FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

3. februar 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 144 (alm. del) af

30. januar 2025

Spørgsmål

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i

Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N?

Svar

Talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter

2024 fremgår af bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

Bilag 1 – Økonomiministerens talepapir til samråd i FIU d. 30. januar 2025

Tak for spørgsmålet. I dag vil jeg fremlægge hovedkon-

klusionerne i publikationen

Fordeling og incitamenter

2024.

Jeg vil gerne starte med at pointere, at Danmark er et vel-

stående land kendetegnet ved en høj beskæftigelse, høje

disponible indkomster og små økonomiske forskelle. Det

skyldes blandt andet, at vi har indrettet samfundet med

fri og lige adgang til for eksempel uddannelse og sund-

hed. Men det skyldes i lige så høj grad, at vi er villige til at

reformere samfundet i takt med, at verden omkring os

ændrer sig. Det omfatter reformer af skatte- og overfør-

selssystemet samt reglerne for tilbagetrækning, som har

haft til formål at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen.

I publikationen betragtes sædvanen tro de overordnede

niveauer og bevægelser i befolkningens indkomster, for-

muer og incitamenter til at arbejde. Som i tidligere publi-

kationer er der også kapitler, hvor der dykkes dybere ned

i udvalgte temaer.

I 2024-udgaven er temaerne geografiske forskelle i ind-

komster og formuer, deltidsbeskæftigelse samt SU-gæld

og formueopbygning.

Første kapitel i publikationen er en sammenfatning af ho-

vedresultaterne fra de øvrige kapitler, og dem vil jeg der-

for fokusere på.

Indkomstudvikling og -forskelle

Kapitel 2 handler om befolkningens disponible indkom-

ster. Den disponible indkomst er den indkomst, som de

enkelte familiemedlemmer har tilbage til forbrug og op-

sparing, når skatten er betalt.

Side 2 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

Som altid er fokus på udviklingen i de disponible ind-

komster og udviklingen i indkomstfordelingen. Analysen

går frem til 2022, der er seneste tilgængelige år med data

på individniveau.

I årene 2020-2022 var dansk økonomi påvirket af en

række stød til økonomien, som samlet set lagde en væ-

sentlig dæmper på udviklingen i de disponible indkom-

ster og havde stor betydning for indkomstfordelingen.

Kapitlet viser, at realværdien af de disponible indkomster

er steget med 0,6 procent fra 2019 til 2022. Det dækker

over en realvækst på hele 7,5 procent i perioden fra 2019

til 2021 og efterfølgende et fald på 6,5 procent i 2022.

Faldet i de disponible indkomster i 2022 skyldes den høje

inflation, idet de nominelle disponible indkomster vok-

sede en smule. Faldende kapitalindkomster som følge af

stigende renter i 2022 har også trukket ned.

Faldet i realværdien af den disponible indkomst i 2022 er

bredt funderet blandt personer med forskellig tilknytning

til arbejdsmarkedet. Dog viser analysen, at selvstændige

har haft et mindre fald i realværdien af deres disponible

indkomst end de øvrige grupper.

I kapitlet fremgår det, at det stort set kun er den øverste

indkomstdecil, dvs. de 10 procent med de højeste ind-

komster, der har haft fremgang i de disponible indkom-

ster, fra 2019 til 2022. Det medvirker til, at indkomstfor-

skellene målt ved Gini-koefficienten er steget fra 28,5 i

2019 til 29,0 i 2022.

Man skal huske på, at den økonomiske mobilitet i Dan-

mark er høj, og det er ikke de samme personer, der er i

toppen af indkomstfordelingen hvert år. Det afspejler

Side 3 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

blandt andet de naturlige udsving i indkomst gennem li-

vet, hvor mange er studerende, før de er beskæftiget og

senere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Analysen i kapitlet viser også, at netop de 10 procent af

befolkningen, der havde de højeste indkomster i 2019,

har haft den laveste indkomstudvikling frem til 2022.

Modsat har gruppen bestående af de 10 procent af befolk-

ningen med de laveste indkomster i 2019 haft den højeste

indkomstfremgang.

I kapitlet kigges også nærmere på lavindkomstgruppen,

der omfatter personer med relativt lave indkomster i for-

hold til resten af befolkningen. I 2022 er både andelen af

hele befolkningen og andelen af børn i lavindkomstgrup-

pen den laveste siden 2017. I perioden fra 2019 til 2022

faldt lavindkomstgruppen med 24.000 personer, og den

udgjorde 7,6 procent af befolkningen i 2022.

Befolkningens formuer

Lad mig nu vende blikket mod kapitel 3, som omhandler

danskernes personlige nettoformuer.

I løbet af 2022 faldt den gennemsnitlige nettoformue

med omkring 6 procent – og hele 13 procent, når der ta-

ges højde for inflationen.

2022 var et år præget af høj inflation og usikkerhed på de

finansielle markeder. I de foregående år havde coronap-

andemien skabt store forstyrrelser i de globale forsy-

ningskæder.

Den høje inflation fik centralbankerne til at hæve ren-

terne kraftigt i 2022, hvilket havde stor virkning på aktie-

og obligationsmarkedet samt boligmarkedet.

Side 4 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

I kapitlet redegøres for, at faldet i den gennemsnitlige no-

minelle nettoformue på knap 6 procent især kan forklares

med et betydeligt fald i pensionsformuernes værdi. Det

alene reducerede nettoformuen med 5,5 procentpoint.

Derudover faldt værdien af både reale og finansielle akti-

ver, hvilket samlet set trak nettoformuen yderligere ned

med omkring 3,4 procentpoint.

På den positive side bidrog mindre gæld, særligt realkre-

ditgæld, til en stigning i den gennemsnitlige nettoformue.

Det skyldes blandt andet, at kurserne på realkreditlånene

faldt.

I kapitlet belyses udviklingen i formueforskellene over tid

ved hjælp af forskellige fordelingsmål.

Overordnet set er formueforskellene blevet mindre, når

man ser på hele perioden fra 2014 til 2022.

Fx er andelen af nettoformuen ejet af de 10 procent af be-

folkningen med de største formuer faldet med 3,9 pro-

centpoint – fra cirka 53,3 procent i 2014 til cirka 49,5

procent i 2022.

Dette fald i ejerandelen blandt top 10 procent skyldes

ikke, at gruppens samlede nettoformue er faldet. Det

skyldes derimod, at nettoformuen blandt de øvrige 90

procent af befolkningen er steget relativt mere.

Den højere vækst blandt de øvrige 90 procent af befolk-

ningen skyldes blandt andet større bidrag fra pensions-

formuen og et fald i gælden fra 2014 til 2022, der udgør

en større andel af nettoformuen for de øvrige 90 procent.

Især reduktionen i gælden har haft stor betydning og er

en væsentlig forklaring på, hvorfor den gennemsnitlige

Side 5 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

reale nettoformue er steget mere for de øvrige 90 procent

af befolkningen.

Geografiske indkomst- og formueforskelle

Fordeling og incitamenter 2024 har særligt fokus på geo-

grafiske forskelle på tværs af kommuner, både med hen-

syn til disponible indkomster og nettoformuer.

Lad mig starte med at vende blikket mod kapitel 7, der

handler om indkomstforskellene mellem landets kommu-

ner og betydningen af flyttemønstre for personer med

forskellige uddannelsesniveauer.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at ind-

komstforskellene mellem kommuner i Danmark er rela-

tivt små.

Analysen viser, at 6,4 procent af de samlede indkomstfor-

skelle i befolkningen kan henføres til forskelle mellem

kommunerne i 2022. Hovedparten af indkomstforskel-

lene – svarende til de resterende 93,6 procent – kan der-

med henføres til forskelle i indkomster inden for de en-

kelte kommuner.

De mellemkommunale indkomstforskelle er imidlertid

steget de seneste 30 år. Hvad skyldes denne udvikling?

En faktor er stigende forskelle i de gennemsnitlige kapi-

talindkomster på tværs af kommuner. I 1994 havde kapi-

talindkomst næsten ingen betydning for de mellemkom-

munale indkomstforskelle. I 2022 var kapitalindkomst

den primære bidragsfaktor.

Side 6 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

Udviklingen i kapitalindkomster har medvirket til, at en

række kommuner i hovedstadsområdet har gennemsnit-

lige disponible indkomster, som afviger væsentligt fra

landsgennemsnittet.

I kapitlet sættes også fokus på, hvordan flyttemønstre

blandt personer med forskellige uddannelsesniveauer på-

virker indkomstforskellene mellem kommuner.

Analysen viser, at en stor del af de personer, som opnår

en videregående uddannelse og er opvokset i landkom-

muner, er bosat i hovedstadskommuner senere i livet.

Med andre ord bidrager befolkningens flyttemønstre til at

øge uddannelsesniveauet i hovedstadskommuner og til at

reducere uddannelsesniveauet i landkommuner.

Det er vigtigt at huske på, at danske kommuner varierer

med hensyn til erhvervsstruktur og efterspørgsel efter ar-

bejdskraft. Og valg af bopæl hænger naturligt sammen

med, hvor uddannelsesmulighederne og arbejdsmarkedet

passer til den enkelte persons ønsker og kompetencer.

Det medvirker til, at personer med ensartet indkomst og

socioøkonomisk baggrund ofte bosætter sig i bestemte

områder.

Samlet set er mellemkommunale indkomstforskelle der-

for en naturlig konsekvens af, at befolkningen er sam-

mensat forskelligt på tværs af kommuner.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at geografisk mobi-

litet er en central kilde til social mobilitet, fordi det i høj

grad understøtter den enkeltes muligheder for at udfolde

sit fulde potentiale.

Kapitel otte omhandler de geografiske forskelle i befolk-

ningens formuer. Kapitlet viser at, forskelle i befolknings-

sammensætningen ligeledes har betydning for forskellene

Side 7 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

i nettoformuerne på tværs af landet. Alderssammensæt-

ningen i de enkelte kommuner har særligt stor betydning,

da formue typisk opbygges over hele arbejdslivet.

I hovedstads- og storbykommuner bidrager befolknings-

sammensætningen til lavere nettoformuer, sammenlignet

med et udgangspunkt hvor befolkningssammensætnin-

gen havde været som i befolkningen som helhed. Om-

vendt bidrager befolkningssammensætning isoleret set til

højere nettoformuer i landkommuner.

Analysen viser også, at nettoformuerne voksede mindre i

hovedstadskommunerne end i landkommunerne fra 2014

til 2022. Det kan især henføres til, at gælden blev reduce-

ret mere i landkommunerne end hovedstadskommu-

nerne. Omvendt steg de finansielle og reale aktiver isole-

ret set mest i hovedstadskommunerne.

Udviklingen i både gælden og aktiverne i hovedstadskom-

munerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i bo-

ligpriserne, som steg mest i hovedstadskommunerne i pe-

rioden.

De stigende boligpriser kan have medvirket til, at gælden

faldt relativt mindre i hovedstadskommunerne, fordi lå-

nebehovet i forbindelse med boligkøb øges i takt med hø-

jere priser.

Deltidsbeskæftigelse

I publikationen er der også et temakapitel om deltidsbe-

skæftigelse.

Der kan være mange grunde til, at personer arbejder del-

tid frem for fuldtid. For nogle handler det om at få mere

tid til familien eller fritidsaktiviteter. For andre skyldes

Side 8 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

det måske, at de ikke har mulighed for at arbejde flere ti-

mer i deres nuværende job.

Gruppen af deltidsbeskæftigede er derfor meget forskel-

ligt sammensat og rummer personer med vidt forskellige

årsager til at arbejde deltid.

Temakapitlet viser, at antallet af deltidsbeskæftigede steg

med knap 43.000 personer fra 2010 til 2022. Stigningen

skyldes flere faktorer, herunder økonomisk fremgang, de-

mografiske ændringer og forhøjelser af efterlønsalderen.

Det er vigtigt at bemærke, at stigningen i deltidsbeskæfti-

gelsen ikke er sket på bekostning af fuldtidsbeskæftigel-

sen. I hele perioden har deltidsbeskæftigede udgjort om-

kring 20 procent af alle beskæftigede, og der er altså ikke

en tendens til, at relativt flere vælger deltidsbeskæfti-

gelse.

For de fleste er deltidsbeskæftigelse af kort varighed.

Blandt personer med deltidsbeskæftigelse i perioden fra

2010 til 2022 havde godt halvdelen 1-2 års deltidsbeskæf-

tigelse.

En gruppe, der oftere er deltidsbeskæftigede er forsørgere

i aldersgruppen fra midt-20’erne til slut-30’erne. Det pe-

ger på, at familieliv og børn har stor betydning for, om

personer i starten af arbejdslivet vælger deltidsarbejde.

For mange er deltidsarbejde en praktisk løsning, der gør

det muligt at balancere arbejde og familieforpligtelser.

En anden gruppe, som i høj grad arbejder deltid, er ind-

vandrere. I 2022 er andelen af deltidsbeskæftigede blandt

indvandrere omkring 7 procentpoint højere end blandt

beskæftigede med dansk herkomst.

Det er imidlertid værd at bemærke, at fra 2019 til 2022 er

andelen af deltidsbeskæftigede blandt indvandrere faldet

Side 9 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

med 3,5 procentpoint. Faldet kan forklares med en høj ef-

terspørgsel på arbejdskraft i perioden efter coronapande-

mien og antyder, at der er et væsentligt beskæftigelsespo-

tentiale i netop denne gruppe.

Ser man på tværs af deltidsbeskæftigede, er de fleste til-

fredse med deres nuværende arbejdstid. Men der er også

en gruppe, der gerne vil arbejde flere timer.

Dette ønske er især udbredt blandt yngre personer under

30 år, hvor knap 40 procent ønsker flere timer. Det af-

spejler sig i en højere mobilitet fra deltid til fuldtid for

denne aldersgruppe.

Den økonomiske gevinst ved at arbejde en time ekstra

kan være en vigtig faktor for deltidsbeskæftigede, når de

beslutter sig for, om de vil øge arbejdstiden.

I de kommende år vil flere ændringer i personskatterne

gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer. Som en del

Aftale om reform af personskatter 2023

sænkes mar-

ginalskatterne gennem lempelser i skatten på arbejdsind-

komst.

Eksempelvis forhøjes beskæftigelsesfradraget og det sær-

lige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Disse æn-

dringer vil især reducere marginalskatterne for deltidsbe-

skæftigede og gøre det mere fordelagtigt at arbejde mere.

Incitamenter til beskæftigelse

Publikationen indeholder vanen tro en opgørelse af ud-

viklingen i økonomiske incitamenter til at være i beskæf-

tigelse, sådan som de måles med nettokompensationsgra-

den.

Side 10 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

Nettokompensationsgraden opgøres som forholdet mel-

lem den disponible indkomst som henholdsvis ledig og

beskæftiget, hvor der også tages højde for andre forhold,

herunder transportudgifter forbundet med beskæftigelse.

En høj nettokompensationsgrad er et udtryk for et svagt

økonomisk incitament til at være i beskæftigelse, og om-

vendt er en lav nettokompensationsgrad udtryk for et

stærkt økonomisk incitament.

Fra 2005 til 2021 er antallet af personer med en netto-

kompensationsgrad over 80 procent blevet reduceret be-

tydeligt som følge af en række reformer, der har øget ge-

vinsten ved at være i arbejde, eksempelvis forhøjelser af

beskæftigelsesfradraget.

Med den seneste personskattereform fra 2023 har vi som

nævnt yderligere forhøjet beskæftigelsesfradraget og det

særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, som

isoleret set vil bidrage til et yderligere fald i antallet af

personer med en nettokompensationsgrad over 80 pro-

cent

Hertil kommer aftalen om nye kontanthjælpsregler, der

træder i kraft i 2025, som har til formål at forenkle reg-

lerne på området og skabe klare incitamenter til at tage

arbejde, bl.a. ved at lempe reglerne for indkomstmodreg-

ning af arbejdsindkomst. Det øger det økonomiske incita-

ment for ikke-forsikrede faktisk ledige til at arbejde ved

siden af kontanthjælpen.

SU-gæld og formueopbygning

Publikationen indeholder også et temakapitel om stude-

rendes SU-gæld og deres formueopbygning efter færdig-

Side 11 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

gørelsen af deres studier. Det primære fokus er på perso-

ner, der færdiggjorde en mellemlang- eller lang videregå-

ende uddannelse i 2014.

Blandt disse personer havde knap halvdelen SU-gæld ved

uddannelsens afslutning.

I det lys belyser kapitlet formueudviklingen for grup-

perne med og uden SU-gæld fra 2015 til 2022.

Blandt personer med en mellemlang videregående ud-

dannelse havde dem uden SU-gæld i gennemsnit haft en

formuefremgang på 40.000 kr. mere end dem med en

stor

SU-gæld. For personer med en lang videregående

uddannelse var forskellen ca. 105.000 kr. over 7 år.

Kapitlet viser, at forskellen i formueopbygningen

ikke

skyldes, at personer med

stor

SU-gæld har lavere ind-

komster i årene efter dimission. I stedet peger analysen

på, at forskellen i formueudviklingen hovedsageligt skal

ses i lyset af, at personer med

stor

SU-gæld i mindre grad

købte en ejerbolig i årene efter dimitteringen. Dermed er

de gået glip af noget af den værdistigning, der har været

på boligmarkedet i perioden fra 2015 til 2022.

Analysen peger på, at det i sagens natur har nogle konse-

kvenser for den enkelte at optage SU-gæld i sin studietid.

Nemlig at man skal betale lånet tilbage, og dermed også, i

en periode, har mindre muligheder for at investere i fx

bolig.

Når vi så kigger på perioden fra 2015 til 2022, hvor bolig-

priserne er gået op, ja, så betyder det også, at mulighe-

derne for at købe en bolig har større betydning for for-

mueudviklingen.

Side 12 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

Til gengæld har studerende haft mulighed for at frem-

rykke deres forbrug ved hjælp af SU-lån. Det kan give rig-

tig god mening for mange set i lyset af udsigten til højere

indkomst efter endt studie.

Jeg vil også gerne nævne, at dimittender med

stor

SU-

gæld, klarer sig forholdsvist godt. Otte år efter dimission,

er deres formuer højere end for personer uden erhvervs-

kompetencegivende uddannelse i samme aldersgruppe.

Det kan altså betale sig at tage en uddannelse, også

selvom det undervejs måtte være ønskeligt eller nødven-

digt at optage SU-gæld.

Afslutning

Jeg vil afslutte med at se lidt længere frem end den peri-

ode, som vi har data for i publikationen. For der er jo sket

en hel del siden 2022.

Mange har fået rigtig pæne lønstigninger, og overførsels-

indkomsterne reguleres tilsvarende, når udviklingen i

lønningerne er opgjort. Der er også mange, der er gået fra

at stå uden for arbejdsmarkedet til nu at være i beskæfti-

gelse. Derfor er jeg helt sikker på, at opgørelser af de di-

sponible indkomster fra 2023 og frem samlet set kommer

til at se rigtig pæne ud.

En af hovedårsagerne til, at dansk økonomi har det så

godt, er skiftende regeringers evne til at gennemføre re-

former, heriblandt at øge incitamentet til at være i be-

skæftigelse. Denne regering har fulgt dette reformspor og

bl.a. gennemført en skattereform der allerede fra starten

af dette år giver skattelettelser til over 3 mio. danskere.

Side 13 af 14

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra samråd om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2024, jf. FIU alm. del - samrådsspm. N

Jeg er ikke bekymret for, at de økonomiske forskelle sti-

ger en smule. Det vigtigste for mig er, at alle har de bed-

ste muligheder og forudsætninger for at kunne forsørge

sig selv og sin familie.

Det sikrer vi fremadrettet ved at have fortsat fokus på ud-

dannelse og ved at sikre høje incitamenter til at deltage

på arbejdsmarkedet. Det bidrager til velstand i samfundet

og højere disponible indkomster for de enkelte familier,

og dermed mulighed for at tilrettelægge det liv, man øn-

sker sig.

Side 14 af 14