FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvorledes det vil påvirke antallet og andelen af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct., hvis der ikke skal betales skat af de første 7.000 kr., som en person i beskæftigelse tjener om måneden

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

25. februar 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 146 (alm. del) af

31. januar

Spørgsmål

Vil ministeren – forlængelse af samrådet om publikationen ”Fordeling og Inci-

tamenter 2024”, jf. FIU alm. del – samrådsspørgsmål N – foretage en bereg-

ning af, hvorledes det vil påvirke antallet og andelen af personer med netto-

kompensationsgrader over 80 pct., hvis der ikke skal betales skat af de første

7.000 kr., som en person i beskæftigelse tjener om måneden? Dvs. såfremt

personfradraget suppleres med et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag som fore-

slået af Liberal Alliance, og som Økonomiministeriet tidligere har udregnet

konsekvenserne af i forhold til nettokompensationsgrad, og som sikrer ingen

indkomstbeskatning af de første 7.000 kroners månedsløn, og der samtidig gi-

ves et fradrag i arbejdsmarkedsbidraget på 7.000 kr. månedligt.

Svar

De økonomiske incitamenter til at være i beskæftigelse frem for at være ledig

kan blandt andet måles ved nettokompensationsgraden. Nettokompensations-

graden måler, i hvilket omfang indkomsten i tilfælde af fuld ledighed kompen-

serer for indkomsten som fuldtidsbeskæftiget. Der findes ikke et niveau for

nettokompensationsgraden, der entydigt repræsenterer en svag økonomisk til-

skyndelse til beskæftigelse, men der har typisk været fokus på antallet af per-

soner med nettokompensationsgrader over 80 pct. til at belyse, hvordan den

førte politik påvirker de økonomiske incitamenter til beskæftigelse.

En høj nettokompensationsgrad er dog ikke ensbetydende med svag tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Mange personer med relativt høje nettokompensati-

onsgrader har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ses i lyset af,

at der også for disse personer er en gevinst i kroner ved at være i beskæftigelse.

Ligesom det kan afspejle, at der er andre forhold, som har betydning for, om

det er attraktivt at være i beskæftigelse, fx socialt samvær med kollegaer, et øn-

ske om at kunne forsørge sig selv og en forventning om en højere løn på sigt.

Hertil kommer rådighedsforpligtelsen, som betyder, at man ikke frit kan vælge

at stå uden for arbejdsmarkedet og modtage fx dagpenge og kontanthjælp.

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvorledes det vil påvirke antallet og andelen af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct., hvis der ikke skal betales skat af de første 7.000 kr., som en person i beskæftigelse tjener om måneden

Personfradraget udgør 51.600 kr. (2025-niveau) om året. Der er ved gældende

regler ikke noget fradrag i arbejdsmarkedsbidraget. Indførelsen af et (person-)

fradrag for arbejdsindkomst på maksimalt 84.000 kr. og et tilsvarende fradrag

i arbejdsmarkedsbidraget på 84.000 kr. årligt medfører, at de første 84.000

kroner årligt af arbejdsindkomst, svarende til 7.000 kr. månedligt, er skattefri.

Den maksimale ekstra skatteværdi af de to fradrag opnås ved en arbejdsind-

komst på 84.000 kr. eller derover og udgør ca. 18.700 kr. årligt (opgjort ekskl.

kirkeskat og med en gennemsnitlig kommuneskatteprocent), svarende til

1.560 kr. månedligt.

Forslaget øger således indkomsten for personer i beskæftigelse og skønnes at

reducere antallet af personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct.

med 94.900 personer,

jf. tabel 1.

Forslagets virkning på fordelingen af kom-

pensationsgrader er yderligere vist i

figur 1.

Tabel 1

Virkning på antal personer med kompensationsgrader over 80 pct.

Kompensationsgrad over 80 pct.

Antal personer

Gældende regler

De første 7.000 kr. om måneden i ar-

bejdsindkomst er skattefrie

Efter forslag

216.600

-94.900

121.700

Andel af personer, pct.

8,9 pct.

-3,9 pct.

5,0 pct.

Anm.: Opgjort på baggrund af oplysninger om befolkningen fra 2021 fremskrevet til 2025-pris og lønniveau. Der er taget udgangs-

punkt i skatteregler i 2030. Ved beregninger af nettokompensationsgrader tages der udgangspunkt i registeroplysninger for

18-65 årige, dvs. personer, der er under folkepensionsalderen i 2021. Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl.

indgår ikke i beregningerne. Den samlede population er på omtrent 2,4 mio. personer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 2 af 3

Figur 1

Fordeling af nettokompensationsgraderne ved henholdsvis gældende regler og efter forsla-

get

1.000 personer

x 1000

500

400

300

200

100

500

400

300

200

100

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

Kompensationsgrader, pct.

70-80

80-90

90+

Gældende regler

Efter forslag

Anm.: Opgjort på baggrund af oplysninger om befolkningen fra 2021 fremskrevet til 2025-pris og lønniveau. Der er taget udgangs-

punkt i skatteregler i 2030. Ved beregninger af nettokompensationsgrader tages der udgangspunkt i registeroplysninger for

18-65 årige, dvs. personer, der er under folkepensionsalderen i 2021. Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl.

indgår ikke i beregningerne. Den samlede population er på omtrent 2,4 mio. personer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er ikke foretaget beregninger af den isolerede provenuvirkning på de of-

fentlige finanser ved at gøre de første 7.000 kr. af den månedlige arbejdsind-

komst skattefri ved gældende regler i 2030. Det kan dog bemærkes, at en kon-

kret finansiering af et sådant initiativ i sig selv kan have betydning for de op-

gjorte nettokompensationsgrader.

Det bemærkes, at næsten hele gruppen med nettokompensationsgrader over

80 pct. er forsikret mod ledighed. I 2021 gjaldt det 95,5 pct. af personer med

nettokompensationsgrader over 80 pct.,

jf. Fordeling og incitamenter 2024.

De højere nettokompensationsgrader for forsikrede skal ses i sammenhæng

med, at dagpengesystemets primære formål er at sikre den enkelte en økono-

misk kompensation for indkomsttab som følge af ledighed. Dagpenge udgør

dermed en forsikring, som lønmodtagerne selv delvist finansierer via medlem-

skab i en a-kasse. En høj forsikringsgrad i dagpengesystemet understøtter den

danske flexicurity-model, som ofte bliver tilskrevet at skabe et dynamisk ar-

bejdsmarked med en høj jobomsætning, som også giver sig udslag i lav struk-

turel ledighed og relativt få langtidsledige.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

x 1000

600

Side 3 af 3