Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2980950_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 135 (Alm. del) af 24.
januar 2025 stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den statslige nettoformue ultimo 2030
og for holdbarheden, såfremt de offentlige forbrugsudgifter forøges med 2 mia.
kr. og de offentlige fysiske investeringer med 1 mia. kr. i hvert af årene 2026-2030
(i alt 5 år), udover det allerede planlagte? Udover virkningen på nettoformue og
holdbarhed bedes angivet, hvor stor formuen og holdbarheden vil være før og ef-
ter politikændringen.
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at øgede udgifter til offentligt forbrug og of-
fentlige investeringer frem mod 2030 i indeværende svar håndteres via øget under-
skud på den offentlige saldo i forhold til den strukturelle saldo frem mod 2030 i
den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2024.
På linje med de gængse beregningsprincipper er det lagt til grund, at stigningen i
de offentlige forbrugsudgifter er varig, mens forøgelsen af de offentlige investerin-
ger rækker til og med 2030. Større investeringer frem til 2030 medfører et større
kapitalapparat, som med de beregningstekniske principper opretholdes efter
2030.
1
Det medfører større afskrivninger på kapitalapparatet, og derfor øges ni-
veauet for de offentlige investeringer også efter 2030 således at det fx i 2045 er
forøget med 30 pct. af forøgelsen i 2030.
Frem mod 2030 vil stigende udgifter til offentligt forbrug og offentlige investerin-
ger reducere den offentlige nettoformue med ca. 15 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Den offent-
lige nettoformue er i
Opdateret 2030-forløb: grundlag for udgiftslofter 2028
(august
2024), opgjort til 624 mia. kr. i 2030 (2025-niveau).
De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så væksten i den nominelle offentlige kapitalbeholdning
(netto, effektivitetskorrigeret) er lig med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttoværditilvæksten i den
offentlige og private sektor. I sammenvejningen vægter offentlig BVT 70 pct. og privat BVT 30 pct. Den pri-
vate andel afspejler de offentlige investeringer, der er rettet mod infrastruktur mv.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm., om konsekvenserne for den statslige nettoformue ultimo 2030 og for holdbarheden, såfremt de offentlige forbrugsudgifter forøges med 2 mia. kr. og de offentlige fysiske investeringer med 1 mia. kr. i hvert af årene 2026-2030 (i alt 5 år), udover det allerede planlagte
2980950_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser af øgede udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer
Marginal ift. grundforløb, mia. kr.
(2025-niveau)
2026
Offentligt forbrug
Offentlige investeringer
Primær offentlig saldo
2
1
-3
2027
2
1
-3
2028
2
1
-3
2029
2
1
-3
2030
2
1
-3
Offentlig nettogæld, ultimo perioden
Renteudgifter
3,0
0,0
6,0
0,1
9,0
0,2
12,1
0,3
15,1
0,4
Faktisk offentlig saldo
-3,0
-3,1
-3,2
-3,3
-3,4
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. Der er ikke indregnet afledte virkninger via ændret aktivitet mv.
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028
og egne beregninger.
Når den angivne akkumulerede gældsvirkning i tabel 1 ikke svarer en-til-en til de
akkumulerede ændringer i de faktiske offentlige saldi over perioden skyldes det, at
gældsvirkningen er opgjort i 2025-niveau, dvs. korrigeret for den løbende BNP-
vækst. En given gældsstigning målt i kroner svarer til en mindre gældsstigning set i
forhold til BNP på grund af den løbende BNP-vækst (såkaldt gældsudhuling).
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er i den opdaterede 2030-frem-
skrivning fra august 2024 opgjort til 1,3 pct. af BNP svarende til 41 mia. kr. (2025-
niveau). En forøgelse af de offentlige udgifter svarende til de af spørgeren angivne
forudsætninger vil reducere HBI med 0,1 pct. af BNP svarende til ca. 2�½ mia. kr.
(2025-niveau).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister