Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. november 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 12.
november 2024 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)
Spørgsmål
Er finansministeren enig i, at en kommende reform af beskæftigelsespolitikken
bør tage udgangspunkt i en retvisende vurdering af effekten af forskellige former
for uddannelse og uddannelsesaktivering?
Svar
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats afleverede sine anbefalinger
til en beskæftigelsesreform til regeringen i juni 2024, som bl.a. tilvejebringer et
provenu på 3 mia. kr. i 2030. Arbejdet i ekspertgruppen tager udgangspunkt i Fi-
nansministeriets og Beskæftigelsesministeriets gældende regneprincipper.
Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet orienterer sig således løbende i
dansk og international litteratur på beskæftigelsesområdet for at være ajour med
de generelle resultater og det empiriske grundlag for indregning af dynamiske virk-
ninger. Udgangspunktet for regneprincipperne er et bredt udsnit af studier, herun-
der også empiriske studier af enkelte ordninger. Konkret for uddannelsesaktive-
ring er der tale om en omfattende litteratur med resultater, der viser både positive,
ingen og negative beskæftigelseseffekter ved forskellige uddannelsesordninger.
Det helt overordnede princip for konsekvensvurderinger, herunder også i forbin-
delse med en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen, er, at der skal udar-
bejdes så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-poli-
tiske tiltag påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Prin-
cippet lægger også til grund for regneprincipperne ved vurderingen af effekterne
af uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen, som ekspertgruppens arbejde
og en kommende beskæftigelsesreform tager udgangspunkt i.
Der henvises desuden til svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 af 12. februar 2024.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K