområder, der anvender SAP, kan ikke validere de præcise forbrugstal grundet forskel på fakturatal og
regnskabstal. Kreditnotaer er fratrukket. Interne offentlige betalinger er frasorteret. Lovbundne
advokatydelser under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet er frasorteret. Der er
korrigeret for kommunernes og regionernes andel af konsulentforbrug relateret til fællesoffentlige
digitaliseringsinitiativer. Konsulentforbrug relateret til Rigsombudsmanden på Færøerne og
Rigsombudsmanden i Grønland indgår ikke i opgørelsen. Udgifter til ekstern rådgivning, herunder især
juridisk og finansiel rådgivning, relateret til Finansministeriets arbejde med ejerskabsvaretagelsen af statens
selskaber er efter vanlig praksis ikke medtaget i opgørelsen. Forbruget hos Forsvarets Efterretningstjeneste
og Forsvarets udenlandske leverandører er ikke medtaget i opgørelsen. Der er korrigeret for
Skatteministeriets forbrug på juridisk bistand ifm. udbyttesagen. Kulturministeriet kan ikke validere deres
andel af det statslige forbrug af tekniske årsager.
Kilde: Statens Fakturadatabase d. 7. oktober 2024
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om en opgørelse af den offentlige sektors samlede forbrug af eksterne konsulenter fra 2017 frem til 2023?
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister