Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2983360_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 142 (Alm. del) af 18.
februar 2025 stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)
Spørgsmål
Af ”DK2030
-
Danmark rustet til fremtiden” fra november 2023 fremgår, at det
forventes, at staten vil tabe 22 mia. kr. som følge af færre indtægter fra afgifter på
fossile brændstoffer i 2045 sammenlignet med 2030. Vil ministeren oplyse, hvor-
dan dette beløb fordeler sig på afgifter på kul, gas, benzin, diesel til transport og
andet forbrug af olie til energiformål m.v.? I forlængelser her bedes oplyst, hvor
stort statens indtægtstab vil være på de periodiske bilafgifter (vægtafgift/grøn ejer-
afgift/CO2-emissionsafgift) og på registreringsafgiften i 2045 i forhold til 2030.
For sidstnævnte ønskes to beregninger: 1) Reglerne for registreringsafgift for elbi-
ler fastholdes svarende til 2030-reglerne og 2) alle rabatter og særregler for elbiler
fjernes
udover det element der afhænger af bilens CO2-udledning.
Svar
De mellemfristede fremskrivninger udføres på ADAM-modellen og indeholder
ikke en fordeling af energiafgiftsprovenuer på kul, gas, benzin osv. Det er derfor
ikke muligt at opdele afgiftstabet i den illustrative beregning i
DK2030
Danmark
rustet til fremtiden
(november 2023) på disse forskellige energityper og -formål.
For registreringsafgiften antages alle nye biler fra og med 2035 at være fossilfri i de
mellemfristede fremskrivninger i overensstemmelse med EU-regler. I
Opdateret
mellemfristet forløb, februar 2025
udgør provenuet fra registreringsafgift 0,5 pct. af
BNP i 2030 og 0,4 pct. af BNP i 2035 og frem (idet alle nye biler antages fossilfri i
2035 og frem). For yderligere beregninger vedrørende registreringsafgiften henvi-
ses til skatteministeren.
I de mellemfristede fremskrivninger antages provenuet fra vægtafgift og grøn ejer-
afgift mv. beregningsteknisk at udgøre en konstant andel af BNP på sigt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K