Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. april 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 173 (Alm. del) af 13.
marts 2025 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget højere det offentlige forbrug alt andet lige
vil være i 2030 målt i forhold til 2025 som følge af de aftaler, den nuværende rege-
ring har indgået siden dens tiltrædelse? I besvarelsen bedes stigningen opgjort for-
delt på aftaler.
Svar
Der er indgået en lang række politiske aftaler siden regeringens tiltrædelse. Afta-
lerne omfatter både større forlig, mindre aftaler samt tiltag med lovgivning uden
direkte virkning på de offentlige finanser.
For en lang række aftaler er tale om prioriteringer af midler i en kortere årrække,
der ikke omfatter den fulde periode frem til 2030. Med aftalerne er de prioriterede
midler således ikke besluttet videreført i de efterfølgende år frem mod 2030. I de
indgåede økonomiaftaler og finansloven tages der stilling til det samlede udgiftsni-
veau i staten, kommuner og regioner i finanslovåret
–
hvoraf en væsentlig del
skønnes at vedrøre det offentlige forbrug
–
mens der kun i begrænset omfang
træffes beslutninger med udgiftsvirkning i 2030 som led i den årlige finanslov.
Det bemærkes endvidere, at der ofte som en del af de politiske aftaler afsættes
rammer til senere udmøntning frem for egentlige konkrete tiltag, hvilket vanske-
liggør en vurdering af den konkrete virkning på det offentlige forbrug.
En række politiske aftaler vedrører prioriteringer med mere langsigtede konse-
kvenser for de offentlige finanser. Eksempler på større aftaler indgået siden rege-
ringens tiltræden, som indeholder udgiftsmæssige prioriteringer i 2030, er
Vilje og evne til at tage ansvar - Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 (juni 2023), Aftale
om Implementering af et Grønt Danmark (november 2024), Aftale om sundhedsreform 2024
(november 2024), Trepartaftale om løn og arbejdsvilkår (december 2023) mv.