FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om ministeren deler Det Økonomiske Råds formandskabs vurdering om, at Nyere forskningsresultater indikerer, at flere af de indsatser, jobcentrene står for, herunder uddannelsesaktivering og uddannelsesrevalidering, er effektive i forhold til at få ledige i beskæftigelse

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. august 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 30. juni

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere studiet ”What Works for the Unemployed? Evidence

From Quasi-Random

Caseworker Assignments” af Anders Humlum, Jakob R.

Munch og Mette Rasmussen, marts 2023 (https://bfi.uchicago.edu/wpcon-

tent/uploads/2023/03/BFI_WP_2023-43.pdf)? Ministeren bedes herunder kom-

mentere på følgende:

1) At den betydelige forskel i estimatet for beskæftigelseseffekten af uddannelses-

aktivering mellem IV-estimation, der finder store positive effekter, og OLS-re-

gressioner, der viser store negative effekter, understreger vigtigheden af at tage

højde for uobserverbare underliggende karakteristika blandt deltagerne, når man

skal vurdere beskæftigelseskonsekvenserne af at modtage uddannelse, jf. bl.a. svar

på FIU alm. del

–

spørgsmål nr. 291 (folketingsåret 2021-22),

2) At IV-estimation

ligger højere i ”evidenshierarkiet”, som bl.a. omtalt i Ander-

sen et al. (2021), og den anvendte metode i Humlum et al. (2023) derfor i ud-

gangspunktet er bedre egnet til at tage højde for betydningen af uobserverbare un-

derliggende karakteristika hos modtageren af uddannelse end de studier på danske

data, som Finansministeriet henviser til i svar på FIU alm. del

–

spørgsmål 291

(folketingsåret 2021-22).

Svar

Finansministeriet har gennemgået arbejdspapiret af Anders Humlum, Jakob R.

Munch og Mette Rasmussen. Der er tale om en meget gennemarbejdet analyse

med en overbevisende estimationsstrategi. Finansministeriet vurderer derfor, at

analysen er et vigtigt bidrag til den samlede litteratur om virksomme indsatser i

den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Som der også henvises til i spørgsmålet, viser analysen meget tydeligt, at den an-

vendte estimationsstrategi kan have stor betydning for analysernes resultater og

dermed troværdigheden af resultaterne, samt i hvor høj grad de kan generaliseres

til andre situationer.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om ministeren deler Det Økonomiske Råds formandskabs vurdering om, at Nyere forskningsresultater indikerer, at flere af de indsatser, jobcentrene står for, herunder uddannelsesaktivering og uddannelsesrevalidering, er effektive i forhold til at få ledige i beskæftigelse

Side 2 af 3

Konkret underbygger analysens resultater, at der i udgangspunktet er forskel på de

ledige som visiteres til uddannelsestilbud og dem som ikke gør. De stærke ledige,

som fx allerede besidder relevante kompetencer, kommer hurtigt tilbage i job og

visiteres i mindre grad til uddannelsestilbud end de ledige, som måske har begræn-

sede eller forældende uddannelseskompetencer og derfor måske skal bruge læn-

gere tid på at finde et job.

Det ses i resultaterne på den måde, at de simple OLS-regressioner i første omgang

indikerer, at visitation til uddannelsestilbud faktisk er forbundet med langsommere

tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Og dernæst ved, at når der tages højde for uob-

serverbare gennemsnitlige forskelle mellem dem, der visiteres til uddannelsestilbud

og dem der ikke gør, i en såkaldt IV-regression, ser man, at fortegnet på sammen-

hængen ændres. Analysen peger på, at visitation til efteruddannelse alt andet lige

styrker sandsynligheden for at komme tilbage i beskæftigelse efter to år.

Finansministeriet er helt enige med Andersen m.fl. (2021), når de skriver, at IV-

estimation ligger højere i ”evidenshierarkiet” end fx OLS-estimationer.

Denne po-

inte illustrerer Humlum m.fl. (2023) meget godt.

Det er dog svært at sammenligne studierne, der henvises til i besvarelsen af Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 291 (alm. del) af 28. april 2022, med Humlum m.fl.

(2023), da de søger at svare på forskellige spørgsmål. Hvor Humlum m.fl. (2023)

søger at undersøge effekten

–

for ledige

–

af at indgå i et kortere opkvalificerings-

kursus, så søger de andre studier at kvantificere effekten af at gennemføre en ordi-

nær uddannelse af højere niveau.

Der er således både forskel på målgruppe og uddannelsens varighed, men også ef-

fektmålet. I Humlum måles effekten på sandsynligheden for at opnå beskæftigelse

(samt timetal og indkomst) efter personen er blevet ledig, mens analyserne, der

henvises til i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 291 (alm. del) af 28.

april 2022, undersøger den gennerelle tilknytning til arbejdsmarkedet for personer

med de pågældende uddannelser.

Forskellene betyder også, at betydningen af uobserverbare karakteristika er for-

skellig i de to situationer. For ledige vil der være en tendens til, at uddannelsesef-

fekten undervurderes i en simpel OLS-regression, fordi det i gennemsnit er dem

med lavest sandsynlighed for at kunne finde et job på egen hånd, der visiteres til

denne indsats.

Omvendt, når man kigger på det ordinære uddannelsessystem, er det i gennemsnit

de stærkeste, som tager de længere uddannelser, og derfor vil en simpel OLS-re-

gression umiddelbart overvurdere effekten af uddannelse. Det er det Andersen

m.fl. (2021) omtaler som ability-bias og det der, som beskrevet i besvarelsen af Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 291 (alm. del) af 28. april 2022, leder til at Finansmi-

nisteriet vurderer, at et middelret skøn for uddannelsesgennemslaget bør ligge i

den lave ende af det spænd af resultater, som findes i de omtalte studier.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister