Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 112 (Alm. del) af 10.
januar 2025 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
I Økonomisk Redegørelse, august 2024, estimeres de årlige bidrag til BVT fra in-
ternational arbejdskraft i perioden 2015-2023. Vil ministerens oplyse, hvordan bi-
draget fra den internationale arbejdskraft skønnes at udvikle sig frem mod 2030?
Svar
Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, august 2024, at det vurderes, at internati-
onal arbejdskraft har bidraget betydeligt til den samlede aktivitet i økonomien.
Samtidig fremgår det, at der er usikkerhed om den præcise størrelse af bidraget,
som fx afhænger af, hvilke brancher den internationale arbejdskraft er beskæftiget
i samt produktiviteten af den internationale arbejdskraft, som blandt andet kan af-
hænge af uddannelsesbaggrund og sprogkundskaber.
Fremadrettet vil det isolerede BVT-bidrag fra international arbejdskraft afhænge
af tilsvarende faktorer. I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indgår
der ikke skøn for udviklingen i international arbejdskraft i en detaljeringsgrad, som
muliggør, at der kan skønnes over dets isolerede BVT-bidrag frem mod 2030. Ud-
viklingen i BVT frem mod 2030 i Finansministeriets mellemfristede fremskrivnin-
ger opgøres bl.a. på baggrund af udviklingen i den
samlede
strukturelle beskæfti-
gelse samt en række andre forhold om dansk økonomi.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K