Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. april 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 173 (Alm. del) af 13.
marts 2025 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget højere det offentlige forbrug alt andet lige
vil være i 2030 målt i forhold til 2025 som følge af de aftaler, den nuværende rege-
ring har indgået siden dens tiltrædelse? I besvarelsen bedes stigningen opgjort for-
delt på aftaler.
Svar
Der er indgået en lang række politiske aftaler siden regeringens tiltrædelse. Afta-
lerne omfatter både større forlig, mindre aftaler samt tiltag med lovgivning uden
direkte virkning på de offentlige finanser.
For en lang række aftaler er tale om prioriteringer af midler i en kortere årrække,
der ikke omfatter den fulde periode frem til 2030. Med aftalerne er de prioriterede
midler således ikke besluttet videreført i de efterfølgende år frem mod 2030. I de
indgåede økonomiaftaler og finansloven tages der stilling til det samlede udgiftsni-
veau i staten, kommuner og regioner i finanslovåret
hvoraf en væsentlig del
skønnes at vedrøre det offentlige forbrug
mens der kun i begrænset omfang
træffes beslutninger med udgiftsvirkning i 2030 som led i den årlige finanslov.
Det bemærkes endvidere, at der ofte som en del af de politiske aftaler afsættes
rammer til senere udmøntning frem for egentlige konkrete tiltag, hvilket vanske-
liggør en vurdering af den konkrete virkning på det offentlige forbrug.
En række politiske aftaler vedrører prioriteringer med mere langsigtede konse-
kvenser for de offentlige finanser. Eksempler på større aftaler indgået siden rege-
ringens tiltræden, som indeholder udgiftsmæssige prioriteringer i 2030, er
Vilje og evne til at tage ansvar - Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 (juni 2023), Aftale
om Implementering af et Grønt Danmark (november 2024), Aftale om sundhedsreform 2024
(november 2024), Trepartaftale om løn og arbejdsvilkår (december 2023) mv.
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 173: MFU spm. om, hvor meget højere det offentlige forbrug alt andet lige vil være i 2030 målt i forhold til 2025 som følge af de aftaler, den nuværende regering har indgået siden dens tiltrædelse mv.
3004625_0002.png
Side 2 af 3
En række aftaler vurderes således i større eller mindre grad at indeholde besluttede
tiltag, der påvirker det offentlige forbrug i 2025 og 2030. Eksempler herpå frem-
går af
tabel 1.
Tabel 1
Eksempler på politiske aftaler med økonomiske konsekvenser i 2030
Aftale
Påvirkning af offentligt forbrug
Med aftalen (inkl. virkningerne af 3. forligstillæg af 19. december 2024) prio-
riteres 0,9 mia. kr. i 2025 og 1,6 mia. kr. i 2030 (2025-pl) til uddannelsesom-
rådet.
Aftale om rammerne for Reform af
universitetsuddannelserne i Dan-
mark (juni 2023)
Økonomien for forliget indebærer prioriteringer til i universitetsområdet, her-
under nyt kandidatlandskab og løft af bacheloruddannelser. Aftalen indebæ-
rer desuden en række øvrige prioriteringer til velfærds- og erhvervsuddan-
nelser. I aftalen indgår endvidere finansieringselementer vedr. bl.a. sektordi-
mensionering, omlægning af kandidatdannelser og tidligere studieafslut-
ning.
Merudgifterne (netto) vurderes at påvirke det offentlige forbrug.
Med trepartsaftalen blev der besluttet en ekstraordinær ramme til at løfte
løn og arbejdsvilkår i velfærdssektoren med over 6,8 mia. kr. (2024-pl) fra
2026 og herefter varigt. Løftet blev indfaset med hhv. 2 mia. kr. i 2024 og
4,4 mia. kr. i 2025.
Udgifterne vurderes at påvirke det nominelle offentlige forbrug, men vil iso-
leret set ikke påvirke realvæksten i det offentlige forbrug.
Med forliget er der afsat en samlet økonomisk ramme til nye forsvars- og
sikkerhedspolitiske initiativer på 8,1 mia. kr. i 2025 og 18,6 mia. kr. i 2030.
Vilje og evne til at tage ansvar - Dansk
forsvar og sikkerhed 2024-2033 (juni
2023)
Det bemærkes, at der siden er indgået delaftaler, der indeholder yderligere
løft af den økonomiske ramme, herunder i 2025.
Virkningen på det offentlige forbrug vil afhænge af den konkrete udmønt-
ning. Udmøntningerne sker løbende i forbindelse med indgåelsen af politi-
ske aftaler, kontraktindgåelse, levering af materiel mv
Aftalepartierne afsætter i alt 32 mia. kr. (2025-pl) i 2025-2030 til aftalens ini-
tiativer, herunder hhv. 4,6 mia. kr. i 2025 og 5,0 mia. kr. i 2030. Udgifterne
omfatter indsatser under arealfonden, tilskudsordninger samt etablering og
udvidelse af naturnationalparker og statslig administration.
Udgifter til administration mv. vurderes at påvirke det offentlige forbrug. Her-
udover vil de afsatte rammer kunne påvirke det offentlige forbrug afhængigt
af den konkrete udmøntning.
Aftalen giver det danske sundhedsvæsen en ny struktur og har til formål at
styrke den nære sundhed og udligne regionale forskelle. Den årlige ramme
til driftsaktiviteter løftes i alt med 6,4 mia. kr. (2025-pl) frem mod 2030 (initi-
alt løft på 0,4 mia. kr. i 2025). Heraf målrettes 2,7 mia. kr. i 2030 nære sund-
hedsindsatser til at dække det demografiske træk. Ved siden af rammen til
drift afsættes 27,5 mia. kr. til anlægsinvesteringer i fysiske og teknologiske
rammer i sundhedsvæsenet over de næste 10 år.
Udgifterne afsat som ramme til driftsaktiviteter vurderes at påvirke det of-
fentlige forbrug.
Med reformen etableres en ny gymnasieuddannelse (epx). De planlagte ud-
Aftale om en ny erhvervs- og pro-
gifter frem mod 2030 dækker bl.a. over omlægningen til epx samt omlæg-
fessionsrettet gymnasieuddannelse
ning af institutionslandskabet. De samlede tiltag medfører merudgifter for 10
(februar 2025)
mio. kr. i 2025 og 2,3 mia. kr. i 2030 (2025-pl). Heraf er der afsat 0,8 mia.
kr. årligt i gennemsnit i 2028-2031 til bygningstilpasninger i selvejesektoren.
Desuden medfører reformen SU-overførsler til unge på epx. I aftalen indgår
Trepartaftale om løn og arbejdsvil-
kår (december 2023)
Aftale om Implementering af et
Grønt Danmark (november 2024)
Aftale om sundhedsreform 2024
(november 2024)
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 173: MFU spm. om, hvor meget højere det offentlige forbrug alt andet lige vil være i 2030 målt i forhold til 2025 som følge af de aftaler, den nuværende regering har indgået siden dens tiltrædelse mv.
3004625_0003.png
Side 3 af 3
endvidere finansieringselementer vedr. bl.a. forbedret indkøb på de selv-
ejende institutioner.
Bortset fra de afledte effekter på SU-udgifter, strukturel beskæftigelse mv.
og bygningstilpasninger vurderes merudgifterne (netto) at påvirke det offent-
lige forbrug.
Med aftalen etableres en Accelerationsfond på 50 mia. kr. i 2025-2026
(2025-pl), samt en reserve på 10 mia. kr. årligt i 2027-2033 til afledte mer-
udgifter. Midlerne afsættes med henblik på tilvejebringelse af kapaciteter,
militær støtte til Ukraine mv.
Virkningen på det offentlige forbrug vil afhænge af den konkrete udmønt-
ning.
Aftale om styrkelse af Forsvarets
kampkraft (februar 2025)
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister