Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 13.
januar 2025 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Af svar på FIU alm. del spørgsmål 250 (folketingsåret 2023-24)
fremgår: ”Finans-
ministeriet kender ikke til empirisk evidens for, at det på makroniveau skulle
kunne antages, at ændringer i arbejdstiden fra det nuværende niveau påvirker den
gennemsnitlige timeproduktivitet. Siden 1990 har der ikke været en klar sammen-
hæng mellem arbejdstid og væksten i timeproduktiviteten, jf. figur 1 og 2.”
Er ministeren enig i, at perioden efter 1990 ikke er velegnet til at vurdere effekten
af en aftalt nedsættelse af arbejdstiden på timeproduktiviteten, da den aftalte
ugentlige arbejdstid ikke er blevet ændret siden 1990, og at perioden før 1990
(f.eks. fra 1966-1990, hvor der findes data på arbejdstid og timeproduktivitet hos
Danmarks statistik), hvor den aftalte arbejdstid faktisk blev nedsat, er bedre egnet
til at vurdere effekten af nedsættelser af den aftalte arbejdstid på timeproduktivite-
ten, end perioden efter 1990, hvor sådanne nedsættelser ikke er forekommet?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriet vurderer, at det mest relevante
mål for sammenhængen mellem arbejdstid og timeproduktivitet er præsterede ti-
mer frem for aftalte eller betalte timer. Hvis fx den aftalte ugentlige arbejdstid
fastholdes, men omfanget af betalt ferie øges, omfanget af overarbejdstimer falder
eller mulighederne for at holde fri i forbindelse med børns sygedage udvides, vil
den reelle præsterede arbejdstid falde.
Finansministeriet vurderer ikke, at det er muligt at angive, hvilken tidsperiode der
er bedst egnet til at vurdere en kausal sammenhængen mellem arbejdstid og time-
produktivitet. Det vil afhænge af typen af det empiriske studie og den specifikke
identifikationsstrategi.
Det bemærkes dog, at det danske samfund og arbejdsmarked har udviklet sig be-
tydeligt
siden 1960’erne,
herunder i kraft af øget erhvervsdeltagelse blandt kvin-
der, bedre mulighed for børnepasning, ændringer i skattesystemet, flere stude-
rende mv. Det er derfor uklart, i hvilket omfang
erfaringer fra 1960’erne kan vide-
reføres til i dag. Samtidig vil produktivitetsvirkningen af nedsættelser af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K