Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2990358_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. marts 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 153 (Alm. del) af 14.
februar 2025 stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad gennemsnitsomkostningen opgjort som årlige
personaleomkostninger er ved at ansætte hhv. en sygeplejerske, social- og sund-
hedsassistent, social- og sundhedshjælper, dagplejer, lærer, fængselsbetjent, politi-
betjent, ambulancepersonale, soldat, pædagog, læge og jordemoder?
Svar
I
tabel 1
nedenfor fremgår de gennemsnitlige årlige lønudgifter inkl. overhead for
de 12 personalegrupper. For alle personalegrupper er den årlige lønudgift inkl.
overhead opregnet til 2025-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr. Opgørelsen
tager afsæt i løndata for 2024.
For personalegrupperne ansat i kommuner og regioner (nr. 1-5, 8, 10-12) er den
årlige lønudgift opgjort pba. overenskomst- og løndata fra Kommunernes og Re-
gionernes Løndatakontor (KRL) for fuldtidsbeskæftigede tjenestemænd og over-
enskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2024. I tilfælde
af flere stillingskategorier/overenskomstområder er der lagt et vægtet gennemsnit
til grund. Lønudgiften omfatter grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag
samt centrale-, lokale- og genetillæg, og der er i beregningen antaget et overhead
på 20 pct. af lønudgiften.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger
om årlige lønudgifter og overhead fra Rigspolitiet og Kriminalforsorgen. For poli-
tibetjente og fængselsbetjente (nr. 6-7) er der opgjort en særskilt overhead, og løn-
udgifterne (inkl. pension) til politibetjente og fængselsbetjente kan således ikke
sammenlignes med de øvrige personalegrupper.
Det har ikke været muligt for Forsvarsministeriet at indhente oplysninger vedr.
soldater inden for fristen. Som følge heraf fremsendes der et supplerende svar se-
nest medio april 2025.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om gennemsnitsomkostningen opgjort som årlige personaleomkostninger for forskellige personalegrupper
2990358_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Årlige lønudgifter inkl. overhead pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder
Kr., 2025-priser
1) Sygeplejerske
1
2) SOSU-assistent
2
3) SOSU-hjælper
3
4) Dagplejer
4
5) Folkeskolelærer
5
6) Fængselsbetjent
6
7) Politibetjent
7
8) Ambulancepersonale
8
9) Soldat
10) Pædagog
9
11) Læge
10
12) Jordemoder
11
Årlig lønudgift tillagt overhead pr. fuldtidsbeskæftiget
720.000
650.000
600.000
540.000
750.000
720.000
820.000
660.000
-
630.000
1.180.000
700.000
Anm.: Beregningerne baserer sig på 2024-løndata opregnet til 2025-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr. Det
bemærkes, at midlerne, der udmøntes i regi af trepartsaftalen om løn- og arbejdsvilkår, kan ændre på om-
kostningerne forbundet med nogle af personalegrupperne fremadrettet. Det drejer sig om personalegrup-
perne på sundhedsområdet, fængselsbetjente og pædagoger.
1)
Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker under overenskomstområderne
syge- og sundhedspersonale.
2)
Omfatter stillingskategorien social- og sundhedsassistenter under overenskomstområderne social- og sund-
hedspersonale, KL, og social- og sundhedspersonale, Regioner.
3)
Omfatter stillingskategorien social- og sundhedshjælpere under overenskomstområderne social- og sund-
hedspersonale, KL, og social- og sundhedspersonale, Regioner.
4)
Omfatter alle stillingskategorier under overenskomstområderne dagplejere og pædagogisk personale i dag-
plejeordninger.
5)
Omfatter stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. un-
der overenskomstområdet lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning.
6)
Beløbet dækker over omkostningen ved at ansætte én færdiguddannet fængselsbetjent. Det bemærkes, at
betjenten først vil skulle uddannes. Dette vil ligeledes indebære udgifter, som ikke indgår i ovennævnte. Den
årlige lønudgift er tillagt et overhead på 0,17 mio. kr.
7)
Beløbet dækker over omkostningen ved at ansætte én færdiguddannet politibetjent. Det bemærkes, at be-
tjenten først vil skulle uddannes. Dette vil ligeledes indebære udgifter, som ikke indgår i ovennævnte. Den
årlige lønudgift er tillagt et overhead på 0,25 mio. kr. årligt til fx uniformering, materiel, administration mv.
8)
Omfatter alle stillingskategorier under overenskomstområderne ambulanceuddannet personale, Regioner
og beredskabs- og ambulancepersonale, KL.
9)
Omfatter stillingskategorierne pædagoger, mellemledere, stedfortrædere og støttepædagoger under over-
enskomstområdet pædagogisk personale i daginstitutioner/klub/skolefritidsordning.
10)
Omfatter stillingskategorierne under overenskomstområderne kommunallæger, overlæger, lægelige chefer
mv., speciallægekonsulenter, sygehuslæger (honorarlønnede) og underordnede læger (reservelæger).
11)
Omfatter stillingskategorierne jordemødre, jordemødre (uddannelsesansvarlige), ledende jordemødre un-
der overenskomstområderne Ergo- Fysio- og Jordemødre, basis KL, Ergo- Fysio- og Jordemødre, basis Reg
og Ergo- Fysio- og Jordemødre, ledere Reg.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) (nr. 1-5, 8, 10-12), Justitsministeriet (nr. 6-7) og egne
beregninger.
Med venlig hilsen
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om gennemsnitsomkostningen opgjort som årlige personaleomkostninger for forskellige personalegrupper
Side 3 af 3
Nicolai Wammen
Finansminister