FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om et akkumulerede og dels det årlige fejlskøn på den offentlige saldo i perioden 2010-2023 mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2023-24

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 265

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. juni 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 265 (Alm. del) af 17. maj

2024 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)

Spørgsmål

I ”Dansk Økonomi, forår 2023” fremgår det på side 90, at Finansministeriet sy-

stematisk har undervurderet den offentlige saldo med 2,5 pct. af BNP i snit siden

2010. Vil ministeren opgøre, hvor meget den sammenlagte år for år undervurde-

ring af den offentlige saldo fra 2010 til i dag svarer til i 2024-niveau?

Svar

Som det fremgår af Dansk Økonomi, forår 2023, er den realiserede offentlige

saldo i perioden 2010-2022 blevet ca. 2�½ pct. af BNP bedre end Finansministeri-

ets skøn, da finansloven blev vedtaget året før. Som det også fremgår, har skøn-

nene i efterårsrapporterne fra formandskabet for De Økonomiske Råd (DØR)

været af nogenlunde samme størrelse som Finansministeriets skøn over perioden.

I DØR-rapporten forklares det også, at afvigelsen i høj grad knytter sig til pensi-

onsafkastskatten, aktieskat og selskabsskat, som kan svinge meget fra år til år, og

som er vanskelige at skønne over, bl.a. fordi de i høj grad afhænger af udviklingen

på de finansielle markeder, herunder i renter og aktiekurser.

Finansministeriet har tidligere redegjort for kilderne til forbedringen af den fakti-

ske offentlige saldo i perioden 2014-2019 i

Erfaringer med budgetloven 2014-2020,

april 2022.

I perioden 2010-2023 er den faktiske offentlige saldo i gennemsnit ca. 2,4 pct. af

BNP bedre i Danmarks Statistiks marts-version af nationalregnskabet end i skøn-

nene ved vedtagelsen af finansloven. Det kan særlig henføres til en gennemsnitlig

forbedring på 1,0 pct. af BNP fra pensionsafkastskatten og 0,4 pct. af BNP fra

både aktieskat og selskabsskat (ekskl. aktiviteterne i Nordsøen). Hertil kommer en

forbedring fra bl.a. engangsindtægter i forbindelse med omlægningen fra kapital-

pension til alderspension og udbetalingen af indefrosne feriepenge såvel som en

række øvrige forhold (herunder bl.a. nettorenteindtægter mv.),

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om et akkumulerede og dels det årlige fejlskøn på den offentlige saldo i perioden 2010-2023 mv.

Side 2 af 4

Tabel 1

Sammenligning af realiseret faktisk offentlig saldo og skønnet ved finansloven, 2010-2023

Gennemsnit

2010-2023

Pct. af BNP

Ændring fra skøn ved finanslov til regnskabstal for den offentlige saldo

- Heraf bidrag fra pensionsafkastskat

- Heraf bidrag fra aktieskat

- Heraf bidrag fra selskabsskat (ekskl. aktiviteterne i Nordsøen)

- Heraf bidrag fra engangsindtægter knyttet til omlægning af beskatning af kapitalpensioner 2013-

2015

- Heraf bidrag fra engangsindtægter knyttet til udbetaling af indefrosne feriepenge 2020-2021

- Heraf bidrag fra offentlige nettorenteindtægter og udbytter

- Heraf øvrige forhold under ét

2,4

1,0

0,4

0,2

0,1

0,2

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse ved indgåelse af finanslovaftalen. Det er Danmarks

Statistiks marts 2024 version af den offentlige saldo, der ligger til grund for

Økonomisk Redegørelse, maj

2024,

og som ovenstående tabel er baseret på.

Opgørelsen i tabel 1 bekræfter, at skønsafvigelserne i væsentlig grad har været re-

lateret til den årlige udvikling på de finansielle markeder. Finansministeriet forsø-

ger ikke at forudsige udviklingen på de finansielle markeder fra år til år. Udviklin-

gen i aktie- og obligationskurser, som lægges til grund for de skønnede indtægter

fra pensionsafkastskatten mv., baserer sig således på markedsforventninger til ren-

teudviklingen samt standardforudsætninger om et normalafkast på andre aktiver,

primært aktier.

Opjusteringen af indtægterne fra pensionsafkastskatten kan henføres til, at pensi-

onssektoren har haft større afkast på formuen end ventet, herunder som følge af,

at renterne gentagne gange har vist sig at være lavere end ventet,

jf. figur 1.

Selv

små afvigelser mellem forudsætningerne på skønstidspunktet og den realiserede

renteudvikling kan give anledning til relativt store ændringer i skønnet for afkastet

på obligations- og derivatporteføljen.

De midlertidige og ofte betydelige udsving i priserne på de finansielle markeder,

og derigennem indtægterne fra pensionsafkastskatten, har dog primært betydning

for, om indtægterne falder i ét år eller et andet. Udsving i pensionsafkastskatten

fra år til år har således ikke nævneværdig betydning for den finanspolitiske hold-

barhed, den strukturelle saldo eller råderummet i finanspolitikken

Et stiliseret eksempel kan være med til at anskueliggøre, hvorfor fokus på skøn for det kommende finans-

lovsår kan være misvisende for den underliggende udvikling i finanserne. Hvis der fx udstedes 10-årige obli-

gationer med en pålydende rente på 4 pct. til kurs 100, som holdes i pensionskasserne, vil det samlede PAL-

provenu over den 10-årige periode være givet på forhånd. Det kan fx være 1 point i 10 år. Hvis renten falder

det første år, dvs. kursen stiger, kan der på det første finanslovsår blive konstateret et provenu på fx 1�½ po-

int. Hvis markedet løbende forventer, at renten næste år igen er 4 pct., vil skønnet for det næste finanslovsår

antage et kursfald og dermed et provenu på fx �½ point. Hvis renten imidlertid ikke stiger (dvs. kursen ikke

falder tilbage) vil provenuet blive ca. 1 point., dvs. igen �½ point højere end forudsat. Hvis dette gentager sig

over den 10-årige periode, vil provenuet for det kommende år løbende blive højere end skønnet med ca. �½

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om et akkumulerede og dels det årlige fejlskøn på den offentlige saldo i perioden 2010-2023 mv.

Side 3 af 4

Figur 1

Løbende markedsbaserede forudsætninger om udviklingen i den effektive obligationsrente

Pct.

-1

2000

KP09

KP18

-1

2002

2004

DK2020

KP19

2006

2008

KP12

DK2025

2010

2012

KP13

KP21

2014

KP14

KP22

2016

2018

KP15

KP23

2020

2022

KP16

Maj24

2024

KP17

Kilde: Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.

Den gennemsnitlige skønsafvigelse for den faktiske offentlige saldo over perioden

2010-2023 svarer akkumuleret til omkring 34 pct. af BNP. Ud over de nævnte

tidsforskydninger i provenuer skal det holdes for øje, at den bedre realiserede

saldo løbende er blevet afspejlet i udviklingen i den offentlige gæld og dermed i

fremskrivningerne af renteudgifterne og den strukturelle offentlige saldo. Hertil

kommer, at de strukturelle provenuer for bl.a. aktieskat og selskabsskat over tid er

blevet opjusteret i lyset af den konstaterede udvikling.

Forbedringerne er dermed løbende blevet omsat i et større finanspolitisk råderum,

herunder via rentevirkningerne af den lave offentlige gæld. Det betyder, at de 34

pct. af BNP ikke meningsfuldt kan tages som udtryk for, hvor meget lavere den

offentlige gæld er i dag, end den ville have været i fravær af afvigelserne

–

bl.a.

fordi opjusteringerne løbende er omsat til øget rum til øvrige prioriteringer

Usikkerhed om økonomiske skøn er et grundvilkår i finanspolitikken. Udviklingen

i den faktiske offentlige saldo er behæftet med særlig stor usikkerhed, bl.a. pga.

konjunkturudsving og udsving i pensionsafkastskatten, aktieskat og selskabsskat

mv.

Finanspolitikken tilrettelægges bl.a. derfor også med udgangspunkt i den struktu-

relle saldo. Den strukturelle saldo er netop søgt korrigeret for den skønnede på-

virkning fra konjunktursituationen og andre midlertidige forhold, herunder bl.a.

point pr. år og sammenlagt med op mod 5 point. Det samlede provenu over perioden vil imidlertid ikke være

højere end antaget ved udstedelsen. Dermed har tidsforskydningerne

–

og de årlige afvigelser fra provenu-

skønnet foretaget året før

–

ikke betydning for den mellemfristede udvikling i finanserne i eksemplet.

Hvis man tager en fremskrivning af ØMU-gælden fra 2009, vil der således heller ikke være tale om, at gæl-

den i 2023 er 34 pct. af BNP lavere end fremskrevet dengang. ØMU-gælden er konkret forbedret med ca. det

halve i forhold til fremskrivningen i

Konvergensprogram 2009,

hvilket skal ses i sammenhæng med de anførte

forhold vedrørende tidsforskydninger og forøget råderum, men også en lang række andre forhold.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om et akkumulerede og dels det årlige fejlskøn på den offentlige saldo i perioden 2010-2023 mv.

Side 4 af 4

midlertidige udsving i pensionsafkastskatten, aktieskat og selskabsskat samt en-

gangsforhold mv.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister