Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2981884_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
24. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 138 (alm. del) af
27. januar 2025
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes fødevarepriserne i Danmark reagerer på
stød og ændringer i henholdsvis energi og råvarepriser? Herunder bedes mini-
steren kommentere på, hvorvidt ministeren er enig i udsagnet fra Henning
Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
på Københavns Universitet, om, at priserne ”(…) reagerer hurtigt ved, at pri-
serne går op, men er langsommere til at falde igen”, jf. artiklen ”Fødevarefor-
sker kalder ustabile forsyningskæder for ”gift for priserne”” bragt på Fødeva-
rewatch den 16. september 2024. Ministeren bedes desuden redegøre for,
hvorfor det forholder sig således.
Svar
Forbrugerpriserne på fødevarer påvirkes af en række forhold, herunder af pri-
serne på uforarbejdede fødevarer på de globale råvaremarkeder, udgifterne til
transport, forarbejdning, distribution, markedsføring mv. Især priser på ufor-
arbejdede fødevarer kan være ret svingende. Blandt andet kan vejrforhold som
tørke og sygdomme i afgrøder bidrage til store prisudsving. Energipriserne på-
virker blandt andet udgifterne til gødning og transport. Lønninger har blandt
andet betydning for omkostninger ved forarbejdning.
Siden 2015 er forbrugerpriserne på fødevarer i Danmark og de globale priser
på uforarbejdede fødevarer steget omtrent lige meget,
jf. figur 1.
Udviklingen
dækker over, at priserne på uforarbejdede fødevarer steg forholdsvis meget
frem til midten af 2022 og herefter frem til starten af 2024 faldt forholdsvist
meget. Forbrugerpriserne i Danmark har ikke haft samme udsving, og samlet
set er der ikke tegn på, at udviklingen i forbrugerpriserne i de seneste år er
kommet ud af trit med udviklingen i priserne på uforarbejdede fødevarer.
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 138: MFU spm. om, hvorledes fødevarepriserne i Danmark reagerer på stød og ændringer i henholdsvis energi og råvarepriser mv.
2981884_0002.png
Figur 1
Forbrugerpriser på fødevarer i Danmark
og globale priser på uforarbejdede fødevarer
Indeks (2015=100)
180
160
Figur 2
Fordeling af prisnedsættelser og pris-
stigninger på fødevarer
Pct.-point (m/m)
4
Pct.-point (m/m)
4
Indeks (2015=100)
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2001
2005 2009 2013 2017 2021
Forbrugerpriser ppå fødevarer i Danmark
Globale priser på uforarbejdede fødevarer
140
120
100
80
60
40
20
0
2
2
0
0
-2
-2
-4
-4
Anm.: I figur 1 er prisen på uforarbejdede fødevarer målt ved FAO Food Price Index. I figur 2 vises de månedlige ændringer i føde-
varepriserne i forbrugerprisindekset siden 2001 sorteret fra prisfald til prisstigninger. Af de 287 observationer er 152 under
gennemsnittet og 135 er over gennemsnittet i perioden. Gennemsnittet er angivet ved den stiplede linje svarende til en årlig
stigningstakt på 2,4 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) og egne beregninger.
Gennemslaget til forbrugerpriserne kan blandt andet blive forsinket af pris-
kontrakter på fremtidig levering, og salgspriser varierer typisk mindre end
produktionsomkostninger, blandt andet fordi der er omkostninger forbundet
med at ændre priser i forretningerne, og fordi virksomhederne ofte vil afvente
og se, om ændrede produktionsomkostninger er mere vedvarende. Det gælder
både i forhold til prisforhøjelser og -nedsættelser.
Over tid stiger priserne generelt. Det skal ses i sammenhæng med Den Euro-
pæiske Centralbanks inflationsmålsætning på 2 pct., der i kraft af fastkurspoli-
tikken også er retningsgivende for prisudviklingen herhjemme. Dette kommer
til udtryk i, at prisændringer i forbrugerprisindekset er asymmetriske. Det gæl-
der både generelt,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2023
(boks 1.4), og også
specifikt i forhold til fødevarepriser,
jf. figur 2.
Prisændringer er i de fleste til-
fælde positive, og prisforhøjelser er i gennemsnit også større end prisnedsæt-
telser. Der er imidlertid lidt flere prisnedsættelser end prisforhøjelser set i for-
hold til den gennemsnitlige stigning, og ud fra udviklingen i fødevarepriserne i
forbrugerprisindekset er der ikke belæg for at konkludere, at ”priserne (…) rea-
gerer hurtigt ved, at priserne går op, men er langsommere til at falde igen”.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Side 2 af 2