Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2974874_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 107 (Alm. del) af 8. januar
2025
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre størrelsen af følgende tiltag, så de hver især kan mindske
uligheden målt ved Gini-koefficienten med 1 pct. point: 1) en forhøjelse af tops-
katten og 2) en højere generel regulering af overførselsindkomsterne? Opgørelsen
bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud og BNP.
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at en ændring i indkomstforskellene på 1 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten er en relativt stor ændring, som forudsætter
markante ændringer i fx skatter og overførsler.
Der er til svaret taget udgangspunkt i gældende skatteregler inkl. de aftalte ændrin-
ger i forbindelse med
Aftale om reform af personskat
fra december 2023. Dvs. hvor
topskatten udgør 7,5 pct. af indkomsten over 742.200 kr. (2025-niveau).
En forhøjelse af satsen for topskat med 19,7 pct.-point fra 7,5 pct. til 27,2 pct.
vurderes at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene på 1 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten.
Det bemærkes, at topskatteydere dermed får øget deres marginalskat fra 55,9 pct.
til 74 pct. og har topskatteyderen en personlig indkomst på over 2.473.700 kr.
(2025-niveau) øges marginalskatten fra 60,5 pct. til 78,6 pct. Stigningen i marginal-
skatten vil give anledning til en reduktion i arbejdsudbuddet. Grundlaget for at
skønne over arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i fx personbeskatningen er ba-
seret på virkninger af marginale ændringer. En forhøjelse af marginalskatten med
godt 18 pct.-point ligger reelt uden for det erfaringsgrundlag, som regneprincip-
perne bygger på. Dertil kommer, at der ved en stor stigning i beskatningen kan
være afledte virkninger, som der ved mindre ændringer kan ses bort fra, herunder
fx udflytning. Samlet set vurderes det, at anvendelse af regneprincipperne for mar-
ginale ændringer til skøn for virkningen af en stor stigning i marginalskatten, giver
anledning til en undervurdering af de negative afledte adfærdsvirkninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om størrelsen af tiltag, så de hver især kan mindske uligheden målt ved Gini-koefficienten med 1 pct. point mv.
2974874_0002.png
Side 2 af 3
Foretages der trods dette en opgørelse baseret på gældende regneprincipper, skøn-
nes stigningen i topskattesatsen til 27,2 pct. at give anledning til et fald i arbejds-
udbuddet svarende til 14.300 fuldtidspersoner. Med udgangspunkt i faldet i ar-
bejdsudbuddet kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at forhøjelsen af tops-
katten vil være forbundet med et merprovenu på 7,2 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af topskattesatsen hhv. indkomstoverførslerne med
henblik på en reduktion i indkomstforskellene på 1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, 2030-regler
i 2025-niveau
Saldovirkning
Virkning på Fordelingsvirk-
Umiddelbar
Arbejdsudbuds-
efter tilbageløb
BNP af lavere ning målt ved
saldovirkning
virkning
og adfærd
arbejdsudbud
Gini-koef.
Mia. kr.
Forhøjelse af topskattesat-
sen med 19,7 pct.-point
Forhøjelse af de satsregu-
lerede indkomstoverførsler
med 17,4 pct.
23,5
-33,2
Mia. kr.
7,2
-34,5
Fuldtidspersoner
-14.300
-34.600
Mia. kr.
-29,8
-32,7
Pct.-point
-1,00
-1,00
Anm.: Den afledte adfærdsvirkning af en forhøjelse af de satsregulerede indkomstoverførsler er baseret på en
skalering af en tidligere opgørelse i forbindelse med svar på
Finansudvalgets spørgsmål 180 af 15. marts 2022.
For
såvel topskatten som indkomstoverførslerne er der tale om markante forhøjelser, hvorfor der til de opgjorte
adfærdsvirkninger er knyttet en betydelig usikkerhed, der afspejler, at de anvendte regneprincipper er
designet til at skønne over marginale ændringer.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen samt grundlaget for opgørelser til
svaret på Finansudvalgets spørgsmål 180 af 15. marts 2022.
Tilsvarende vurderes en forhøjelse af de satsregulerede indkomstoverførsler (dag-
penge, kontanthjælp, SU, førtidspension og folkepension mv.) med 17,4 pct. at bi-
drage til en reduktion i de målte indkomstforskelle på 1 pct.-point. Forhøjelsen
vurderes at være forbundet med offentlige merudgifter efter skat og afledt virk-
ning på boligstøtte på 33,2 mia. kr.
En forhøjelse af indkomstoverførslerne vil bidrage til en svækkelse af det økono-
miske incitament til beskæftigelse. Eksempelvis indebærer forhøjelsen en stigning i
den årlige maksimale dagpengesats på godt 43.500 kr. (2025-niveau)
1
, svarende til
en stigning i nettokompensationsgraden for en gennemsnitlig enlig arbejder med
10 pct.-point fra ca. 67 pct. til ca. 77 pct.
2
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en forhøjelse med 17,4 pct. vil reducere
arbejdsudbuddet svarende til 34.600 fuldtidspersoner. Hvor arbejdsudbudsreduk-
tionen af forhøjelsen af topskattesatsen hovedsagelig afspejler et reduceret arbejd-
somfang blandt de allerede beskæftigede, er arbejdsudbudsvirkningen af forhøjel-
sen af indkomstoverførslerne hovedsagelig et udtryk for en lavere deltagelse på ar-
bejdsmarkedet.
Opgjort efter fradraget for de 3 karensdage.
Opgjort med udgangspunkt i Økonomiministeriets familietypemodel og en skønnet årlig transportudgift på
ca. 15.300 kr. samt en værdi af pensionsindbetalinger på 45 pct. efter skat og modregning.
1
2
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om størrelsen af tiltag, så de hver især kan mindske uligheden målt ved Gini-koefficienten med 1 pct. point mv.
Side 3 af 3
Det skal endnu engang understreges, at der er tale om ændringer i en størrelsesor-
den, der ligger uden for det erfaringsgrundlag, som regneprincipperne for de af-
ledte adfærdsvirkninger bygger på, hvorfor de anførte skøn for virkningen på ar-
bejdsudbuddet er af beregningsteknisk karakter.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister