Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. april 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 169 (Alm. del) af 12.
marts 2025
Spørgsmål
Ministeren anfører i svaret på spm. 5 i FIU 2024-25,
at ”når der foreligger et til-
strækkeligt erfaringsbaseret grundlag, vil den forventede udvikling i antallet på tid-
lig pension fra 2030 og frem blive opdateret til et fuldt erfaringsbaseret skøn [..]
Det kræver en tilstrækkelig lang dataserie og en tilgang, som ikke er påvirket af
indfasning eller midlertidige forhold”. Vil ministeren oplyse, hvornår dataserien i
ministeriets vurdering kan forventes at være tilstrækkelig lang, og hvor lang data-
serien for seniorpension var, da ministeriet overgik til et fuldt erfaringsbaseret
skøn for den forventede udvikling i antallet på ordningen fra 2030 og frem?
Svar
Finansministeriet vurderer løbende, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt erfa-
ringsbaseret grundlag. Udover en tilstrækkelig lang dataserie, kræver det også en
tilgang, som ikke er påvirket af indfasning eller midlertidige forhold. For nuvæ-
rende er det muligt at observere brugen af ordningen i 2022, 2023 og 2024.
For seniorpensionsordningen overgik ministeriet til et fuldt erfaringsbaseret skøn
med
Danmarks Konvergensprogram 2023.
På daværende tidspunkt var det muligt at
observere brugen af ordningen i 2020, 2021 og 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K