Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. marts 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 157 (Alm. del) af 18.
februar 2025
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del
–
svar på spm. 43 opdatere besvarel-
sen, så familietypens samlede disponible indkomst før regeringens skatte- og af-
giftsinitiativer siden regeringsgrundlaget fremgår, deres disponible indkomst efter
disse ændringer fremgår og så den samlede procentuelle ændring i familietypernes
samlede disponible indkomster også fremgår?
Svar
Der henvises til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 43 (Alm. del) af 26.
november 2024 samt til svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 155 (Alm. del) af
18. februar 2025.
Opgjort ekskl. regeringens skatteinitiativer har den typiske funktionærfamilie i
ejerbolig med 2 børn i børnehave og SFO en disponibel indkomst på 892.600 kr. i
2030 (2025-niveau).
Under antagelse om fuld udnyttelse af det grønne håndværkerfradrag samt forhø-
jelserne af servicefradraget vurderes den årlige økonomiske ændring for familien
at være på ca. 15.600 kr. som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gen-
nemført, aftalt eller foreslået siden regeringens tiltrædelse. Det svarer til, at famili-
ens disponible indkomst i 2030 stiger med 1,8 pct. til 908.200 kr. (2025-niveau)
opgjort inkl. værdien af afgiftsændringer indregnet som en ækvivalent indkomst-
ændring.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K