FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. marts 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 7.

februar 2025 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da rege-

ringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende (opdelt på bidrag

fra de enkelte politiske tiltag, som øger råderummet, og opjusteringer i forbindelse

med nye fremskrivninger)?

Svar

Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske

initiativer på udgifts- eller skatteområdet inden for det fastsatte balancekrav på -

0,5 pct. af BNP i 2030, herunder til realvækst i det offentlige forbrug eller andre

politiske initiativer.

Finansministeriet opgør det finanspolitiske råderum i forbindelse med de mellem-

fristede fremskrivninger, hvor der løbende indregnes virkninger af indgåede politi-

ske aftaler samt andre nye oplysninger om de offentlige finanser, arbejdsmarkedet

og dansk økonomi i øvrigt,

jf. udgivelser om mellemfristede fremskrivninger.

I udgivel-

serne fremgår detaljerede dekomponeringer af ændringer i opgørelsen af det fi-

nanspolitiske råderum, herunder bidrag fra evt. skønnede og underliggende for-

bedringer eller forværringer af de offentlige finanser og virkninger af politiske til-

tag, der enten reducerer eller øger den højest mulige offentlige forbrugsvækst. I

boks 1 fremgår en overordnet gennemgang af ændringerne i det finanspolitiske rå-

derum siden den mellemfristede fremskrivning fra august 2022. Dekomponerin-

gerne som de indgår i de mellemfristede fremskrivninger er afrapporteret i bilag.

Som det fremgår af den seneste mellemfristede fremskrivning fra februar 2025,

har Finansministeriet i de senere år skønnet flere betydelige underliggende forbed-

ringer af den strukturelle saldo, som har ført til et større finanspolitisk råderum gi-

vet saldomålet på -0,5 pct. af BNP i 2030. De underliggende forbedringer af de

offentlige finanser, som løbende er beskrevet i de mellemfristede fremskrivninger,

afspejler særligt, at skønnet for den strukturelle beskæftigelse er opjusteret, herun-

der som følge af øget international arbejdskraft og øget beskæftigelse blandt seni-

orer. Hertil kommer, at skønnene for de strukturelle indtægter fra selskabsskat og

aktieskat er opjusteret på baggrund af den løbende tilkomst af nye data (herunder

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 2 af 9

Danmarks Statistiks hovedrevision af nationalregnskabet i juni 2024). Endvidere

er de offentlige nettorenteindtægter opjusteret, herunder i takt med at den offent-

lige gæld er blevet nedbragt og den offentlige nettoformue er forøget.

Boks 1

Det finanspolitiske råderum siden

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,

august 2022

•

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,

august 2022

I den mellemfristede fremskrivning fra august 2022 blev det finanspolitiske råderum i 2030 opgjort til 48 mia. kr.

(2023-priser) målt i forhold til udgiftsniveauet i 2023

–

svarende til 51 mia. kr. i 2025-priser.

•

Danmark Konvergensprogram,

maj 2023

I den efterfølgende mellemfristede fremskrivning blev det finanspolitiske råderum i 2030 opgjort til 64 mia. kr.

(2023-priser) målt i forhold til udgiftsniveauet i 2023

–

svarende til 68�½ mia. kr. i 2025-priser. Opjusteringen på

16 mia. kr. (2023-priser) dækkede primært over en skønnet underliggende forbedring af de offentlige finanser på

10¼ mia. mia. kr. (2023-priser) i 2030 men derudover bl.a. også afskaffelsen af store bededag som helligdag i

februar 2023.

•

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023

Det finanspolitiske råderum i 2030 blev opgjort til 55¼ mia. kr. (2024-priser) målt i forhold til udgiftsniveauet i

2024

–

svarende til 57¼ mia. kr. i 2025-priser. Opgørelsen afspejlede bl.a., at der var skønnet en underliggende

forbedring af de offentlige finanser i 2030 på 2¾ mia. kr. (2024-priser) samt

Aftale om rammerne for Reform af

universitetsuddannelserne i Danmark,

juni 2023.

•

Opdateret mellemfristet forløb,

maj 2024

Det finanspolitiske råderum blev opgjort til 57¾ mia. kr. (2024-priser) målt i forhold til udgiftsniveauet i 2024, sva-

rende til 60 mia. kr. i 2025-priser. I fremskrivningen blev der skønnet en underliggende forbedring af de offentlige

finanser på 11¼ mia. kr. (2024-priser) i 2030. Den samlede ændring i forhold til den mellemfristede fremskriv-

ning fra august 2023 afspejlede bl.a. også virkningen af indgåede politiske aftaler, herunder trepartsaftalen om

løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd fra december 2023 samt personskattereformen fra december

2023, som begge reducerede den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030.

•

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024

I den mellemfristede fremskrivning blev det finanspolitiske råderum opgjort til 38�½ mia. kr. (2025-priser) målt i

forhold til udgiftsniveauet i 2025. I den opdaterede opgørelse af råderummet var der hverken skønnet en under-

liggende forværring eller forbedring af de offentlige finanser, og ændringer afspejlede alene politiske aftaler mv.,

herunder SU-reformen fra juni 2024.

•

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025

I forbindelse med den seneste mellemfristede fremskrivning har Finansministeriet opgjort det finanspolitiske rå-

derum i 2030 til 59 mia. kr. (2025-priser) målt i forhold til udgiftsniveauet i 2025. Opjusteringen på 20�½ mia. kr.

dækker primært over en underliggende forbedring af de offentlige finanser på 21¼ mia. kr. (2025-priser) men

samtidig fx også

Aftale om implementeringen af den grønne trepart,

november 2024.

Anm.: Det finanspolitiske råderum indregnes løbende i udgiftslofterne og udmøntes i forbindelse med tilrettelæg-

gelsen af finanspolitikken

–

dvs. i forbindelse med aftaler om kommunernes og regionernes økonomi samt

finanslovforslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Udmøntningen sker i form af konkrete initiati-

ver og reserver mv. I den forbindelse skiftes der basisår for opgørelsen af det finanspolitiske råderum, såle-

des at det opgøres i forhold til finansåret for finanslovforslaget. I den seneste mellemfristede fremskrivning

opgøres det finanspolitiske råderum fx i forhold til udgiftsniveauet i 2025.

Det bemærkes, at siden den seneste mellemfristede fremskrivning, har regeringen

sammen med DD, SF, LA, KF, DF og RV indgået en aftale i februar 2025 om at

etablere en Accelerationsfond på 50 mia. kr. i 2025-2026. Fondens formål er at

sikre bredere rammer til at indkøbe de kapaciteter, som hurtigt kan anskaffes og

tages i anvendelse. Som led i aftalen afsættes en årlig reserve på 10 mia. kr. i 2027-

2033 til at håndtere udgifter, der følger beslutninger truffet som en udløber af

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 3 af 9

Accelerationsfonden. Etableringen af Accelerationsfonden og reserven til afledte

udgifter håndteres gennem en lempelse af finanspolitikken samt ved at udnytte

den underliggende forbedring af de offentlige finanser skønnet i den seneste mel-

lemfristede fremskrivning

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025.

Bilag

–

ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum

Bilag 1

Ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum i Danmarks Konvergensprogram 2023

Det finanspolitiske råderum i Danmarks Konvergensprogram 2023 er opgjort til 64 mia. kr. i 2030 målt i forhold til

niveauet for det offentlige forbrug i 2023. Det er en opjustering på 16 mia. kr. i forhold til det opgjorte råderum i den

mellemfristede fremskrivning fra august 2022, hvilket særligt skal ses i lyset af den underliggende forbedring af den

strukturelle saldo.

Justeringen af det finanspolitiske råderum afspejler flere til dels modsatrettede forhold:

•

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.

Råderummet er isoleret set opjusteret med 10¼ mia. kr. i

2030 som følge af en underliggende saldoforbedring, som navnlig dækker over en opjustering af den strukturelle

beskæftigelse i 2030.

•

Afskaffelse af store bededag som en helligdag.

Afskaffelsen af store bededag som en helligdag skønnes at inde-

bære et varigt merprovenu på godt 3 mia. kr. fra 2024, som udmøntes til øget finanspolitisk råderum. Det er for-

udsat, at den efterfølgende merregulering af indkomstoverførsler fra 2026 neutraliseres fra 2027 og frem.

•

Aftale om Vinterhjælp, september 2022 (ekskl. udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten mv.).

Afta-

len omfattede tiltag, som havde til hensigt at afbøde de økonomiske konsekvenser afledt af krigen i Ukraine, og

indeholdt blandt andet et finansieringsbidrag frem mod 2030 som følge af en fremrykning af skatteindtægter i

pensionssystemet mv. Finansieringsbidraget indgår i det finanspolitiske råderum.

•

Aftale om Vinterhjælp, september 2022 (udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten i 2023 mv.).

I af-

talen indgik der blandt andet et finansieringsbidrag i 2023 fra en række reserver under det offentlige forbrug. Det

nedjusterede offentlige forbrug i 2023 øger dermed den højest mulige forbrugsvækst fra 2023 til 2030.

•

Finansloven for 2023 mv.

Finansloven for 2023 vurderes at medføre en lille forøgelse af det offentlige forbrug i

2023, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med prioriteringer til en midlertidig akutpakke til sundheds-

væsenet. Som en del af finansloven er det tidligere forslag om lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer,

som var indregnet på det oprindelige finanslovforslag fra august 2022, blevet annulleret. Som følge af råderums-

finansieringen af de flerårige prioriteringer på finansloven og de højere forbrugsudgifter i 2023 mindsker finanslo-

ven for 2023 mv. den højest mulige forbrugsvækst fra 2023 til 2030. Finansloven er fuldt finansieret.

•

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker blandt andet over virk-

ningen af en pris- og lønkorrektion i staten (niveaukorrektion) samt virkningen af ændrede forudsætninger vedr.

loftsbelagte udgifter, herunder udviklingsbistand. Samlet set mindsker disse forhold den højest mulige forbrugs-

vækst fra 2023 til 2030 en smule.

Det bemærkes i øvrigt, at det finanspolitiske råderum aktuelt opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2023. Dele af for-

øgelsen på 16 mia. kr. kan dog som beskrevet henføres til et lavere udgiftsniveau i 2023 end forudsat i den mellem-

fristede fremskrivning i august 2022. Den årlige vækst i råderummet er derfor særligt stor i 2024. Opgøres det fi-

nanspolitiske råderum med udgangspunkt i 2024 skønnes det til 49 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 4 af 9

Bilag 1 (fortsat)

Ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum i Danmarks Konvergensprogram 2023

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2022

2030

Mia. kr. (2023-priser)

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022 (målt ift. 2023)

+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

+ Afskaffelse af store bededag, februar 2023

+ Aftale om vinterhjælp, september 2022 (ekskl. udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten

mv.)

+ Aftale om vinterhjælp, september 2022 (udmøntninger af reserver og rammereduktion i staten mv.)

+ Aftale om finanslov for 2023 mv.

+ Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Danmarks Konvergensprogram 2023 (målt ift. 2023)

Ændring ift. august 2022

Memopost: Finanspolitisk råderum målt fra 2024-2030

10¼

3¼

1¼

2¼

-�½

-¼

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 5 af 9

Bilag 2

Ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum i 2030-planforløb, august 2023

Justeringen af det finanspolitiske råderum afspejler flere forskellige forhold:

•

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.

Råderummet er isoleret set opjusteret med 2¾ mia. kr. i

2030 inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP som følge af en underliggende saldoforbedring. Saldoforbed-

ringen dækker over modsatrettede effekter, men afspejler navnlig en opjustering af den strukturelle beskæfti-

gelse i 2030.

•

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Med indgåelsen af aftalen prioriteres

1¾ mia. kr. i 2030 til blandt andet universitetsområdet samt til en række øvrige investeringer på uddannelsesom-

rådet, herunder erhvervs- og velfærdsuddannelser samt en ramme til børn og unge. Prioriteterne for 1¾ mia. kr.

er fuldt finansieret i 2030, blandt andet gennem lavere udgifter til taxameter-tilskud for ¼ mia. kr. Aftalen øger

samlet set den højest mulige forbrugsvækst frem mod 2030 med ca. 1�½ mia. kr.

•

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.

Med aftalen er der afsat ca. 0,9 mia.

kr. årligt i 2030-2049 (akkumuleret 17,6 mia. kr.) til Energiø Bornholm svarende til det estimerede behov, der

følger af omkostninger til øgede bæredygtighedskrav samt etablering af elhandelsforbindelsen mellem Sjælland

og Bornholm og tilhørende energiinfrastruktur. Støtteloftet finansieres delvist af det grønne råderum under det

finanspolitiske råderum, som således nedjusteres med �½ mia. kr. i 2030. Det bemærkes, at den endelige øko-

nomi fastlægges, når udbuddet er afsluttet.

•

Annullering af lempelsen af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen på FFL24.

I forbindelse med

Aftale

om ny ret til tidlig pension,

oktober 2020, blev der indgået en aftale om at lempe arbejdsevnekravet til seniorpen-

sionsordningen. Lempelsen er ikke vedtaget af Folketinget og ikke en del af finanslovforslaget for 2024. Annulle-

ringen heraf forbedrer isoleret set de offentlige finanser med �½ mia. kr. og øger den højest mulige offentlige for-

brugsvækst tilsvarende.

•

Øvrige prioriteringer på forslag til finanslov 2024, øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Virkningen af øvrige

prioriteringer på FFL24, herunder finansiering af en permanentgørelse af retten til 110 pct. dagpenge, samt en

række tekniske forhold vedr. skøn for driftsudgifter til aktivering mv. bidrager (netto) til at reducere den offentlige

forbrugsvækst fra 2023 til 2030 med ca. ¼ mia. kr.

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden Danmarks Konvergensprogram 2023

2030

Mia. kr. (2023-priser)

Danmarks Konvergensprogram 2023 (målt ift. 2023 og i 2023-priser)

+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

+ Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark, juni 2023

+ Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

+ Annullering af lempelsen af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen på FFL24

+ Øvrige prioriteringer på FFL24, øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2023 og i 2023-priser)

Ændring ift. august 2022

2¾

1�½

-�½

+�½

-¼

2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2023 og i 2024-priser)

2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2024 og i 2024-priser)

70¼

55¼

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 6 af 9

Bilag 3

Ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum i Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

Siden det mellemfristede forløb i august 2023 er der indregnet nye oplysninger, der påvirker råderummet,

jf. tabel a.

•

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.

Det finanspolitiske råderum er isoleret set opjusteret med

11¼ mia. kr. inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP som følge af underliggende saldoforbedringer. De un-

derliggende forbedringer af den strukturelle saldo afspejler blandt andet en opjustering af strukturel fuldtidsbe-

skæftigelse (ud over arbejdsudbudseffekterne af personskattereformen af december 2023, som samlet set er

neutral for den strukturelle saldo). En del af den underliggende forbedring kan henføres til råderumsvirkning af

den supplerende beløbsordning (som havde virkning fra 1. april 2023). Som beskrevet i 2030-planen skønnes

beskæftigelsesvirkningen til ca. 4.300 fuldtidspersoner i 2030. Den højere beskæftigelse medfører blandt andet

højere skatteindtægter og indebærer samlet en forbedring af saldoen på ca. 1 mia. kr. i 2030

–

svarende til en

isoleret forøgelse af råderummet på ¾ mia. kr. målt i forhold til 2024. Det bemærkes, at den øgede tilgang af

international arbejdskraft og medfølgende familiemedlemmer samtidig medfører en opjustering af den bereg-

nede vækst i det demografiske træk på �½ mia. kr. frem mod 2030. Den underliggende saldoforbedring, som

også afspejler en række øvrige effekter, giver isoleret set rum til nye finanspolitiske prioriteringer frem mod 2030.

•

Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår.

I aftalen fra december 2023 blev regeringen, FH, KL, Danske Regioner

og Akademikerne enige om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 mia. kr.

frem mod 2026, svarende til 3,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb, der skal finansieres af besparelser på offentlig

administration. Rammen indfases gradvist i 2024-2026, således at den målt i forhold til 2024 reducerer den hø-

jest mulige offentlige forbrugsvækst med 2 mia. kr. i 2030.

•

Aftale om reform af personskat.

Aftalen fra december 2023 indebærer blandt andet forhøjelse af det almindelige

beskæftigelsesfradrag, en forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, indførelse af ny

mellemskat og topskat samt en ny top-topskat. Størstedelen af aftalens tiltag indfases gradvist i 2025-2026. De

lavere skatteindtægter (7 mia. kr. i 2024-priser og 6¾ mia. kr. i 2023-priser) reducerer den højest mulige offent-

lige forbrugsvækst frem mod 2030, svarende til at reformen finansieres af det finanspolitiske råderum.

•

Rentevirkning af løft af Ukrainefond i 2025-2027 og den økonomiske ramme i forsvarsforliget i 2028-2029.

I no-

vember 2023 indgik regeringen og et bredt udsnit af Folketingets partier en aftale om blandt andet at løfte ram-

men til militære støtte under Ukrainefonden i 2025-2027. I forbindelse med

første delaftale under forsvarsforliget

2024-2033

(januar 2024) blev det blandt andet også besluttet at løfte den økonomiske ramme i forsvarsforliget i

2028-2029. Løftene af Ukrainefonden og den økonomiske ramme i forsvarsforliget blev begge præsenteret i

regeringens 2030-plan. Som det fremgår af 2030-planen og aftaleteksterne håndteres merudgifterne uden mod-

gående finansiering, svarende til en svækkelse af den strukturelle saldo, som vil give anledning til lavere offent-

lig nettoformue og lavere nettorenteindtægter. Rentevirkningerne, der finansieres af det finanspolitiske råderum,

svarer til ca. 1 mia. kr. i 2030.

•

Rentevirkning af løft af den økonomiske ramme i forsvarsforliget og ny reserve i 2024-2028 (april 2024) og løft af

Ukrainefonden i 2024 (april 2024).

I forbindelse med

anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

(april

2024) blev det blandt andet besluttet at løfte den økonomiske ramme i forsvarsforliget i 2024-2028 samt afsætte

en ny reserve i 2024-2026, som løbende i forligsperioden kan disponeres enten til dansk forsvar og sikkerhed i

regi af forsvarsforliget eller til militær støtte til Ukraine. Merudgifterne håndteres uden modgående finansiering i

2024-2027. I april 2024 blev der også indgået aftale om løft af Ukrainefondens ramme til militær støtte i 2024,

som ligeledes håndteres uden modgående finansiering. De to aftaler vil således give anledning til lavere offentlig

nettoformue og lavere nettorenteindtægter. Rentevirkningerne, der finansieres af det finanspolitiske råderum,

svarer til ca. 1�½ mia. kr. i 2030.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 7 af 9

Bilag 3 (fortsat)

Ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum i Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

•

Provenu fra etablering af nyt kvotehandelssystem (ETS2).

Der oprettes et nyt separat kvotehandelssystem

(ETS2) i EU for CO

-udledninger fra fossile brændstoffer til vejtransport, intern transport samt opvarmning og

nedkøling af bygninger i ikke-landbrugssektoren. Etableringen af ETS2 skønnes at medføre statslige merindtæg-

ter for ca. 1�½ mia. kr. i 2030 fra kvotesalg (modregnet afledt mindreprovenu fra afgifter), hvilket øger den højest

mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030.

•

Finanslov for 2024 og andre politiske aftaler.

Finansloven og en række politiske aftaler gennemført siden august

2023 indebærer samlet set en teknisk forøgelse af det finanspolitiske råderum fra 2024 til 2030 på 1 mia. kr. Det

skal ses i sammenhæng med en række saldoneutrale omprioriteringer, der samlet set indebærer en højere be-

regningsteknisk offentlig forbrugsvækst fra 2024 til 2030, herunder i kraft af et lavere 2024-niveau.

•

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

En række øvrige forhold og tekniske justeringer indebærer samlet set en

opjustering af den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030 på ¼ mia. kr. Det dækker blandt andet

over tekniske forhold vedr. den statslige pris- og lønopregning samt øvrige ændrede skøn og andre tekniske

forhold. Derudover indebærer den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 fra april 2024 isoleret set et

højere offentligt forbrug i 2024, som reducerer den højest mulige forbrugsvækst frem mod 2030 målt i forhold til

2024.

Omvendt

øger aftalen om udmøntningen af det grønne råderum fra april 2024 isoleret set det finanspoli-

tiske råderum målt fra 2024 til 2030. Det grønne råderum indgår som en reservation i det finanspolitiske råde-

rum, hvorfor udmøntning af grønt råderum i 2024 isoleret set øger den højest mulige offentlige forbrugsvækst

frem mod 2030 målt i forhold til 2024. Desuden indebærer merprovenuet fra den varige forhøjelse af dieselafgif-

ten, at der frem mod 2030 er plads til en højere offentlig forbrugsvækst.

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum i 2030

2030 ift. 2024

Mia. kr. (2024-priser)

2030-planforløb, august 2023

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

heraf som følge af øget strukturel beskæftigelse ved den supplerende beløbsordning

Centrale prioriteringer fra 2030-planen

Trepartsaftale om løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd

Aftale om reform af personskat

Rentevirkning af løft af Ukrainefond i 2025-2027 (november 2023) og den økonomiske ramme i

forsvarsforliget i 2028-2029 (januar 2024)

Yderligere politiske aftaler, nye oplysninger og tekniske forhold

Rentevirkning af løft af Ukrainefonden i 2024 (april 2024) og løft af den økonomiske ramme i for-

svarsforliget og ny reserve i 2024-2028 (april 2024)

Provenu fra etablering af nyt kvotehandelssystem i EU (ETS2)

Finanslov for 2024 og andre politiske aftaler (omprioriteringer i 2024 mv.)

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

Ændring ift. 2030-planforløb, august 2023

-1�½

+1�½

+¼

57¾

2�½

-2

-7

-1

55¼

+11¼

+¾

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

maj 2024.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 8 af 9

Bilag 4

Ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum i Opdateret 2030-forløb, august 2024

•

Finanslovforslaget for 2025 mv.

De samlede finanspolitiske prioriteringer i 2025 øger det offentlige forbrug i

2025-27. Det skyldes bl.a. et øget prioriteringsrum til nye tiltag som følge af lempelsen af den strukturelle saldo i

2025-2027 på 4,1 mia. kr., samt som følge af et lavere skøn for Danmarks EU-bidrag i 2025. De højere offentlige

forbrugsudgifter i 2025-2027 reducerer den højest mulige offentlige forbrugsvækst fra 2025 til 2030. Den højst

mulige forbrugsvækst fra 2025 til 2030 reduceres desuden som følge af, at udmøntningerne på finanslovforsla-

get for 2025 også omfatter varige prioriteringer til tiltag, der ikke indgår som offentligt forbrug. Samlet set inde-

bærer prioriteringerne på finanslovforslaget, at den højest mulige offentlige forbrugsvækst fra 2025 til 2030 redu-

ceres med 6 mia. kr.

•

Aftale om iværksætterpakke (juni 2024).

Aftalen om rammevilkår for iværksættere vedrører bl.a. bedre adgang til

kapital og lempet beskatning, lettelse af regler og administration mv. Tiltagene, der kun i begrænset omfang in-

debærer offentlige forbrugsudgifter, er blandt andet finansieret af det finanspolitiske råderum. Samlet set inde-

bærer aftalen, at den højest mulige offentlige forbrugsvækst reduceres med ca. �½ mia. kr. i 2030.

•

Aftale om et stærkere erhvervsliv (juni 2024).

Aftalen omfatter en række tiltag, der skal gøre det mere attraktivt

at investere i forskning og udvikling samt skabe bedre muligheder for at drive familieejet virksomhed. Tiltagene

vedrører bl.a. en forhøjelse af fradraget for udgifter til forskning og udvikling, retskrav på skematisk værdiansæt-

telse samt lempelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed mv. Initiativerne indfases fra

2024 og finansieres dels af midler fra en sanering af erhvervsstøtteordninger, der blev anbefalet af

Ekspertgrup-

pen for fremtidens erhvervsstøtte

fra februar 2024, og dels af det finanspolitiske råderum. Målt i forhold til 2025

udgør råderumsfinansieringen ca. �½ mia. kr. i 2030.

•

SU-reform (juni 2024).

I juni 2024 vedtog Folketinget en reform af SU-systemet på det videregående uddannel-

sesområde. Reformen indebærer, at man skal kunne få SU til en uddannelses normerede tid, den maksimale

SU-ramme sættes ned til 58 klip, muligheden for at modtage slutlån i op til to år udvides til at gælde for alle, SU-

handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere tildeles 12 ekstra SU-klip, så de har 70 klip i alt mv. SU-refor-

men har en provenuvirkning frem mod 2030, der øger den højest mulige forbrugsvækst med ca. 1�½ mia. kr.

•

Rentevirkning af saldolempelse i 2025-2027.

I juni 2024 besluttede regeringen at lempe den strukturelle saldo i

2025-2027 med 4,1 mia. kr. (godt 0,1 pct. af BNP), herunder til prioritering i forbindelse med økonomiaftalerne

med kommuner og regioner samt andre prioriteringer på finanslovforslaget for 2025. Den afledte virkning på den

offentlige gæld indebærer en rentevirkning, der reducerer det finanspolitiske råderum i 2030 med ca. �½ mia. kr.

•

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

En række øvrige forhold og tekniske justeringer er samlet set omtrent

neutrale for den højest mulige offentlige forbrugsvækst.

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum i 2030

2030 ift. 2025

Mia. kr. (2025-priser)

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

Finanslovforslaget for 2025 (øger bl.a. det offentlige forbrug i 2025)

Aftale om iværksætterpakke

(juni 2024)

Aftale om et stærkere erhvervsliv

(juni 2024)

SU-reform (juni 2024)

Rentevirkning af saldolempelse i 2025-2027 (juni 2024)

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Opdateret 2030-forløb, august 2024

Ændring ift. Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024 (målt ift. 2024)

Opdateret 2030-forløb, august 2024 (målt ift. 2024)

44�½

-6

-�½

+1�½

-�½

-0

38�½

-6

57�½

Kilde:

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvad råderummet var i 2030 (i 2025-priser), da regeringen tiltrådte, og hvordan er det blevet forøget efterfølgende mv.

Side 9 af 9

Bilag 5

Ændringer i skøn for det finanspolitiske råderum i Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

Siden det mellemfristede forløb i august 2024 er der indregnet nye oplysninger, der påvirker det finanspolitiske råde-

rum,

jf. tabel a:

•

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.

I forhold til den mellemfristede fremskrivning fra august

2024 er skønnet for den strukturelle saldo opjusteret mærkbart frem mod 2030, hvilket blandt andet afspejler, at

skønnet for de strukturelle indtægter fra selskabsskatten er opjusteret, samt en højere skønnet strukturel be-

skæftigelse. Hertil kommer blandt andet højere skønnede offentlige nettorenteindtægter og udbytter samt opda-

terede forudsætninger om strukturel registreringsafgift. Den underliggende forbedring i 2030 indebærer, at der er

plads til en højere forbrugsvækst målt i forhold til niveauet i 2025 givet saldomålet på -0,5 pct. af BNP i 2030.

•

Aftale om implementering af et grønt Danmark.

Aftalen om implementering af et grønt Danmark

(november

2024), der blandt andet er finansieret med afsatte midler i det såkaldte grønne råderum, bidrager isoleret set til

at reducere det finanspolitiske råderum frem mod 2030. Virkningen afspejler blandt andet finansieringsbidraget

fra det grønne råderum, der udgør ca. ¾ mia. kr. i 2025 stigende til ca. 1�½ mia. kr. i 2030, samt at en andel af

den økonomiske ubalance i aftalen i 2026-2030 beregningsteknisk er forudsat håndteret af det finanspolitiske

råderum. Råderummet i 2030 reduceres samlet set med ca. 1¼ mia. kr.

•

Finanslov for 2025 og andre politiske aftaler.

Aftalen om finansloven for 2025 mv. er samlet set omtrent neu-

tral for det finanspolitiske råderum. Virkningen afspejler de samlede konsekvenser af de konkrete udmøntninger

som led i finansloven for 2025 samt de aftalte elementer i

Aftale om Ungeløftet

–

flere unge i arbejde og forplig-

tende fællesskaber

(oktober 2024) samt

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet 2025-2028

mv. (november 2024).

•

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

En række øvrige forhold og tekniske justeringer bidrager samlet set

svagt positivt til det finanspolitiske råderum. Ændringerne vedrører blandt andet opdaterede forudsætninger for

udgifter til EU og udviklingsbistand, der er omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og bidrager til at redu-

cere det offentlige forbrug inden for rammerne af de fastlagte udgiftslofter i 2025-2028. De samlede tekniske

forhold mv. bidrager til en beregningsteknisk forøgelse af den højest mulige forbrugsvækst fra 2025 til 2030 på

¼ mia. kr. sammenlignet med opgørelsen i august 2024.

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum i 2030

2030 ift. 2025

Mia. kr. (2025-priser)

Opdateret 2030-forløb, august 2024

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

Aftale om implementeringen af den grønne trepart

Finanslov for 2025 og andre politiske aftaler

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025

Ændring ift. Opdateret 2030-forløb,

august 2024

38�½

+21¼

-1¼

+¼

20�½

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

februar 2025.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister