Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2943129_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. november 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (Alm. del) af 12.
november 2024 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)
Spørgsmål
Deler ministeren Det Økonomiske Råds formandskabs vurdering om, at ”Nyere
forskningsresultater indikerer, at flere af de indsatser, jobcentrene står for, herun-
der uddannelsesaktivering og uddannelsesrevalidering, er effektive i forhold til at
få ledige i beskæftigelse” (Dansk Økonomi, efterår 2024, s. 28)?
Svar
Det Økonomiske Råds (DØR) formandskab behandler i deres efterårsrapport fra
2024 udvalgte elementer fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’
anbefalinger. I den forbindelse refererer DØR til særligt ét nyt studie af Anders
Humlum, Jakob R. Munch og Mette Rasmussen fra 2024, som viser, at opkvalifi-
cering og uddannelse i beskæftigelsesindsatsen under ét (uddannelsesaktivering og
øvrig vejledning og opkvalificering) kan være et effektivt værktøj i forhold til at få
ledige i beskæftigelse. Studiet vurderes at være af høj kvalitet men er ét blandt
mange, der analyserer beskæftigelseseffekter i den aktive indsats.
Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet orienterer sig løbende i dansk og
international litteratur på beskæftigelsesområdet for at være ajour med de gene-
relle resultater og det empiriske grundlag for indregning af dynamiske virkninger.
Udgangspunktet for regneprincipperne er et bredt udsnit af studier. Konkret for
uddannelsesaktivering og ØVO er der tale om en omfattende litteratur med resul-
tater, der viser både positive, ingen og negative beskæftigelseseffekter. Det pågæl-
dende studie indgår på den baggrund også i den samlede vurdering af effekten
sammen med andre studier af høj kvalitet.
Finansministeriet har tidligere i forbindelse med svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr.
250 af 30. juni 2023
gennemgået arbejdspapiret af Humlum m.fl. Her var vurderin-
gen, at der er
”tale
om en meget gennemarbejdet analyse med en overbevisende estimationsstra-
tegi. Finansministeriet vurderer derfor, at analysen er et vigtigt bidrag til den samlede litteratur
om virksomme indsatser i den aktive arbejdsmarkedspolitik.”
Dertil kan henvises til bl.a.
på spørgsmål nr. S 131 af 28. oktober 2024 (samling 2024-25) og
Beskæftigelsesudval-
gets spørgsmål nr. 15 af 14. oktoberr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om ministeren deler Det Økonomiske Råds formandskabs vurdering om, at Nyere forskningsresultater indikerer, at flere af de indsatser, jobcentrene står for, herunder uddannelsesaktivering og uddannelsesrevalidering, er effektive i forhold til at få ledige i beskæftigelse
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister