FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om at sammenligne Finansministeriets holdbarhedsregninger af at fastholde folkepensionsalderen på 70 år med DØRS’ beregninger af samme mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. november 2024

Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Alm. del) af

23. oktober 2024 stillet efter ønske fra (MFU) Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren sammenligne Finansministeriets holdbarhedsregninger af at fast-

holde folkepensionsalderen på 70 år, jf. ”Opdateret 2030-forløb:

Grundlag for ud-

giftslofter 2028”, august 2024, med DØRS’ beregninger af samme, jf. ”Dansk

økonomi, efterår 2023”, idet der for hvert af de to skøn bedes oplyst a) hvor

mange pct. af de, der berøres af senere tilbagetrækningsmuligheder, der antages at

overgå til beskæftigelse og b) de skønnede arbejdsudbudseffekter af forhøjelser af-

folkepensionsalderen?

Svar

Finansministeriet har opdaget en beklagelig fejl i skønnet for effekten på beskæfti-

gelsen af stigende levetid for alderstrin over folkepensionsalderen (dvs. indregning

af effekten af delvis sund aldring,

jf. også faktaarket ”Revision

af virkning på beskæfti-

gelse og offentlige finanser ved lempeligere levetidsindeksering af folkepensionsalderen” på fm.dk).

Fejlen skyldes en manglende opdatering af beregningsmetoden fra og med maj

2023. Korrektionen påvirker fremskrivninger, hvor der forudsættes en fastfrys-

ning eller en lempeligere indeksering af folkepensionsalderen end den gældende

indeksering aftalt i velfærdsforliget. Korrektionen har således ikke betydning for

Finansministeriets langsigtede fremskrivning med den gældende indeksering af

folkepensionsalderen. I det følgende fremgår en revideret version af det tidligere

oversendte svar baseret på en opdateret beregning, hvor fejlen er rettet.

I Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning, som er præsenteret i

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

opgøres den finanspolitiske hold-

barhedsindikator (HBI) til 1,3 pct. af BNP svarende til 41 mia. kr. (2025-niveau). I

et forløb med en fastholdt folkepensionsalder på 70 år fra 2040 og frem kan HBI

opgøres til -1,0 pct. svarende til -29 mia. kr. (2025-niveau). Forløbet er således

ikke holdbart, og for at forløbet skal blive netop holdbart, vil det være nødvendigt

at konsolidere de offentlige finanser med 29 mia. kr. varigt.

Når Finansministeriet indregner virkninger af at hæve pensionsalderen, sker det på

baggrund af en række empiriske analyser af adfærden omkring

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om at sammenligne Finansministeriets holdbarhedsregninger af at fastholde folkepensionsalderen på 70 år med DØRS’ beregninger af samme mv.

Side 2 af 4

tilbagetrækningsalderen. Disse er seneste dokumenteret i

Regneprincip for arbejdsud-

budsvirkning af ændret pensionsalder og levetid.

En forhøjelse af folkepensionsalderen forventes primært at påvirke tilbagetræk-

ningsmuligheden for personer, der trækker sig på folkepensionsalderen, samt per-

soner, der anvender de førtidige tilbagetrækningsordninger. Det skyldes, at alderen

for at overgå til seniorpension, efterløn og tidlig pension forhøjes i takt med folke-

pensionsalderen.

Beskæftigelseseffekten af at forhøje folkepensionsalderen vil variere over tid, af-

hængigt af hvilke af tilbagetrækningsordningerne, der påvirkes i et givet år, og de

indbyrdes størrelsesforhold imellem ordningerne. Fx vil beskæftigelseseffekten af

en forhøjelse af alderen for seniorpension være relativt mindre end beskæftigelses-

effekten fra en forhøjelse af alderen for tidlig pension eller efterløn, da seniorpen-

sionsordningen netop er målrettet personer med en varigt nedsat arbejdsevne.

Konkret forudsættes beskæftigelsesomfanget for en helårsmodtager af seniorpen-

sion at svare til ca. 10 pct. fuldtidsbeskæftigelse, fordelt på fleksjob og ordinær be-

skæftigelse. For efterløn og tidlig pension forudsættes et beskæftigelsesomfang på

i størrelsesorden 60 pct. fuldtidsbeskæftigelse. For personer, der trækker sig på

folkepensionsalderen, antages langt størstedelen at fortsætte i beskæftigelse et

halvt eller helt år mere, når folkepensionsalderen forhøjes tilsvarende, dog korrige-

ret for et mindre frafald til de tidlige tilbagetrækningsordninger samt de øvrige

overførselsindkomster. Denne korrektion afhænger blandt andet af den observe-

rede stigning i tilgangen til fx førtidspension over alder.

I overensstemmelse med disse principper medfører en fastholdelse af folkepensi-

onsalderen på 70 år fra 2040 og frem et fald i fuldtidsbeskæftigelsen frem mod

2130,

jf. figur 1.

Det modsvares af en stigning i antallet af modtagere af folkepen-

sion og et fald i antallet af modtagere af førtidige tilbagetrækningsordninger,

jf. fi-

gur 2.

https://fm.dk/media/18229/regneprincip_for_arbejdsudbudsvirkning_af_aendret_pensionsalder_og_le-

vetid.pdf

Side 3 af 4

Figur 1

Strukturel fuldtidsbeskæftigelse

Figur 2

Effekt på antal modtagere af folkepension og

førtidige tilbagetrækningsordninger ved

fastholdt pensionsalder

3.100

3.000

2.900

1.000 fuldtidspersoner

3.100

3.000

2.900

1.000 personer

600

500

1.000 personer

600

500

400

2.800

2.700

2.600

400

300

200

100

2.800

2.700

2.600

300

200

100

2.500

2.400

2020 2035 2050 2065 2080 2095 2110 2125

August 24

Fastholdt folkepensionsalder

-100

-200

2020

2035 2050

Folkepension

-100

-200

2065 2080 2095 2110 2125

Førtidige tilbagetrækningsordninger

Anm.: Den strukturelle fuldtisbeskæftigelse er beregnet ud fra en årsnorm på 1650,2 timer pr. fultidsbeskæftiget.

Figur 2 viser ændringen i antallet af modtagere af folkepension, efterløn, tidlig pension, seniropension og

førtidspension ved at fastholde folkepensionsalderen på 70 år fra 2040 og frem i forhold til det seneste

mellemfristede forløb

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De Økonomiske Råd (DØR) vurderer i

Dansk Økonomi, efterår 2024,

at finanspoli-

tikken er holdbar. De Økonomiske Råd opgør HBI til 1,5 pct. af BNP. De Øko-

nomiske Råd vurderer, at en fastholdelse af folkepensionsalderen på 70 år fra

2040 og frem vil reducere HBI til -0,6 pct. af BNP. Forløbet er derved ikke hold-

bart, hvilket svarer til Finansministeriets vurdering.

I De Økonomiske Råds fremskrivning er der overskud på den strukturelle saldo i

2030 og der er ikke taget højde for balancemålet i 2030-planen på -0,5 pct. af

BNP. Inklusiv dette saldomål, som ville være modsvaret af et større finanspolitisk

råderum frem mod 2030, ville holdbarhedsindikatoren i De Økonomiske Råds

fremskrivning som udgangspunkt være ca. 0,8 pct. af BNP i forløbet inkl. Vel-

færdsaftalen og ca. -1,3 pct. af BNP i scenariet med fastholdt folkepensionsalder

på 70 år fra 2040.

Med revisionen,

jf. ovenfor,

er Finansministeriets skøn for HBI-effekten forbundet

med en fastholdelse af folkepensionsalderen på 70 år blevet reduceret fra et fald

på 2,8 pct. af BNP til et fald på 2,3 pct. af BNP. Til sammenligning vurderer De

Økonomiske Råd, at HBI falder med 2,1 pct. af BNP. Med revisionen af Finans-

ministeriets skøn er forskellen mellem Finansministeriets og De Økonomiske

Råds vurdering af effekten af at fastholde folkepensionsalderen på 70 år således

blevet væsentligt mindsket.

Det er ikke muligt for Finansministeriet at kvantificere forskellene mellem DØRS

og Finansministeriets mellemfristede forløb i detaljer, herunder baggrunden for de

forskellige udviklinger i strukturel beskæftigelse. Det skyldes blandt andet, at

Side 4 af 4

fremskrivningerne er lavet på forskellige modeller med forskellige bagvedliggende

antagelser.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister