Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2954569_0001.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til
administration og ledelse med over 9,4 mia. kr.
Af Forskningschef Karsten Bo Larsen (41 22 04 76), chefkonsulent Jens Lund Andersen og stud. act. Josefine
Louise Baumgarten
09-09-2022
Antallet af ansatte i staten
1
er i perioden 2011 til 2022 steget med 15.200 årsværk
2
(10 pct.), og hele
stigningen kan forklares med en tilsvarende stigning i ansatte beskæftiget med administration og le-
delse i staten. Stigningen er sket fra 2017 og frem.
Administrative medarbejdere og ledere udgør derfor en stadig større del af de statsansatte og særligt
andelen af akademikere, herunder især akademikere med en juridisk eller samfundsvidenskabelig
uddannelse (DJØF´ere), er steget i perioden.
De 15.200 ekstra årsværk til administration og ledelse koster staten ca. 9,4 mia. kr. i lønomkostninger
årligt, og hertil kommer udgifter til it, møbler, bygninger mv. Der har således i perioden fra 2011 til
2022 været tale om en meget betydelig stigning i udgifterne til de såkaldte ”kolde hænder”, hvis op-
gaver ikke er direkte relateret til produktionen af borgerrettede velfærdsydelser.
Vi har undersøgt ændringerne i statens personaleforbrug siden 2011 nærmere. Følgende fremgår af
undersøgelsen:
§
Andelen af administrative årsværk i staten er steget fra 33 til 39 pct. fra 2011 til 2022. Det
svarer til en stigning i antal administrative årsværk på 29 pct. eller 14.400 administrative års-
værk. Derudover er der 800 flere ledere i 2022 end i 2011. Ca. 6.800 administrative årsværk
og 1.000 ledelsesårsværk er ansat siden 1. kvartal 2020, dvs. under corona-epidemien og den
nuværende regering. Der er tale om en generel stigning på stort set alle ministerområder,
hvilket tyder på, at det øgede forbrug til administration og ledelse siden 2020 ikke kun er epi-
demi-relateret.
Andelen af ledere har været på ca. 12 pct. gennem hele perioden. Det betyder, at ca. halvde-
len af statens personaleforbrug eller ca. 83.500 årsværk er beskæftiget med administration
eller ledelse i 2022.
Stigningen i antal årsværk til administration og ledelse skyldes primært en markant tilførsel
af akademikere og herunder særligt DJØF´ere. I alt er der 16.800 flere akademikere, herun-
der 10.000 DJØF´ere, i 2022 end i 2011 beskæftiget med administration og ledelse.
§
§
Samlet er antallet af offentligt ansatte steget med 23.600 fuldtidsbeskæftigede fra 2011 til 1. kvartal 2022, jf. Danmarks Statistik på
Stati-
stikbanken.
Der er dog stor forskel mellem udviklingen i staten, regionerne og kommunerne, hvor der er blevet flere ansatte i staten og
regionerne og færre i kommunerne. Siden 2020 er antallet af offentligt ansatte steget med ca. 34.000 årsværk (se fx
Fald i offentlig be-
skæftigelse på mere end 20.000 resten af året, hvis Wammens prognose skal opfyldes (cepos.dk)),
og denne stigning er sket i alle
tre sektorer.
1
2
Et årsværk svarer til en fuldtidsbeskæftiget. Antal deltidsansatte omregnes årsværk ud fra antallet af arbejdstimer.
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
1
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0002.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
§
Stigningen i antal årsværk til administration og ledelse fordeler sig på stort set alle minister-
områder. Skatteministeriets område udgør en væsentlig del af stigningen – ca. 3.600 årsværk
– og denne stigning er i høj grad udtryk for en politisk prioriteret styrkelse af bemandingen.
Når disse årsværk indgår i beregningerne, skyldes det, at styrkelsen har været med ansatte,
der har typiske administrative stillingsbetegnelser som fx kontorfunktionær, jurist eller øko-
nom. Selv uden stigningen i Skatteministeriet, er der dog tale om en meget betydelig stigning
i antallet af administrative årsværk i staten, jf. tabel 1.
Antallet af årsværk i departementerne er ligeledes steget fra ca. 4.100 årsværk i 2011 til ca.
5.200 årsværk i 2022. Stigningen er primært sket siden 2017, og igen er det gruppen af
DJØF´ere, der tegner sig for hele stigningen.
§
Tabel 1: Midler anvendt til øget administration og ledelse, der kunne være prioriteret til borgerret-
tet velfærd
Mia. kr. (i 2022-PL)
9,4
2,2
7,2
6,3
0,7
10.000
1.100
3.600
11.600
Årsværk
15.200
Samlet stigning (prioriteringspotentiale) i for-
brug til administration og ledelse
§
Heraf til skatteministeriet
Stigning i forbrug (prioriteringspotentiale)
ekskl. Skatteministeriet
§
Heraf DJØF´ere
§
Heraf departementerne
Administrative årsværk er opgjort ud fra samme metode, som fx VIVE
3
og Indenrigs- og Boligministe-
riet
4
anvender i tilsvarende opgørelser af ledere og administrative årsværk i kommunerne. Admini-
strative årsværk omfatter i disse opgørelser administrative støttefunktioner og chefer, myndigheds-
personale og decentrale ledere, som kategoriseres ud fra stillingsbetegnelser. Der er således tale om
en bredere definition af administration og ledelse, end den Økonomistyrelsen anvender for staten,
der alene omfatter generel ledelse og administrative støttefunktioner
5
.
CEPOS har ikke undersøgt årsagerne til stigningen i statens personaleforbrug, og der er givetvis flere
forskellige årsager. Der kan være tale om bevidste udvidelser i form af politiske aftaler. Nogle af disse
aftaler er store som fx udvidelsen af Skatteministeriet
6
, men det kan også være mange mindre
3
Kommunernes administrative ressourceforbrug (vive.dk)
Kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2020 (benchmark.dk)
12-regelgrundlag-for-generelle-faellesomkostninger-07-08-2017_oesmarts2020.pdf
Fra én til syv styrelser - Skatteforvaltningen 2021 | Skatteministeriet (skm.dk)
4
5
6
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
2
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0003.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
politiske aftaler. Hver eneste aftale vil dog typisk lægge nye opgaver oven i de eksisterende, og den
vil kræve tilpasning af it-systemer og effektiv kontrol med de berørte.
Det kan også være en glidende udvikling mod mere administration. Eksempler på sådanne udgiftsdri-
vere kan være:
§
§
§
§
Øget minister- og pressehåndtering
Øget kontrol i form af mere detailstyring og dokumentation i både departementer samt sty-
relser/direktorater
7
.
Selvpåført administration og udviklingsprojekter mm. som fx risikostyring, compliancekrav,
sociale regnskaber, diversitetskonsulenter mm.
8
Digitalisering kan være fejlslagen og føre til parallel manuel sagsbehandling. Den kan også
føre til nye opgaver som øget dokumentation, datadreven beslutningsstøtte mm.
Uanset om det er én eller flere af disse forklaringer, eller om der er andre, bør det altid være en poli-
tisk målsætning at sikre en effektiv offentlig sektor. Det er i den forbindelse nærliggende at sætte
spørgsmålstegn ved, om den betydelige vækst i personaleforbruget til administration og ledelse sær-
ligt siden 2017 kun skyldes velbegrundede politiske prioriteringer, eller om det også er en glidende
udvikling mod mere administration. Der er naturligvis behov for administrativt ansatte og ledere i
staten, spørgsmålet er dog, om der er behov for væsentligt mange flere administrative medarbejdere
og ledere i 2022 end i 2011? Samt om udviklingen skal fortsætte i de kommende år?
Hvis politikerne ønsker at nedbringe ressourceforbruget til administration og ledelse i staten – eller
blot reducere udgiftsvæksten - kræver det et langt større styringsmæssigt fokus. Denne opgave ligger
naturligt hos Finansministeriet, der varetager den øvrige overordnede styring af de offentlige udgif-
ter. Det er muligt at bremse væksten og på længere sigt reducere udgifterne til administration og le-
delse ved at indføre et loft over antallet af ledelses- og administrative årsværk og reducere dette
med fx 2 pct. årligt over en årrække – fx indtil ressourceforbruget er tilbage på niveauet i 2011. Alter-
nativt kan der fastsættes lønsumsrammer til ledelse og administrative opgaver, som tilsvarende kan
reduceres med 2 pct. årligt. En af fordelene ved denne model er, at både departementer og styrelser
tvinges til at synliggøre og løbende reducere deres administrative omkostninger. Modellen er i øvrigt
kendt fra andre velfærdsområder, hvor der ønskes minimumsnormeringer som fx i politiet. For admi-
nistration og ledelse vil der således i stedet blot være tale om maksimumsnormeringer.
Alternativt kan man nedbringe udgifterne til administration og ledelse gennem målrettede besparel-
ser på udvalgte områder, hvilket dog forudsætter en nærmere prioritering mellem forskellige områ-
der samt analyser af årsagerne til væksten i antallet af ledere og administrativt ansatte. Denne model
frarådes, bl.a. fordi det i sig selv vil være en administrativ omkostning at gennemføre disse analyser.
7
Kontrolstaten | Weekendavisen
David Graeber (2019): Bullshit Jobs, Penguin Books Ltd, eller
Professor bag begrebet ’bullshit jobs’: Ingen savner udviklingskonsulen-
ter, når samfundet er i knibe | Information
8
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
3
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0004.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Desuden vil reduktioner på fx 2 pct. i ressourceforbruget til administration og ledelse de første
mange år kun være små skridt på vejen tilbage mod forbruget i 2011. Der er således allerede klar hi-
storisk dokumentation for, at det tidligere har været muligt at anvende færre ressourcer til admini-
stration og ledelse. Hvis et ministerområde finder, at der er behov for at blive fritaget for reduktio-
nen i ressourceforbruget til administration og ledelse, må dette behov så løftes overfor Finansmini-
steriet, og hvis ønsket skal imødekommes, skal det kun kunne ske ved, at regeringen finder tilsva-
rende større reduktioner i ressourceforbruget til administration og ledelse på andre ministerområ-
der. Dette svarer til, hvordan generelle merbevillingsønsker i dag håndteres og holdes indenfor de
overordnede offentlige udgiftsrammer.
Uanset hvordan besparelserne på administration og ledelse gennemføres, vil en tilbageføring af for-
bruget til 2011-niveau kunne frigøre mindst ca. 9,4 mia. kr., der kan bruges på at øge borgernes vel-
færd gennem skattelettelser eller forbedringer af den skattefinansierede velfærdsservice.
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
4
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0005.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Udviklingen i antal årsværk i staten i årene 2011 til 2022
Antal årsværk i staten er steget med ca. 15.200 (10 pct.) siden 2011.
Tal fra Økonomistyrelsen viser (opgjort ud fra statens lønsystemer, der indeholder data fra 1. kvartal
2011 og frem (jf. loenoverblik.dk), at antallet af årsværk i staten er steget med 15.200 (ca. 10 pct.) fra
2011 til 2022. Stigningen er sket fra 2017 og frem.
Figur 1. Udvikling i antal årsværk i staten fra 2011 til 1. kvartal 2022 med sammenligning af tal fra
Danmarks Statistik og Økonomistyrelsen
200.000
190.000
180.000
170.000
160.000
150.000
140.000
20
11
20 K1
11
20 K3
12
20 K1
12
20 K3
13
20 K1
13
20 K3
14
20 K1
14
20 K3
15
20 K1
15
20 K3
16
20 K1
16
20 K3
17
20 K1
17
20 K3
18
20 K1
18
20 K3
19
20 K1
19
20 K3
20
20 K1
20
20 K3
21
20 K1
21
20 K3
22
K1
1
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Antal årsværk
Blå regering
Danmarks Statistik - ferielov
Rød regering
Økonomistyrelsen
Danmarks Statistik
Noter: Økonomistyrelsens statistik er korrigeret for 1. og 2. kvartal 2011, da gymnasier, VUC og SOSU-uddannelserne her var
registreret uden for statsregnskabet. For Danmarks Statistik er tallene fra 4. kvartal 2020 illustreret med en korrektion af
konsekvenserne af den nye ferielov med samtidighedsferie. Ferieloven påvirker beskæftigelsesstatistikken fra Danmarks Sta-
tistik med ca. 1 pct., som er opgjort ved at justere beskæftigelsen med udviklingen i antallet af ansatte i samme periode. Den
nye ferielov påvirker ikke Økonomistyrelsens statistik.
Kilde: Statistikbanken.dk og Loenoverblik.dk
Tilsvarende tal fra Danmarks Statistik
9
viser samme tendens. Niveauet af Økonomistyrelsens tal er
dog mindre sammenlignet med Danmarks Statistik. Årsagen til forskellene i de to opgørelser er, at
Danmarks Statistik har en række institutioner (fx DR) og personalekategorier (fx værnepligtige) med i
deres statistik, mens de er udeladt i statistikken fra Økonomistyrelsen. Fordelen ved at se på Økono-
mistyrelsens tal er, at det er muligt at undersøge udviklingen i antallet af administrative årsværk,
9
Statistikbanken.dk tabel OBESK3: Offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (sæsonkorrigeret) efter sektor.
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
5
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0006.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
antal årsværk for udvalgte personalekategorier, antal årsværk i departementerne og antal ledelses-
årsværk i staten. Det er ikke muligt med den officielle beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik.
Derudover gav den nye ferielov med indførelsen af samtidighedsferie et databrud i beskæftigelses-
statistikken fra Danmarks Statistik fra 4. kvartal 2020 og frem. Danmarks Statistik har ikke skønnet
over konsekvenserne af lovændringen i deres beskæftigelsesstatistik, men de tager forbehold herfor.
En metode til at vurdere effekten af lovændringen er at se på beskæftigelsesbrøken, dvs. forholdet
mellem antal årsværk og antal ansatte. Denne stiger i Danmarks Statistiks tal med ca. 1 pct., og ved
at korrigere herfor fås udviklingen i den stiplede linje i figur 1. Økonomistyrelsens tal er ikke påvirket
af ændringen i ferieloven.
Antal årsværk i staten er relevant at følge over tid, men antallet påvirkes både af fordelingen af opga-
verne mellem stat, regioner samt kommuner og af politiske aftaler om fx styrkelser af skattekontrol-
len, politiet og anklagemyndigheden mv. Tallene for Økonomistyrelsen er for 1. og 2. kvartal 2011
forhøjet med årsværk fra gymnasier, VUC og SOSU-uddannelserne, der i disse kvartaler ikke indgik i
statsregnskabet. Derudover er der ikke sket andre større ændringer af statens opgaver i perioden, og
derfor er der ikke foretaget yderligere justeringer af data.
Statens ressourceanvendelse påvirkes også af de statsligt ansattes effektivitet, og løbende effektivi-
tetsforbedringer vil kunne frigøre ressourcer til andre opgaver eller skattelettelser. Udviklingen i an-
tallet af årsværk beskæftiget med administration og ledelse kan være en indikator for effektivitetsud-
viklingen, da det alt andet lige vil have en negativ effekt på effektiviteten, når en større andel af med-
arbejderne er beskæftiget med administration og ledelse, der ikke direkte er relateret til de velfærds-
ydelser, der direkte skaber værdi for borgerne.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at når vi i denne sammenhæng taler om effektivitet
(og produktivitet), er fokus ikke på, hvorvidt alle de ekstra årsværk, der bliver anvendt til administra-
tion og ledelse, løser deres administrations- og ledelsesopgaver effektivt. Det siger denne analyse
ikke noget om, og det er i det hele taget svært at opgøre produktivitet og effektivitet i den offentlige
sektor, da de offentlige regnskaber kun i meget ringe grad understøtter denne type analyser. Vores
analyse stiller derimod spørgsmålstegn ved, om den allokeringsmæssige effektivitet. Dvs. om befolk-
ningen kan få mere velfærd, hvis politikerne omprioriterede de ressourcer, der siden 2011 er brugt
på mere statslig administration og ledelse, til borgerrettet velfærd i form af enten skattelettelser el-
ler serviceydelser som fx undervisning, sygehusbehandling, ældrepleje, handicaphjælp, efterforsk-
ning og retsforfølgning af kriminalitet mv.
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
6
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0007.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Antal årsværk til administration og ledelse er steget med ca. 15.200 årsværk
Stigningen i antal årsværk i staten skyldes alene en stigning i antal årsværk til administration og le-
delse.
§
Antallet af administrative årsværk er steget med ca. 14.400 årsværk siden 2011, men særligt
efter 2017 har væksten været stor. I 2011 var der ca. 49.600 administrative årsværk, hvilket
steg til ca. 51.000 årsværk i 2017 og ca. 64.000 årsværk i 2022. Dvs. en stigning på ca. 29 pct.
fra 2011 til 2022, hvoraf de 26 pct. er sket de seneste 5 år.
Antallet af ledelsesårsværk er ligeledes steget, men dog noget mindre. I 2011 var der ca.
18.700 ledelsesårsværk, og dette er steget til ca. 19.500 årsværk i 2022 svarende til en stig-
ning på 4 pct. Antallet af ledere følger således den generelle udvikling i antallet af årsværk i
staten, så andelen af ledere i hele perioden har udgjort ca. 12 pct.
§
Andelen af årsværk beskæftiget med administration og ledelse er samlet steget fra ca. 46 pct. af de
statsligt ansatte i 2011 til ca. 51 pct. i 2022. Særligt i årene fra 2015 er andelen af årsværk til admini-
stration og ledelse steget.
Figur 2. Udvikling i antal årsværk til administration og ledelse i perioden 2011-2022
90.000
80.000
70.000
Antal årsværk
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2011K1
2011K3
2012K1
2012K3
2013K1
2013K3
2014K1
2014K3
2015K1
2015K3
2016K1
2016K3
2017K1
2017K3
2018K1
2018K3
2019K1
2019K3
2020K1
2020K3
2021K1
2021K3
2022K1
52%
51%
50%
49%
48%
47%
46%
45%
44%
43%
42%
41%
Andel administrative og ledelsesårsværk
7
Administration
Ledelse
Andre årsværk
Administrationsprocent
Anm: Data til figuren fremgår af bilag 2.
Kilde: Loenoverblik.dk
Årsværk til administration og ledelse er opgjort ud fra de ansattes stillingsbetegnelser. Opgørelsen er
således baseret på, at stillingsbetegnelserne beskriver de ansattes opgaver. Der anvendes samme
metode som den VIVE, Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed samt CEPOS anvender til
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0008.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
at opgøre omkostningerne til administration og ledelse i kommunerne
10
. Bilag 1 indeholder en nær-
mere beskrivelse af opgørelserne af årsværk til administration og ledelse. Bilag 2 indeholder en tabel
med de relevante tal fra figur 2.
Administrative årsværk er opgjort ud fra samme metode, som fx VIVE
11
eller Indenrigs- og Boligmini-
steriet
12
anvender i tilsvarende opgørelser af ledere og administrative årsværk i kommunerne. Admi-
nistrative årsværk omfatter i disse opgørelser administrative støttefunktioner og chefer, myndigheds-
personale og decentrale ledere. Definitionen af administration og ledelse er bredere end Finansmini-
steriets definition af generelle fællesomkostninger, der er nærmere beskrevet i en vejledning fra
2017
13
. Generelle fællesomkostninger dækker her over generel ledelse og løn til støttefunktioner.
Generel ledelse omfatter den øverste chef og vicedirektører eller afdelingschefer, mens støttefunkti-
oner omfatter medarbejdere, som løser fællesfunktioner og udfører støttefunktionsopgaver vedrø-
rende institutionens overordnede ledelse og drift. CEPOS’ opgørelse af administration og ledelse om-
fatter således i modsætning til Finansministeriet også decentrale ledere samt administrative støtte-
funktioner, der er knyttet til statens kerneopgaver.
Administrations- og ledelsesopgaver løses af et stærkt stigende Antal akade-
mikere
Stigningen i antallet af årsværk til administration og ledelse er primært sket inden for gruppen af aka-
demikere herunder særligt gruppen af jurister og ansatte med samfundsvidenskabelige uddannelser
(DJØF’ere). Antallet af akademikere er steget med 16.800 årsværk, og af disse er 10.000 DJØF’ere
14
.
Antallet af kontoransatte faldt i årene 2011-2017, men siden har antallet været stigende og er nu ca.
1.100 årsværk højere end i 2011. Antallet af øvrige årsværk har været konstant faldende alle år siden
2011. Gruppen af øvrigt ansatte omfatter også tjenestemænd. En del tjenestemandsstillinger er kon-
verteret til overenskomstansatte stillinger, hvilket kan forklare en del af faldet i antallet af årsværk i
gruppen af øvrigt ansatte og en tilsvarende stigning i antallet af fx overenskomstansatte DJØF’ere.
Kommunernes administrative ressourceforbrug (vive.dk), Kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2020 (bench-
mark.dk) og Kommunerne kan spare 7,8 mia. på administration og ledelse (cepos.dk)
10
11
Kommunernes administrative ressourceforbrug (vive.dk)
Kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2020 (benchmark.dk)
12-regelgrundlag-for-generelle-faellesomkostninger-07-08-2017_oesmarts2020.pdf
12
13
Gruppen af DJØF’ere dækker over jurister og andre samfundsvidenskabelige uddannelser. Konkret indgår personalekategorierne juri-
ster/økonomi, civiløkonomer samt jurister på ac-overenskomst i ovenstående opgørelserne.
14
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
8
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0009.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Figur 3. Ændring i antal årsværk til administration og ledelse siden 2011 fordelt på
personalegrupper
20.000
15.000
10.000
Antal årsværk
5.000
0
-5.000
-10.000
20
11
20 K1
11
20 K3
12
20 K1
12
20 K3
13
20 K1
13
20 K3
14
20 K1
14
20 K3
15
20 K1
15
20 K3
16
20 K1
16
20 K3
17
20 K1
17
20 K3
18
20 K1
18
20 K3
19
20 K1
19
20 K3
20
20 K1
20
20 K3
21
20 K1
21
20 K3
22
K1
Øvrige
Kontor
Andre akademikere
DJØF'ere
Anm: Data til figuren fremgår af bilag 2. Øvrige årsværk udgør sammen med kontorårsværk den nederste grænse i figur 3.
Kilde: Loenoverblik.dk Udviklingen i to mindre personalegrupper skal også nævnes.
Antallet af årsværk til it og kommunikation indgår i opgørelsen af administrative årsværk, men der
skal knyttes et par bemærkninger til disse grupper.
§
Antallet af it-årsværk er steget med ca. 1.300 fra ca. 2.600 årsværk i 2011 til 3.900 årsværk i
2022. It-ansatte omfatter alle årsværk med stillingsbetegnelser, der indikerer at de arbejder
med it, digitalisering, systemudvikling eller web. Gruppen omfatter således ikke kun ansatte
på en overenskomst for it-ansatte, men også fx akademikere der beskæftiger sig med it.
Gruppen af it-ansatte er dog fortsat begrænset, selvom staten gennem hele perioden har di-
gitaliseret flere og flere opgaver herunder også myndighedsopgaver.
Antallet af årsværk inden for kommunikation er steget fra 500 i 2011 til 750 årsværk i 2022.
Formidling er naturligvis et væsentligt aspekt ved den statslige forvaltning, men det er ikke
en kerneopgave. Trods det, er der flere til at formidle om kerneopgaverne, og færre til at
løse dem.
§
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
9
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0010.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Alle ministerområder anvender flere ressourcer på administration og ledelse
Stort set alle ministerområder anvender flere ressourcer på administration og ledelse. I Skattemini-
steriet er der i et vist omfang tale om politisk prioriterede styrkelser
15
, hvor styrkelserne primært ind-
går i opgørelserne af administrative årsværk. Det kan også være tilfældet på andre ministerområder,
selvom data ikke tyder direkte herpå.
På Justitsministeriets område anvendes der ca. 1.600 flere årsværk til administration og ledelse i
2022 end i 2011. I årene 2012-2015 indgik Integrations- og udlændingeområdet under Justitsministe-
riet, og derfor lå antallet af årsværk til administration og ledelse på et højere niveau i disse år. Siden
2015 er antallet af årsværk imidlertid steget betragteligt, og siden 2020 har niveauet været konstant.
I den store gruppe af øvrige ministerområder er der sket en væsentlig stigning siden 2017 og særligt
under corona-epidemien fra 2020 og frem. Her er der ikke noget særligt ministerområde, der skiller
sig ud, så der er tale om en generel stigning på stort set alle øvrige ministerområder på i alt ca. 6.800
årsværk siden 2011 herunder ca. 4.300 årsværk under corona-epidemien. Det tyder på, at stigningen
i denne periode er mere generel og ikke kun epidemi-relateret.
Figur 4. Udvikling i antal årsværk til administration og ledelse på ministerområder, 2011-2022
15.000
10.000
Antal årsværk
5.000
0
-5.000
20
11
20 K1
11
20 K3
12
20 K1
12
20 K3
13
20 K1
13
20 K3
14
20 K1
14
20 K3
15
20 K1
15
20 K3
16
20 K1
16
20 K3
17
20 K1
17
20 K3
18
20 K1
18
20 K3
19
20 K1
19
20 K3
20
20 K1
20
20 K3
21
20 K1
21
20 K3
22
K1
Forsvar
Justits
Skat
Uddannelse og undervisning
Øvrige
Anm: Data til figuren fremgår af bilag 2.
Kilde: Loenoverblik.dk
15
Se fx
Fra én til syv styrelser - Skatteforvaltningen 2021 | Skatteministeriet (skm.dk)
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
10
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0011.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Sammenligninger af størrelserne af de enkelte ministerområder vil altid blive påvirket af ressortæn-
dringer, og derfor er det vanskeligt at pege på enkeltområder gennem hele perioden. Det ses bl.a. for
Justitsministeriet i årene 2012-15, hvor integrations- og udlændingeområdet lå herunder. Sammen-
ligninger over tid kan også være tegn på opgaveglidning, hvor ansatte med administrative stillingsbe-
tegnelser løser kerneopgaver. Opgaveglidning kan imidlertid ikke være hele forklaringen på det sti-
gende antal administrativt ansatte. Dels kan hele stigningen forklares med flere administrativt an-
satte akademikere, og dels er der også en stigning i antallet af akademikere i fx departementerne.
Udviklingen i antal årsværk i departementerne
Antallet af årsværk i departementerne er steget med ca. 1.100 årsværk fra 2011 til 2022. Ressortfor-
delingen mellem ministerområderne gør det ikke muligt at sammenligne departementerne direkte.
Dog skal det bemærkes, at for Udenrigsministeriet er hele udenrigstjenesten placeret i departemen-
tet, og derfor udgør dette departement ca. 27 pct. af departementernes personaleforbrug. Ses der
bort fra udenrigstjenesten, er personaleforbruget i departementerne steget med ca. 40 pct. fra 2011
til 2022.
Figur 5. Udvikling i samlet antal årsværk i departementerne
5.000
4.000
Antal årsværk
3.000
2.000
1.000
0
20
11
20 K1
11
20 K3
12
20 K1
12
20 K3
13
20 K1
13
20 K3
14
20 K1
14
20 K3
15
20 K1
15
20 K3
16
20 K1
16
20 K3
17
20 K1
17
20 K3
18
20 K1
18
20 K3
19
20 K1
19
20 K3
20
20 K1
20
20 K3
21
20 K1
21
20 K3
22
K1
Øvrige
Kontor
Andre akademikere
DJØF'ere
Note: Skatteministeriets departement kunne i 2011-12 ikke adskilles fra ministeriets koncerncenter, og derfor er personale-
forbruget for 1. kvartal 2013 på 164 årsværk anvendt i årene 2011-12.
Kilde: Loenoverblik.dk
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
11
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0012.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Igen er det gruppen af akademikere og igen særligt DJØF’ere, der er steget. I 2011 var der 60 pct.
akademikere i departementerne, og dette er steget til ca. 75 pct. i 2022. Ca. 66 pct. af de ansatte i
departementerne er i 2022 DJØF’ere.
Departementernes samlede størrelse hænger naturligvis sammen med opgavefordelingen mellem
henholdsvis departementer og styrelser med tilhørende institutioner. Opgavefordelingen kan have
ændret sig i perioden, men det kan dog konstateres, at hvor staten samlet anvender ca. 16.900 flere
årsværk svarende til en stigning på 11 pct., så er personaleforbruget i departementerne ekskl. uden-
rigstjenesten altså blevet ca. 40 pct. større i 2022 sammenlignet med 2011.
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
12
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0013.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Bilag 1: Sådan har vi gjort
Metode
Data for antal årsværk i staten er hentet fra loenoverblik.dk, der er Økonomistyrelsens hjemmeside
med kvartalsvise oplysninger om antal årsværk og løn for ansatte i staten. Loenoverblik.dk indehol-
der data for årsværk og løn for alle dele af staten mm. fra 1. kvartal 2011 og fremefter.
CEPOS har trukket data for årene 2011 til 1. kvartal 2022 for dimensionerne ministerområde, hoved-
konto, delregnskab, personalekategori og stillingsbetegnelse. Opdelingerne på personalekategori og
stillingsbetegnelse giver mulighed for at opgøre, hvor mange årsværk, der er beskæftiget med hen-
holdsvis administration og ledelse. Samtidig giver opdelingerne på hovedkonto og delregnskaber mu-
lighed for at opgøre antal årsværk i departementerne.
På loenoverblik.dk er det er kun muligt at udtrække data med mindst tre årsværk. Fx er det ikke mu-
ligt at udtrække data for antal departementschefer på ministerområder, da der kun er én departe-
mentschef på et ministerområde. For at sikre, at datasættet er så komplet som muligt, har vi trukket
har vi trukket data fire gange. Først har vi udtrukket data fordelt på delregnskab, hovedkonto, mini-
sterområde, personalekategori og stillingsbetegnelse. Derefter har vi udeladt én dimension i hver af
de følgende tre datatræk. Det sidste datatræk er alene trukket med personalekategorien som den
eneste dimension, så datasættet mangler derfor kun årsværk for de personalekategorier, hvor der i
en given periode er mindre end tre årsværk. Der er formentlig et fåtal, hvorfor datasættet betegnes
som tilnærmelsesvist komplet.
Antal årsværk opgjort fra loenoverblik.dk er ca. 12 pct. mindre end tilsvarende opgørelser fra Dan-
marks Statistik. I 1. kvartal 2022 var der ifølge Danmarks Statistik 187.803 fuldtidsbeskæftigede løn-
modtagere i staten
16
, mens der i det fulde udtræk fra Økonomistyrelsen var 164.866 årsværk. Der er
flere årsager til disse forskelle.
Først og fremmest er der forskel i de oprindelige datakilder. Danmarks Statistik anvender som ud-
gangspunkt deres eget eIndkomstregister, der er baseret på Skatteministeriets eIndkomstregister.
Økonomistyrelsen anvender derimod deres eget lønsystem til primært at beregne lønniveauer for
forskellige personalegrupper, og i tilknytning hertil opgør de også antallet af årsværk. Økonomistyrel-
sen ser i deres statistik bort fra en række personalekategorier, som Danmarks Statistik har med.
Dette vedrører bl.a. personer i løntilskud eller andre beskæftigelsesordninger, værnepligtige, office-
rer og stampersonel på rådighedstjeneste samt vederlagslønnede
17
.
16
Statistikbanken
Vejledning til Lønoverblik (loenoverblik.dk)
17
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
13
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0014.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Samtidig udelader Økonomistyrelsen også institutioner, som ejes af staten, men som ikke fremgår af
finansloven. Det er fx tilfældet med hensyn til DR, som indgår i statistikken fra Danmarks Statistik,
mens DR ikke fremgår af Økonomistyrelsens tilsvarende statistik. Derudover har CEPOS udeladt fol-
kekirken af statistikken fra Økonomistyrelsen, da folkekirken finansieres ved en særlig kirkeskat. Det
skal dog bemærkes, at trods forskellene mellem de to former for statistik, viser de begge den samme
udvikling i antallet af årsværk i perioden fra 2011 og frem. Det er kun niveauet, der er forskelligt.
Når CEPOS anvender Økonomistyrelsens statistik, skyldes det primært, at Økonomistyrelsens statistik
giver mulighed for at opgøre fx antallet af administrative årsværk samt antal årsværk fordelt på mini-
sterområder, institutioner og personalekategorier til og med det seneste kvartal. Det er ikke muligt
med den officielle statistik fra Danmarks Statistik.
Tidsserier over antal årsværk for ansatte i staten er selvfølgelig følsomme over for opgaveændringer
mellem henholdsvis stat, regioner og kommuner samt internt mellem ministerområder. Gymnasier
mm. er manuelt flyttet til Undervisningsministeriet i 1. og 2. kvartal 2011, tilsvarende er der justeret
for Skatteministeriets departement for 2011-12, som i de år ikke kunne adskilles fra resten af mini-
sterområdet. Ellers er der ikke justeret herfor i tidsserierne, hvorfor der tages forbehold for andre
ændringer. Det skal dog bemærkes, at tidsserierne i notatet ikke viser tegn på synlige databrud i peri-
oden.
Til brug for analysen har CEPOS opgjort antallet af årsværk til administration og ledelse herunder ge-
nerelle hjælpefunktioner. Årsværkene er opgjort på baggrund af kombinationer af personalekategori
og stillingsbetegnelse. Den nærmere kategorisering fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.
Administration omfatter årsværk, der løser administrative og myndighedsopgaver. Ledelse omfatter
alle ledere i staten herunder både generel og decentral ledelse, hvoraf det fremgår direkte af stil-
lingsbetegnelsen.
Definitionen er inspireret af personaledatametoden, som blev introduceret at VIVE i 2016 i forbin-
delse med en opgørelse af ressourceforbruget til administration og ledelse i kommunerne
18
. Persona-
ledatametoden går meget enkelt ud på at opgøre antallet af årsværk til administrativt personale og
ledelse både centralt og decentralt ud fra en kombination af overenskomster og stillingskategori. An-
tallet af årsværk blev derefter multipliceret med gennemsnitlige lønninger for de enkelte stillingska-
tegorier, for at finde lønomkostningerne til administration og ledelse. Personaledatametoden er an-
vendt til at sammenligne omfanget af administration og ledelse i de enkelte kommuner af både
18
Kommunernes administrative ressourceforbrug (vive.dk)
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
14
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0015.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed
19
samt af CEPOS
20
. Metoden har således vundet
en bredere anvendelse end blot af VIVE.
Personaledatametoden for kommunerne kan ikke overføres én-til-én til staten, da staten anvender
andre stillingsbetegnelser (/kategorier), men det er muligt at oversætte de kommunale stillingskate-
gorier til statslige stillingsbetegnelser uden at miste væsentlig information. CEPOS har derfor i denne
analyse opgjort antallet årsværk til administration og ledelse ud fra tilsvarende kombinationer af per-
sonalekategori og stillingsbetegnelse, se tabel 1 og 2 nedenfor.
VIVE inkluderer kommunale myndighedsopgaver i definitionen af administrative opgaver i kommu-
nerne. Myndighedsopgaver dækker i denne sammenhæng kommunal administration over for bor-
gere og virksomheder. Staten har også sådanne myndighedsopgaver, men her er det traditionelle
kerneopgaver, der varierer fra fx Fødevareministeriets levnedsmiddelkontroller over anklagemyndig-
hedens behandling af straffesager til politiets myndighedsudøvelse. Hvis alle ansatte der i et eller an-
det omfang udfører myndighedsopgaver skulle indgå i definitionen af statslig administration, ville
omfanget derfor skulle udvides markant til fx at omfatte alle ansatte i fx Statsministeriet, Skattemini-
steriet, Justitsministeriet mm. Derfor har vi i videst muligt omfang udeladt ansatte der udfører myn-
dighedsopgaverne af opgørelsen. Det er således vanskeligt helt entydigt at skelne mellem administra-
tion og myndighedsopgaver ud fra stillingsbetegnelsen, da fuldmægtige i fx Skatteministeriet både
kan løse skattekontrolopgaver samt være med til administrativt at understøtte lovgivningsarbejdet.
Dette er dog kun tilfældet for stillingsbetegnelser, hvor det ikke direkte ud fra teksten er muligt at
fastslå, hvilken opgave en ansat løser. Samtidig må det også forventes, at fx politibetjente løser admi-
nistrative opgaver som en del af deres myndighedsudøvelse, og disse administrative opgaver indgår
således ikke i opgørelsen. Samlet set er opgørelsen af administrative årsværk således ikke fuldstæn-
dig, men den viser antallet af årsværk for stillingsbetegnelser, der traditionelt løser administrative -
og myndighedsopgaver i staten, og som ikke i den forbindelse er involveret i leveringen af borgerret-
tede velfærdsydelser, som det fx er tilfældet for ansatte i politiet, anklagemyndigheden og retsvæse-
net.
19
Kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2020 (benchmark.dk)
Kommunerne kan spare 7,8 mia. på administration og ledelse (cepos.dk)
20
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
15
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0016.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Kategorisering af ledere
De stillingsbetegnelser, der anvendes til opgørelsen af ledelsesårsværk, fremgår af tabel 1. For at
indgå i opgørelsen skal det tydeligt fremgå af stillingsbetegnelsen, at der er tale om en stilling med
ledelsesansvar som fx Kontorchef, Kontorleder eller Økonomichef. Omfanget af ledelsesansvaret kan
ikke kontrolleres for den enkelte leder, og enkelte ledere har formentlig ikke noget reelt ledelsesan-
svar. Omvendt er der også stillingsbetegnelser som fx Chefkonsulent, hvor nogle, men ikke alle har et
ledelsesansvar. Opgørelsen er derfor ikke komplet, men den giver et realistisk bud på antallet af le-
delsesårsværk i staten.
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
16
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0017.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Tabel 1: Ledere – stillingsbetegnelser
Accessionschef
Administrationschef mm.
Administrativ Leder
Advokaturchef
Afdelingsbibliotekar
Afdelingschef mm.
Afdelingsdyrlæge
Afdelingsfysiolog
Afdelingsgartner
Afdelingsingeniør
Afdelingsinspektør
Afdelingslæge
Afdelingslærer
Afdelingssygeplejerske
Afdelingstandlæge
Afsnitsleder
Akademichef
Ambassadør
Ankechef
Anlægschef
Arbejdsmiljøchef
Arkivleder
Arrestinspektør mm.
Attache
Baneformand
Beredskabsmester
Beskæftigelsesleder
Betjentformand
Bevaringschef
Bibliotekschef mm.
Biskop
Brigadechef
Budgetchef
Bygningschef mm.
Byretspræsident
Campuschef
Centerchef mm.
Chef (sous-)
Chefanklager
Chefkonsulent m. ledelsesansvar
Chefpolitiinspektør
Chefrådgiver
Chefsergent
Daglig Leder
Dekan
Departementsråd
Direktør
Driftschef mm.
Efter-Og Videreuddannelseschef
Embedslæge
Enhedschef mm.
Entreprisestyrer
Fagchef mm
Forestillingsleder
Formidlingschef
Forskningschef mm.
Forskriftsleder
Forstander
Fængselsoversygepl.
Fødevarechef
Førstebibliotekar
Gartnerformand
Generalløjtnant
Generalmajor
Gruppeleder
Holdleder
Højesteretsdommer
Indkøbsleder
Informationschef I Hjv
Inspektør
Institutchef mm.
Institutionschef mm.
International Chef
It-chef mm.
Kaptajn
Kaptajnløjtnant
Kaserneforvalter
Kasernemester
Koblingsleder
Kolonnechef
Kommandør
Kommandørkaptajn
Kommunikationschef
Koncertmester
Konstitueret chef
Kontorchef mm.
Kontreadmiral
Korporal
Korpsmester
Krim.Forsorgsleder
Kursuschef
Kvalitetschef
Kvartermester
Kødkontrolchef
Køkkenchef mm.
Laboratorieleder
Ledende xxx mm.
Leder
Løjtnant
Major
Marketingchef
Maskinchef mm.
Materielmester
Mellemlederaspirant
Mester
Museumschef
Naturskoleleder
Oberst
Oberstløjtnant
Officersaspirant
Områdechef mm.
Orlogskaptajn
Overlæge
Overmontør
Oversergent
Overstyrmand
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
17
Politikommissær
Premierløjtnant
Pressechef
Prodekan
Produktionsleder mm.
Programchef mm.
Projektchef
Prorektor
Præsident
Pædagogisk Leder
Radioleder
Rangermester mm.
Redaktør
Regionschef
Regnskabschef mm.
Rektor
Rengøringsleder
Retsformand
Retspræsident
Salgsleder
Scenechef
Scenemester
Sekondløjtnant
Sekretariatschef mm.
Sektionschef mm.
Seniorberedskabsmester
Seniorsergent
Sergent
Servicechef mm.
Sikkerhedschef
Sikringsmester
Skibsfører
Skibsmaskinchef
Skipper
Skolechef mm.
Stabschef
Stationsleder
Statsadvokat
Studiechef mm.
Styrmand
Teamchef mm.
Teknisk Chef mm.
Teknologiinstruktør
Tilsynschef mm.
Tonemestre
Trafikleder
Uddannelseschef mm.
Udviklingschef
Under/vicedirektør
Vedligeholdelseschef
Viceafdelingsinspek.
Viceberedskabsmester
Viceforstander
Vicefængselsinspek.
Vicekontorchef
Vicepolitiinspektør
Vicepolitikommissær
Vicepræsident
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0018.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Forvalter
Funktionschef mm.
Fængselsinspektør
Fængselsoverlærer
Oversygeplejerske
Pakhusmester
Personalechef
Politiinspektør
Vicerektor
Vicestatsadvokat
Vicestatsobducent
Værkfører/leder mm.
Økonomichef
Kategorisering af administrative stillinger
Til administrative stillinger hører alle administrative støttefunktioner og generelle hjælpefunktioner.
De administrative støttefunktioner vedrører alle stillingsbetegnelser, hvor det ikke klart fremgår, at
stillingen vedrører de enkelte enheders kerneopgaver. Det kan fx være stillingsbetegnelser som over-
assistent eller jurist, der både kan løse administrative opgaver og myndighedsopgaver. Administra-
tive støttefunktioner dækker således ikke kun traditionel administration som fx økonomi, HR og it,
men det omfatter også den administrative understøttelse af kerneopgaverne og til dels også selve
løsningen af kerneopgaven. Generelle hjælpefunktioner vedrører alle opgaver inden for ejendomsad-
ministration, bygningsdrift, rengøring, arkivering mm.
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
18
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0019.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Tabel 2: Administrative stillingsbetegnelser
Adm. Medarbejder
Adm. Partner
Administrator
Akademiker
Amtsfuldmægtig
Analytiker mm.
Application Manager
Applikationstekniker
Arkivar mm.
Assistent
Bachelor
Bager
Beskæftigelsesrådgiver
Biblioteksbetjent
Bogbinder
Bogholder/Kontorfuldmægtig
Budgetfuldmægtig
Business Controller
Bygningsbetjent
Børnehaveklasseleder
Centermedarbejder
Chauffør
Chefkonsulent
Civiløkonom
Community Manager
Controller
Data- Og Analysespecialist
Datafagtekniker
Datamanager
Datamatiker
Datateknikerelev
Dataanalytiker
Digital Konsulent
Digitalisering mm.
Dokumentalist
Driftslederassistent
Driftsmedarbejder
Edb-ansat
Ejendomsadministrator
Ejendomsfunktionær
Ejendomsservice mm.
Ejendomstekniker
Elektromekaniker/tekniker
Elev
Elinstallatør
Ernæringsassistent
Facility Supporter
Fagkonsulent/koordinator
Faglig assistent/koordinator
Formidlingsmedarb.
Forretningscontroller/udvikler
Forskningskonsulent/medarbejder
Fuldmægtig
Fundraiser/rådgiver
Gartner - Adm
Gastronom
Gis-Medarbejder
Glasvasker
Informatikassistent mm.
Informationskonsul.
Informationsmedarbejder
Informationsspecialist
Instruktor
Instruktør
Intern Revisor
International konsulent/medarbejder
mm.
It mm.
Job- Og Udd.Rådgiver
Journalist
Journalistpraktikant
Journalmedarbejder
Jurist
Kandidatgrad
Kasernearbejder
Kaserneforvalter
Kasserer
Kedelpasser
Kommitteret
Konsulent
Kontor mm.
Kontorbetjent mm.
Koordinator
Korrespondent
Kundekonsulent/med.
Laboratorieoverass.
Lager/logistik mm.
Litograf
Lokalansvarlig
Magister
Manager
Marketingmedarbejder
Maskinmester
Mat. Tek. Driftsovervåger
Medhjælper
Medhjælperske
Medievagter
Ministerchauffør
Ministerialbetjent
Ministerråd
Multimediemedarbejder
National Ekspert
Netværksadministra.
Oldfrue
Omformermontør
Opsynsbetjent
Opsynsmand
Overassistent
Parkeringskontrollør
Pedel mm.
Pers/Sikkerhedskons.
Personale, løn mm.
Personaledisponent
Personalemedarbejder
Personalesagsbehandler
Phare-Ekspert
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
19
Programrådgiver
Project Manager/adm.
Projektassistent/medar.
Projektleder
Projektseniorforsker
Projektøkonom
Pædagogisk Konsulent
Receptionist
Redaktør
Registrator
Regnskab mm
Rejserådgiver
Rengøringsassistent
Reprofotograf
Retsassistent
Retsbud
Retsmed.Akademisk Personale
Retsmedicinsk Kontorpersonale
Revenue Manager
Rådgiver/seniorrådgiver
Sagsbehandler
Salgs mm.
Salgs mm.
Sekretariatsmedarbejder
Sekretær
Service mm.
Signaloperatør
Sikkerhedsfunktionær
Sikkerhedsrådgiver
Skibskok
Skolebetjent
Skolehjemsassistent
Skolemedhjælper
Skolerengøringsass.
Sluse- Og Havnebetjent
Smørrebrødsjomfru
Socialfaglig Konsulent
Software-Udvikler
Specialist
Systemmedarbejder
Systemplanlægger
Systemprogrammør
Systemudvikler
Særlig Aflønnet [særafløn]
Særlig Rådgiver
Særlig Rådgiver For Minister
Teknisk mm.
Telefonoperatør
Tilkaldevikar
Tjener
Tjenestefordeler
Trafikplanlægger
Trainmanager
Transportbetjent
Typograf
Uddannelse mm.
Udvalgsmedlem
Udvikling mm.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0020.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Grafiker
Grafisk Designer
Hk-Timeløn
Hr mm.
Husassistent
Kursuskonsulent/koordinator
Kvalitetskonsulent/koordinator
Kvalitetsmedarbejder
Køkken mm.
Indkøber
Info.Specialist
Piccoline/piccolo
Planlægger
Postmedarbejder
Praktisk Medarbejder
Presse/komm. rådgiver
Presse/komm. medarbejder
Procesmedarbejder
Procesteknolog
Produktionsmedarb.
Programmør
Programmør/Planlægg.
Undervisn. Konsulent
Vagt mm.
Varmemester
Vejtilsynsmedarbejder
Vicevært
Vintervagt mm.
Visitationsbetjent
Voksenelev
Web mm.
Økonom mm.
Årsvikar
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
20
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af administrative ansatte og ledere i staten mv.
2954569_0021.png
Staten har fra 2011 til 2022 øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med
over 9,4 mia. kr.
Bilag 2: Antal årsværk til administration og ledelse fordelt på perso-
nalegrupper og ministerområder
Data til figur 2: Antal årsværk til administration, ledelse og andet fordelt på år (afrundet til 10)
Andre
Administration
Ledelse
Samlet
2011
81.060
49.580
18.690
149.300
2012
80.890
48.980
18.530
148.400
2013
81.910
48.330
18.470
148.700
2014
81.970
49.020
18.250
149.200
2015
82.000
49.840
17.710
149.600
2016
81.550
50.950
17.730
150.200
2017
79.160
51.100
17.560
147.800
2018
78.790
52.680
17.560
149.000
2019
78.300
55.420
17.700
151.400
2020
79.220
57.220
18.520
155.000
2021
80.010
60.650
19.260
159.900
2022
81.070
63.970
19.510
164.600
Data til figur 3: Antal årsværk til administration og ledelse fordelt på personalegrupper og år (af-
rundet til 10)
DJØF’ere
Andre akademikere
Kontor
Øvrige
Samlet
2011
10.500
8.000
19.650
30.120
68.300
2012
10.670
8.300
18.990
29.560
67.500
2013
10.850
8.450
18.400
29.110
66.800
2014
11.630
9.210
18.150
28.290
67.300
2015
12.540
9.380
18.040
27.600
67.600
2016
13.390
9.830
18.090
27.370
68.700
2017
13.990
10.040
17.970
26.660
68.700
2018
15.160
10.720
18.220
26.130
70.200
2019
16.640
11.580
18.890
26.020
73.100
2020
17.640
12.200
19.360
26.540
75.700
2021
19.210
13.540
20.170
26.990
79.900
2022
20.400
14.880
20.780
27.420
83.500
Data til figur 4: Antal årsværk til administration og ledelse fordelt på ministerområder og år (afrun-
det til 10)
05 Stat
06 Udenrigs
07 Finans
08 Erhverv
09 Skat
10, 13, 15, 16 Indenrigs,
social og sundhed
11 Justits
12 Forsvar
14, 18 Udlændinge og inte-
gration
17 Beskæftigelse
19 Uddannelse og forskning
20 Børne og undervisning
21 Kultur
22 Kirke
23, 24 Miljø og fødevarer
28 Transport
29 Klima, energi mm.
Samlet
2011
80
1.340
1.520
2.120
7.770
3.460
2012
70
1.310
1.360
1.680
7.450
4.180
2013
70
1.200
1.170
1.500
7.120
3.940
2014
80
1.210
1.180
1.610
6.680
4.010
2015
70
1.270
1.170
1.640
6.430
4.240
2016
70
1.240
1.250
1.630
6.670
3.920
2017
70
1.220
1.260
1.690
7.050
3.760
2018
70
1.310
1.350
1.780
7.890
3.840
2019
70
1.480
1.480
1.920
8.850
4.040
2020
2021
2022
80
90
100
1.390 1.450 1.620
1.530 1.630 1.730
2.030 2.200 2.370
9.550 10.890 11.380
4.160 4.910 5.810
7.690 7.760 8.180 8.240 8.250 7.500 7.840 8.130 8.800 9.220 9.190 9.290
12.880 12.670 12.580 11.880 11.470 11.600 11.620 11.650 11.820 12.090 12.630 12.860
1.130
810
110
120
140 1.450 1.440 1.350 1.320 1.450 1.620 1.740
1.630 1.300 1.520 1.490 1.500 1.560 1.120 1.130 1.140 1.180 1.200 1.230
9.520 9.790 13.390 14.040 14.180 14.430 14.440 14.580 14.910 15.070 15.390 15.520
12.300 12.420 9.170 9.590 9.880 9.900 9.540 9.310 9.170 9.280 9.290 9.570
1.950 1.770 1.800 1.890 1.930 1.910 1.890 1.920 1.870 1.900 1.950 2.020
50
60
60
60
40
50
40
50
50
50
40
50
2.490 2.470 2.430 2.570 2.690 2.480 2.570 2.560 2.570 2.810 3.070 3.530
1.670 1.680 1.680 1.740 1.730 2.020 2.100 2.240 2.450 2.630 2.860 3.040
650
740
880
860
910 1.010 1.000 1.060 1.180 1.340 1.500 1.650
68.300 67.500 66.800 67.300 67.600 68.700 68.700 70.200 73.100 75.700 79.900 83.500
CEPOS
·
+45 33 45 60 30
·
www.cepos.dk
21