Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. januar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (Alm. del) af 8. januar
2025 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at regeringen planlægger at offentliggøre en opdateret
mellemfristet fremskrivning i foråret 2025? Såfremt dette er tilfælde bedes oplyst
om regeringen vil gøre det til en fast praksis at offentliggøre en opdateret mellem-
fristet fremskrivning i foråret, i lyset af at Konvergensprogrammet ikke længere
offentliggøres, og at der også sidste forår var en stor efterspørgsel efter en opdate-
ring.
Svar
Der blev i februar 2024 indgået en aftale om nye finanspolitiske regler i EU mel-
lem Europa-Parlamentet og EU-kommissionen. De nye regler indebar blandt an-
det, at de hidtidige Stabilitets- og Konvergensprogrammer og Nationale Reform-
programmer er udgået og erstattes af Finans- og Strukturpolitiske Planer.
Regeringen er således ikke længere forpligtiget til at udarbejde en mellemfristet
fremskrivning i løbet af foråret. Uagtet forventer jeg som finansminister, at der i
løbet af foråret 2025 udarbejdes en opdateret mellemfristet fremskrivning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K