Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2984897_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
28. februar 2025
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128
(alm. del) af 20. januar 2025.
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor meget de udvidede forbrugsmuligheder reducerer
Gini-koefficienten? Der ønskes en opdeling på forbrugsområder. Der ønskes
en årlig opgørelse tilbage i tid, over en så lang tidsperiode som muligt. Opgø-
relsen ønskes i tabelform.
Svar
Det skal indledende bemærkes, at hvor der foreligger makrotal for det indivi-
duelle offentlige forbrug frem til og med 2023, så er 2022 det seneste år, hvor
de relevante individoplysninger om individuelt offentligt forbrug er tilgænge-
lige.
De offentlige udgifter til individuelt offentligt forbrug inkl. udgifter til Non-
profit-institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) udgjorde omkring 458
mia. kr. i 2022 (2022-niveau)
1
. Individuelt offentligt forbrug omfatter udgifter
til sundhedsområdet, uddannelsesområdet, socialområdet og plejeområdet
2
.
Der findes imidlertid ikke oplysninger på individniveau om forbruget af alle ty-
per af individuel offentlig service. Det gælder fx forbrug af kulturtilbud. Opgø-
relsen af fordelingsvirkningerne af udgifter til individuelt offentligt forbrug ta-
ger her udgangspunkt i dén del af det individuelle offentlige forbrug, som kan
knyttes til konkrete personer (individualiseres). De offentlige udgifter til det
individualiserbare offentlige forbrug udgjorde godt 383 mia. kr. i 2022 (2022-
niveau), svarende til ca. 84 pct. af det samlede individuelle offentlige forbrug.
Det bemærkes, at opgørelserne ikke siger noget om kvaliteten eller kvantiteten
Jf. Database for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR).
Sundhedsområdet dækker over sygehusvæsnet (somatisk og psykiatri), sygesikring (almen læ-
gehjælp, speciallægehjælp, medicintilskud tandlægebehandling samt øvrig sygesikring), genop-
træning og hjemmesygepleje. Uddannelsesområdet dækker over grundskoler, ungdomsuddan-
nelser videregående uddannelser samt voksenuddannelser. Socialområdet dækker over daginsti-
tutioner, børn og unge med særlige behov, voksne med særlige behov samt beskæftigelsesindsat-
sen. Plejeområdet dækker over plejeboliger, hjemmehjælp samt handicapområdet.
1
2
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm. om, hvor meget de udvidede forbrugsmuligheder reducerer Gini-koefficienten mv.
af de offentlige serviceydelser, men blot omkostningerne forbundet med dem
af dem.
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten bliver opgjort årligt, og der
findes således en konsistent tidserie fra 2000 til 2022. Der foreligger endnu
ikke opgørelser fra de økonomiske ministerier om fordelingen af de disponible
indkomster senere end 2022
3
.
De økonomiske ministerier udarbejder ikke på samme måde en konsistent
tidserie for fordelingen af de udvidede forbrugsmuligheder (summen af de di-
sponible indkomster og det individuelle offentlige forbrug). Det skyldes blandt
andet, at det individuelle offentlige forbrug historisk ikke er opgjort for alle år.
Hertil kommer, at metoden til at opgøre det individuelle offentlige forbrug lø-
bende er blevet udviklet, i takt med at datagrundlaget er udbygget og blevet
mere detaljeret. Konkret betyder det, at det kun er meningsfuldt at opgøre ud-
viklingen i de udvidede forbrugsmuligheder for perioderne 2009 til 2012, 2014
til 2018 og 2021 til 2022. 2022 er således seneste år, hvor det individualiser-
bare offentlige forbrug er opgjort.
Fra og med 2014 indeholder opgørelser af det individuelle offentlige forbrug
udgifter for en række nye områder. De nye områder omfatter udgifter til perso-
ner med handicap, udgifter til beskæftigelsesindsatsen samt udgifter til ud-
satte børn, unge og voksne. De nye områder betyder, at de individualiserbare
offentlige udgifter øges med omkring 14 pct. i 2014
4
.
Forskellene i de private forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten, som
kan henføres til de disponible indkomster, udgør 29,0 pct. i 2022
5
. Indkomst-
forskellene målt ved Gini-koefficienten er steget fra ca. 22,6 pct. i 2000 til ca.
29,0 pct. i 2022, svarende til en stigning på 6,4 pct.-point,
jf. figur 1.
Det kan bemærkes, at Danmark Statistik ultimo november 2024 har offentliggjort deres opgø-
relse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for 2023. DSTs opgørelse afviger fra de
økonomiske ministeriers opgørelse for så vidt angår datagrundlag og metode.
4
Datakvaliteten på handicapområdet er i perioden 2014 til 2018 løbende blevet forbedret. I
2014 var det omkring halvdelen af landets kommuner, som havde indberettet og godkendt data
på handicapområdet hos Danmarks Statistik. Fra og med 2018 har alle kommuner godkendt
data, hvilket betyder, at de individualiserbare offentlige udgifter på handicapområdet øges fra
omkring 14 mia. kr. i 2014 til 21 mia. kr. i 2018.
5
For en nærmere beskrivelse af udviklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
se
Fordeling og Incitamenter 2024, Økonomiministeriet 2024 (oem.dk).
3
Side 2 af 4
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm. om, hvor meget de udvidede forbrugsmuligheder reducerer Gini-koefficienten mv.
2984897_0003.png
Figur 1
Udvikling i forskellene målt ved Gini-koefficienten i hhv. disponibel indkomst og de udvi-
dede forbrugsmuligheder, 2000-2022
Gini-koeficient, pct.
40
Gini-koeficient, pct.
40
30
30
20
20
10
10
0
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Disponibel indkomst
Udvidede forbrugsmuligheder
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Ved opgørelser af de udvidede forbrugsmuligheder er det individuelle offentlige for-
brug ligeledes familieækvivaleret. Familiedefinitionen følger DSTs E-familiebegreb. Udgifter fordelt efter forsikringsprincippet
følger tilgangen i
Fordeling og Incitamenter 2017.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Hvis forskellene i stedet opgøres med udgangspunkt i de udvidede forbrugs-
muligheder, reduceres forskellene målt ved Gini-koefficienten med omkring 4
pct.-point i alle år.
Det er især udgifter på sundhedsområdet (fordelt efter forsikringsprincippet)
og udgifter til uddannelse, som har en omfordelende effekt. Således bidrager
de to områder begge til at reducere forskellene i de udvidede forbrugsmulighe-
der målt ved Gini-koefficienten med ca. 2 pct.-point,
jf. tabel 1.
Udgifter på
plejeområdet bidrager derimod ikke til omfordelingen, hvilket skyldes, at der
er samlet relativt store udgifter på nogle få individer.
Tabel 1
Individualiserbart offentligt forbrugs bidrag til forskellene i forbrugsmuligheder opgjort ved
Gini-koefficienten, 2009-2012, 2014-2018 og 2021-2022
2009
Forskelle i di-
sponibel ind-
komst
Sundheds-
området
Uddannelses-
området
Plejeområdet
Socialområdet
Forskelle i udvi-
dede forbrugs-
muligheder
24,9
-2,1
-2,1
1,0
-0,7
21,1
2010
26,4
-2,1
-2,1
0,9
-0,6
22,5
2011
26,3
-2,0
-2,1
0,8
-0,6
22,5
2012
26,0
-1,9
-2,1
0,9
-0,6
22,3
2014
27,1
-2,1
-2,3
1,2
-1,1
23,1
2015
27,9
-2,1
-2,0
1,1
-1,0
23,8
2016
28,0
-2,2
-2,1
1,0
-1,0
23,7
2017
28,2
-2,2
-2,1
1,0
-1,1
23,9
2018
28,2
-2,2
-2,0
1,1
-1,1
24,1
2021
28,9
-2,2
-2,0
0,9
-0,9
24,7
2022
29,0
-2,3
-2,0
1,0
-0,9
24,9
Anm.: De udvidede forbrugsmuligheder udgør summen af de disponible indkomster og det individialiserbare offentlige forbrug. Udgifter
på sundhedsområdet er fordelt efter forsikringsprincippet. Betydningen på Gini-koefficienten af de enkelte områder er foretaget
ved en additiv Gini-udregning i den rækkefølge, områderne optræder i tabellen. Beregningsrækkefølgen har en begrænset ef-
fekt på forskellene.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Som nævnt er udgifterne på sundhedsområdet i opgørelserne fordelt ud fra et
Side 3 af 4
2022
 FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm. om, hvor meget de udvidede forbrugsmuligheder reducerer Gini-koefficienten mv.
forsikringsprincip
6
. Forsikringsprincippet indebærer, at individer inden for
samme alderstrin tildeles samme andel af det samlede sundhedsforbrug i al-
dersgruppen. Anvendelsen af forsikringsprincippet til at fordele udgifter på
sundhedsområdet skal ses i lyset af, at den enkeltes træk på sundhedsvæsenet
kan variere betydeligt fra et år til det næste. Eksempelvis vil en person, der
gennemgår en dyr operation, have et stort træk på de offentlige serviceydelser i
det pågældende år. Omvendt kan mange, der har et beskedent træk i det på-
gældende år, have et væsentligt træk i andre år. Desuden kan det tillægges stor
værdi at have adgang til sundhedsydelser, når det bliver relevant.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Udgifter fordelt efter forsikringsprincippet følger tilgangen i
Fordeling og Incitamenter 2017,
og omfatter udgifter på sundhedsområdet (udgifter til hospital, almen lægehjælp, speciallæge-
hjælp, medicintilskud og tandlægebehandling). Det skal bemærkes, at i tidligere offentliggjorte
opgørelser af udvidede forbrugsmuligheder for 2009 til 2012 blev udgifter til plejeområdet (ple-
jehjem og hjemmehjælp) også fordelt efter forsikringsprincippet, jf. fx
Fordeling og Incitamen-
ter 2013.
6
Side 4 af 4