FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om talepapir fra samråd om at opføre et nyt humanitært varelager og kontorhus til UNICEF i Københavns Nordhavn, jf. FIU alm. del

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Samråd om nyt humanitært varelager og kontorhus til UNICEF i Nordhavn

Samrådsspørgsmål J-M

den 13. marts 2025

TALEPUNKT

Tak for ordet og tak til spørgeren for at indkalde til dette samråd om op

førelse af et nyt humanitært varelager og kontorhus til UNICEF i Køben

havns Nordhavn.

UNICEF’s varelager har ligget i København siden 1962 og i Nordhavn siden

2012, da man samlede FN-organisationer i Danmark i den nye FN-by.

Og lad mig indledningsvist nævne, at det med at være værtsnation for FN-

organisationer, er noget, som lande konkurrerer om. Det gælder også UNI

CEF’s humanitære varelager, som vi ved, at andre lande har tilbudt at

overtage værtskabet for.

Danmark har grundlæggende en væsentlig interesse i at være vært for

UNICEF’s humanitære varelager.

Først og fremmest har Danmark store økonomiske interesser på spil. I lø

bet af de seneste fem år, mellem 2020 og 2024, har UNICEF indkøbt varer

og tjenesteydelser fra virksomheder i Danmark for knap 1,4 milliarder dol

lars, eller næsten 10 milliarder kroner.

1/6

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om talepapir fra samråd om at opføre et nyt humanitært varelager og kontorhus til UNICEF i Københavns Nordhavn, jf. FIU alm. del - samrådsspm. J-M

En meget stor del af de leverancer er relateret til placeringen af UNICEF’s

varelager i Danmark, og er altså ikke noget vi ville kunne opretholde, hvis

lageret lå i et andet land. Det betyder konkret, at FN skaber økonomisk

vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Hertil kommer, at Danmark har en udenrigspolitisk interesse i at støtte op

om det multilaterale samarbejde. Det gælder ikke mindst i en verden med

krig i Europa, geopolitiske omvæltninger og global polarisering. Værtska

bet for FN-byen og verdens største humanitære varelager er et vigtigt

dansk bidrag til FN og er samtidig med til at placere Danmark centralt i FN.

Endelig udgør støtten til UNICEF’s varelager et vigtigt dansk humanitært

bidrag til verdens kriser. Det kommende varelager bliver ca. dobbelt så

stort som det nuværende varelager med en kapacitet på 75.000 paller.

Samtidig vil der være tale om et moderne højteknologisk varelager, som

kan håndtere endnu mere end det hidtidige.

Varelageret spiller en helt central rolle i at sende afgørende nødhjælp til

udsatte børn og familier i humanitære kriser. I 2023 udsendte UNICEF

knap 400.000 pakker med vand, medicin og uddannelsesmateriale fra va

relageret – muliggjort af netop den danske støtte hertil.

***

Ift. samrådsspørgsmål J forklarer det også bevæggrunden for beslutningen

om at opføre et nyt humanitært varelager og kontorhus til UNICEF i Nord

havn: UNICEF har brug for et større varelager, og vi vil gerne bevare lage

ret i Danmark.

2/6

Allerede i 2019 anmodede UNICEF om en udvidelse af det nuværende

varelager. Anmodningen kom i lyset af et stigende antal kriser på global

plan og dermed et øget behov for nødhjælp.

Det var før COVID-19, før Ruslands invasion af Ukraine, før situationen i

Mellemøsten eskalerede. Behovet er kun steget frem til i dag.

Siden 2019 er der i samarbejde mellem UNICEF, By & Havn og skiftende

udviklingsministre blevet arbejdet på at kunne fremlægge et projekt for

et nyt lager. Det har været lang tids undervejs, men som Finansudvalget

blev orienteret om den 10. juni sidste år, er vi nu der, hvor vi har et projekt,

der nu er blevet sendt i udbud, og som Finansudvalget vil få lejlighed til at

tage stilling til, når vi har licitationsresultatet.

Der spørges desuden til, hvorfor estimaterne for omkostningerne til opfø

relsen siden den 10. juni 2024 er steget fra 2,6 til 3,2 mia. kr. Forklaringen

er, at bygherre – som er By og Havn - i forbindelse med udformningen af

udbudsmaterialet fik en mere detaljeret indsigt i kravene til og komplek

siteten i byggeriet. Det ledte til det nye omkostningsestimat som Finans

udvalget blev orienteret om den 11. december 2024.

Konkret drejer det sig om øgede udgifter til bl.a. tekniske installationer,

brandsikring og forsikringsudgifter ligesom bygningsarealet er øget med

1000 m2 for at få plads til tekniske anlæg. Ligeledes er de forventede ud

gifter til koordination og tilsyn under byggeriet højere end oprindeligt an

taget. Derudover havde By & Havn ved en fejl ikke medregnet tilstrække

ligt med udgifter til rådgivere i byggeperioden. Endelig er der foretaget en

almindelig prisregulering.

3/6

Det er vigtigt her at forstå, at byggeriet ikke blot er et kontorhus og et

varelager, som varelagre er flest. Der er tale om et højteknologisk og ful

dautomatisk varelager, der hurtigt og effektivt er i stand til at pakke meget

store mængder af nødhjælp. Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at invi

tere Finansudvalget til at komme på besøg i varelageret og med egne øjne

opleve verdens største humanitære varelager i funktion.

Et byggeri af denne her størrelse og kompleksitet koster. Det er dog helt

klart for mig, at det nye estimat ikke ændrer på, at fordelene for Danmark

forbundet med værtskabet står mål med udgifterne, og at det er en effek

tiv anvendelse af udviklingsmidler. Det muliggør nemlig UNICEF’s vigtige

globale arbejde med at sikre hurtig og effektiv levering af nødhjælp til ver

dens kriser, og fremmer dermed også danske udenrigs- og udviklingspoli

tiske prioriteter.

Endelig – for en god ordens skyld – vi ved jo ikke hvad den endelige pris

seddel på byggeriet bliver, før udbudsprocessen er afsluttet. By & Havn

igangsatte før jul en prækvalifikationsrunde, som er afsluttet i februar. By

& Havn vil i løbet af foråret modtage prissatte tilbud og den endelige hus

leje vil sandsynligvis være kendt til sommer, hvor vi så også vender tilbage

til Finansudvalget med det endelige beløb til godkendelse.

***

4/6

Lad mig gå videre til samrådsspørgsmål K vedrørende placeringen af vare

lageret og kontorhuset i København, og om aftalen mellem Danmark og

FN utvetydigt fastlægger, at alle nuværende og fremtidige aktiviteter skal

foregå i København.

Der henvises her til ONE-UN værtsaftalen fra 2022 mellem Danmark og

FN, der også omfatter UNICEF, og hvor København nævnes som værtsby.

Denne aftale fastlægger ikke utvetydigt, at alle FN-relaterede aktiviteter

skal foregå i København. Men tilbuddet som den danske stat gav til FN, da

de etablerede sig i Danmark i 1957, og da UNICEF etablerede sit varelager

i 1962, er et tilbud om at beværte FN-organisationerne i København. Det

er også det tilbud, som den danske stat har givet til FN, da vi etablerede

FN-byen i 2012, og som vi har lavet en samlet aftale om i 2022.

Et af hovedformålene med at bygge FN-byen i sin tid var jo netop at

samle

de forskellige tilstedeværende FN-organisationer i Danmark. For at sikre

synergi og koordination i tråd med de reformer af FN, som Danmark varmt

støtter. Det ville ikke give meget mening nu at splitte organisationerne op

igen, og det synes UNICEF da heller ikke.

UNICEF lægger vægt på varelagerets placering i København. Det handler

om logistikken, hvor placeringen i Nordhavn muliggør hurtig og effektiv

modtagelse og udskibning af nødhjælp. Både via den nye containerhavn

ca. 700 meter fra det nye lager og via Københavns Lufthavn. Og så handler

det om vilkårene for UNICEF’s mange internationale medarbejdere, som

skal have adgang til internationale skoler og et arbejdsmarked, der kan

absorbere internationale ægtefæller.

5/6

***

Det bringer mig til samrådsspørgsmål L, hvor der spørges til, om der er

blevet lavet analyser for at undersøge, om en anden placering af byggeriet

ville kunne minimere omkostningerne og støtte erhvervsudviklingen uden

for København. Det korte svar er nej, det er der ikke. Det er UNICEF’s øn

ske, at varelageret vedbliver med at ligge i København, og som jeg netop

har redegjort for, er der gode grunde hertil.

***

Ift. det sidste samrådsspørgsmål, M, om konstruktionen bag lejeaftalen og

om den indeholder skjulte subsidier fra By & Havn, kan jeg sige, at vi selv

følgelig følger reglerne i Finansministeriets budgetvejledning: Konstruk

tionen bag lejeaftalen er, at By & Havn opfører kontorhuset og varelage

ret, og at Bygningsstyrelsen indgår lejeaftalen med By & Havn på vegne af

staten, der så stiller byggeriet til rådighed for UNICEF. Det er By & Havn,

der afholder anlægsomkostningerne og ejer bygningerne. Den husleje, der

skal betales, fastsættes som et fast afkast til By & Havn af anlægsomkost

ningerne. By & Havn skal efter sit lovgrundlag drives på et forretnings

mæssigt grundlag, hvilket i sagens natur betyder, at aftalen ikke kan inde

holde hverken synlige eller skjulte subsidier fra By & Havn til UNICEF.

Det er helt sædvanlig praksis, at der i erhvervslejemål ikke betales særskilt

leje for den grund, hvor erhvervsbygningerne ligger. Udlejeren udnytter

grunden til at opføre erhvervsbygningerne, og udlejerens indtægt kom

mer netop fra udlejning af bygningerne.

Tak for ordet.

6/6