FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om konsekvenserne for beskæftigelsen i den offentlige sektor ved scenarier med nedskæringer i størrelsesordenen 1, 2 og 3 pct. af BNP

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. februar 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 145 (Alm. del) af 31.

januar stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse konsekvenserne for beskæftigelsen i den offentlige sektor

ved scenarier med nedskæringer i størrelsesordenen 1, 2 og 3 pct. af BNP? I et

regneeksempel bedes effekten omregnet til antal henholdsvis pædagoger, sygeple-

jersker, læger, SOSU’er og skolelærere.

Svar

Det er som udgangspunkt op til de enkelte statslige, regionale og kommunale in-

stitutioner og beslutningstagere, hvordan de får størst muligt udbytte af budget-

terne

–

herunder fordelingen på offentlige lønudgifter og andre typer af offentligt

forbrug. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil således blandt andet afspejle

lokale behov og prioriteringer i den enkelte kommune, region og institution.

Der er dermed almindeligvis heller ikke en entydig sammenhæng mellem realvæk-

sten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Histo-

risk har der været en tendens til, at realvæksten i varekøbet er højere end realvæk-

sten i den offentlige timebeskæftigelse, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at

varekøbet bliver relativt billigere som følge af produktivitetsvækst i de brancher,

som producerer og sælger varer og tjenester til det offentlige forbrug.

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk

til grund, at der i det offentlige forbrug er et fast forhold mellem udgifterne til of-

fentlig beskæftigelse og offentligt varekøb. Det betyder, at andelen af det offent-

lige forbrug, der benyttes til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), er omtrent

uændret over tid.

Der er lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til virkningen på den offentlige

beskæftigelse ved en reduktion af det offentlige forbrug på hhv. 1, 2 og 3 pct. af

BNP i forhold til forløbet i

Opdateret mellemfristet fremskrivning,

februar 2025. Dette

svarer til reduktioner i det offentlige forbrug på hhv. 32 mia. kr., 64 mia. kr. og 96

mia. kr. (2026-priser).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om konsekvenserne for beskæftigelsen i den offentlige sektor ved scenarier med nedskæringer i størrelsesordenen 1, 2 og 3 pct. af BNP

Side 2 af 2

På baggrund heraf skønnes en beregningstekniks reduktion af den offentlige be-

skæftigelse på hhv. 42.000, 83.000 og 125.000 personer,

jf. tabel 1.

Med afsæt i opgørelsen af beskæftigede inden for særskilte faggrupper

–

og en for-

udsætning om at en reduktion i den offentlige beskæftigelse fordeler sig proporti-

onalt

–

kan der opgøres en beregningsteknisk virkning på antallet af beskæftigede

inden for de nævnte faggrupper

Tabel 1

Konsekvenser for den offentlige beskæftigelse under beregningstekniske forudsætninger

1.000 beskæftigede

1 pct. af BNP

Samlet virkning

Faggruppe

Pædagoger

Sygeplejersker

Læger

SOSU

Folkeskolelærere

Øvrige faggrupper

-6

-3

-1

-4

-3

-25

-13

-5

-2

-7

-6

-50

-19

-8

-4

-11

-9

-75

-42

2 pct. af BNP

-83

3 pct. af BNP

-125

Anm. Alle tal for antal ansatte er afrundet til nærmeste tusinde. Den offentlige beskæftigelse er opgjort inkl. orlov.

1) Baseret på seneste opgørelse af antal ansatte på stillingsniveau (2024) og en beregningsteknisk antagelse

om, at gruppernes relative størrelser holdes konstant.

Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL),

Opdateret mellemfristet fremskrivning,

februar 2025 og egne

beregninger

Det bemærkes, at de angivne virkninger på den offentlige beskæftigelse alene af-

spejler beregningstekniske forudsætninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Bemærk, at der ved denne metode implicit antages én gennemsnitlig arbejdstid og timeløn på tværs af alle

faggrupper.