FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om den generationsneutrale HBI mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. november 2024

Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Alm. del) af

8. oktober 2024

Spørgsmål

Vil ministeren i en tabel opgøre: 1) den generationsneutrale HBI med nuværende

saldomålsætning i 2030, 2) den generationsneutrale HBI, såfremt underliggende

forbedringer af den strukturelle saldo siden SVMregeringens tiltræden, der ikke

kan henføres til politiske aftaler, anvendes til forbedring af holdbarheden og 3)

omkostningen (målt ved HBI) forbundet med at implementere Pensionskommis-

sionens anbefalinger i tillæg til forudsætningerne bag den generationsneutrale

HBI?

Svar

Finansministeriet har opdaget en beklagelig fejl i skønnet for effekten på beskæfti-

gelsen af stigende levetid for alderstrin over folkepensionsalderen (dvs. indregning

af effekten af delvis sund aldring,

jf. også faktaarket ”Revision af virkning på beskæfti-

gelse og offentlige finanser

ved lempeligere levetidsindeksering af folkepensionsalderen” på fm.dk).

Fejlen skyldes en manglende opdatering af beregningsmetoden fra og med maj

2023. Korrektionen påvirker fremskrivninger, hvor der forudsættes en fastfrys-

ning eller en lempeligere indeksering af folkepensionsalderen end den gældende

indeksering aftalt i velfærdsforliget. Korrektionen har således ikke betydning for

Finansministeriets langsigtede fremskrivning med den gældende indeksering af

folkepensionsalderen. I det følgende fremgår en revideret version af det tidligere

oversendte svar baseret på en opdateret beregning, hvor fejlen er rettet.

Finanspolitikken i Danmark tilrettelægges inden for et mål om finanspolitisk hold-

barhed og et strukturelt balancekrav for den strukturelle saldo i 2030 på -�½ pct. af

BNP. At finanspolitikken er holdbar betyder, at den førte og besluttede finanspo-

litik kan videreføres efter planlægningshorisonten, givet en række beregningstekni-

ske forudsætninger, uden at det fører til en varig og accelererende stigning i den

offentlige sektors gæld som andel af BNP.

Finansministeriet beregner i forbindelse med de mellemfristede forløb den finans-

politiske holdbarhedsindikator (HBI). HBI angiver den langsigtede solvens af de

offentlige finanser ved at beregne en nutidsværdi af alle fremtidige primære saldi

diskonteret med merrealrenten, dvs. forskellen mellem den statslige finansierings-

rente og den nominelle BNP-vækst. På den baggrund kan HBI beregnes til 1,3

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om den generationsneutrale HBI mv.

Side 2 af 4

pct. af BNP givet de beregningstekniske forudsætninger. Et forløb siges at være

uholdbart hvis HBI er negativ.

Som supplement til den traditionelle holdbarhedsindikator har Finansministeriet

jævnligt offentliggjort en holdbarhedsindikator ud fra en række generationsneu-

trale principper. Den

traditionelle

HBI beregnes ud fra vedtaget og besluttet politik,

herunder enkelte områder, som rækker udover den mellemfristede planlægnings-

horisont. Det gælder fx levetidsindekseringen af folkepensionsalderen.

Den gældende levetidsindeksering indebærer, at fremtidige generationer af folke-

pensionister får en kortere pensionsperiode end de generationer, der trækker sig

tilbage ved folkepensionsalderen i 2030 (dvs. ved udløbet af planlægningshorison-

ten). Det skyldes blandt andet, at indekseringen som udgangspunkt har som sigte-

punkt, at hver generationers pensionsperiode skal være 14�½ år (målt ud fra folke-

pensionsalderen og middellevetiden for 60-årige), men at der indgår en stignings-

begrænsning, således at folkepensionsalderen højst kan stige med ét år hvert femte

år. Pensionsperioden udgør ca. 17 år i 2030. Indekseringsmekanismen vil derfor i

årrække være i en ”indhentningsfase”, hvor pensionsperioden

afkortes.

I opgørelsen af den generationsmæssigt neutrale HBI lægges det til grund, at fol-

kepensionsalderen forhøjes således at pensionsperioden, målt som antallet af år på

pension ved udløbet af planlægningshorisonten i 2030, fastholdes for kommende

generationer.

Det indebærer, at folkepensionsalderen vil være 74 år i 2100 og

75�½ år i 2130 ved det generationsneutrale princip, mens folkepensionsalderen

med den nuværende indeksering vil være henholdsvis 77 år i 2100 og 79 år i 2130.

Det generationsneutrale princip for forhøjelserne af pensionsaldrene svækker iso-

leret set HBI med 0,8 pct. af BNP.

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det med afsæt i tidli-

gere politiske beslutninger til grund, at børnefamilieydelse og boligsikring regule-

res med forbrugerpriserne. I beregningen af den generationsneutrale HBI er det

forudsat, at disse satsreguleres, og derved udgør en fast andel af BNP fra 2030 og

frem (bortset fra virkninger af ændringer i befolkningssammensætningen). Det

svækker isoleret set den generationsneutrale HBI med 0,2 pct. af BNP.

I Forårspakke 2.0 blev det aftalt, at progressionsgrænsen for rentefradraget fast-

holdes nominelt, hvilket afspejles i den almindelige HBI. Den grønne check for-

udsættes ligeledes at være nominelt fastholdt på baggrund af de politiske aftaler. I

beregningen af den generationsneutrale HBI forudsættes både progressionsgræn-

sen i rentefradraget og den grønne check at følge lønudviklingen, lige som for an-

dre progressionsgrænser og overførsler. Samlet set medfører indekseringen af den

grønne check og progressionsgrænsen for rentefradraget at HBI svækkes med 0,1

pct. af BNP.

Samtidig ses der bort fra den 15-årige varselsperiode og det forudsættes beregningsteknisk, at folkepensions-

alderen hæves hvert år (i stedet for kun hvert femte år).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om den generationsneutrale HBI mv.

Side 3 af 4

Med

Aftale om tryghed om boligskatten,

maj 2017, blev der aftalt et nedslag i boligskat-

ten for personer, der har købt deres bolig inden det nye vurderingssystem træder i

kraft. Som generationsneutralt princip er det lagt til grund, at et nedslag af tilsva-

rende størrelse fastholdes også for kommende generationer, dvs. fra 2030 og

frem. Det svækker HBI med 0,1 pct. af BNP.

Ud fra den finanspolitik, der planlægges frem mod 2030, hvor sigtepunktet for

den strukturelle saldo er et underskud på �½ pct. af BNP i 2030, kan den genera-

tionsneutrale HBI opgøres til 0,1 pct. af BNP,

jf. tabel 1.

Ud fra de generationsneu-

trale principper er finanspolitikken derved omtrent holdbar. Beregningerne er be-

hæftet med usikkerhed. Det skal hertil bemærkes, at de stiliserede svækkelser, som

den generationsneutrale HBI viser er udtryk for et scenarie, der kræver ændringer

af vedtaget politik, herunder levetidsindekseringen af folkepensionsalderen, regu-

leringen af børnefamilieydelse og boligsikring, reglerne for grøn check, reglerne

for fradrag for negativ nettokapitalindkomst og reglerne for ejendomsværdiskat og

grundskyld.

Tabel 1

Finanspolitisk holdbarhedsindikator

Pct. af BNP

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028

Uændret antal år på pension fra 2030 (målt ved folkepensionsalderen)

Løn- frem for prisregulering af ydelser (børnefamilieydelse, boligsikring)

Indeksering af grøn check og progressionsgrænse for rentefradraget

Fastholdt gennemsnitligt nedslag i boligskat fra 2030

Generationsneutral HBI

HBI

1,3

-0,8

-0,2

-0,1

0,1

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP.

Kilde:

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024 og egne beregninger.

Siden den nuværende regering tiltrådte i december 2022 er der i forbindelse med

de mellemfristede fremskrivninger samlet set skønnet underliggende forbedringer

af den strukturelle saldo i 2030 på ca. 0,9 pct. af BNP.

Det er udtryk for forøgel-

ser af det finanspolitiske råderum frem mod 2030, som enten er udmøntet i alle-

rede besluttede konkrete initiativer med virkning frem til i dag (inklusiv finanslov-

forslaget for 2025), eller som indgår i det finanspolitiske råderum fra 2025 til 2030.

I et hypotetisk eksempel, hvor en underliggende forbedring på 0,9 pct. af BNP

ikke omsættes til konkrete initiativer, men derimod anvendes til at øge den offent-

lige saldo, vil HBI skønsmæssigt blive forbedret 0,9 pct. af BNP. Dette vil være

udtryk for, at udgifter sænkes og skatter forøges med en samlet saldovirkning på

0,9 pct. af BNP i forhold til den seneste opdaterede 2030-fremskrivning. I et

Danmarks Konvergensprogram 2023

(maj 2023) indebar en underliggende forbedring af den strukturelle saldo på

0,4 pct. af BNP.

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2024) indebar en underliggende for-

bedring på 0,1 pct. af BNP og

Opdateret mellemfristet forløb, maj 2024

(maj 2024) indebar en underliggende for-

bedring på 0,4 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om den generationsneutrale HBI mv.

Side 4 af 4

sådant hypotetisk scenarie vil HBI med øvrige gældende forudsætninger (og altså

med et strukturelt overskud i 2030 frem for saldomålet på -0,5 pct. af BNP) øges

fra 1,3 til 2,2 pct. af BNP. Virkningerne af de generationsneutrale fremskrivnings-

principper vil være uændrede, hvorved den generationsneutrale HBI vil være 0,8

pct. af BNP, når der startes fra et saldooverskud på ca. 0,4 pct. af BNP i 2030.

I 2022 foreslog

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning

en ændret levetidsin-

deksering af folkepensionsalderen. Ændringerne i forhold til den nuværende in-

dekseringsmekanisme var bl.a. at tage udgangspunkt i den forventede middelleve-

tid ved folkepensionsalderen frem for 60-årige, og at kun 80 pct. af en stigning i

den forventede restlevetid skulle lede til en stigning i folkepensionsalderen mod

100 pct. i den nuværende mekanisme. Kommissionens forslag indebærer en lang-

sommere udvikling i folkepensionsalderen end det, som følger af

Velfærdsaftalen

(2006).

Udviklingen i folkepensionsalderen ved Kommissionens anbefaling giver

en udvikling i pensionsalderen, som ligger tæt på det generationsneutrale princip.

Kommissionens anbefaling indebærer, at HBI svækkes med 0,8 pct. af BNP,

jf. fi-

gur 1.

Figur 1

Folkepensionsalder

Alder

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028

2080

2090

2100

Kommissionsanbefaling

2110

2120

HBI2.0

2130

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning,

maj 2022 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister