FIU, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 104: Spm. om effekten i 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficienten af de reformer, der er gennemført siden 2001, både enkeltvis og summeret i regeringsperioder mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. april 2025

Supplerende svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 (Alm.

del) af 8. januar 2025

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekten i 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini-

koefficienten af de reformer, der er gennemført siden 2001, både enkeltvis og

summeret i regeringsperioder? BNP-effekten for hver af de enkelte reformer be-

des opgjort både i pct. og i mia. kr. BNP-effekten bedes desuden opdelt på bidrag

fra øget beskæftigelse og fra øget produktivitet.

Svar

Som angivet i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 (Alm. del) af 8. januar 2025

føl-

ger her et supplerende svar med en opdateret opgørelse BNP-virkninger af tiltag

gennemført siden regeringens tiltrædelse der påvirker produktiviteten,

jf. tabel 1.

Samlet set skønnes initiativer implementeret siden folketingsvalget i 2022 at sænke

strukturelt BNP via lavere produktivitet med ca. 0,7 pct. i 2030. Der er usikkerhed

om effekternes størrelse.

I modsat retning trækker gennemførte initiativer, der øger arbejdsudbuddet. Disse

skønnes samlet set at øge BNP i 2030 med 1 pct.,

jf. tabel 2.

De negative produktivitetsvirkninger,

jf. tabel 1,

afspejler i al væsentlighed gennem-

førte initiativer på EU-niveau, herunder primært i forbindelse med implemente-

ring af Arbejdstidsdirektivet, implementering af Direktiv om virksomheders bære-

dygtighedsrapportering (CSRD) samt implementeringen via Lov om CO

-kvoter

af ændringer til EU’s kvotehandelsdirektiv,

der omfatter udvidelse af det eksiste-

rende kvotehandelssystem (ETS1) til udledninger fra søfart og etableringen af et

nyt kvotehandelssystem for brændstoffer til vejtransport og bygninger (ETS2).

Disse initiativer på EU-niveau forfølger dog andre hensyn end størrelsen på BNP,

herunder hensyn i forhold til miljø, klima og arbejdstidsregler. Desuden kan det

bemærkes, at såfremt samme reduktioner af fx CO

-udledningen skulle indfris

gennem nationale tiltag, ville de som udgangspunkt medføre højere økonomiske

omkostninger sammenlignet med tiltag gennem det fælles EU-kvotesystem.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 104: Spm. om effekten i 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficienten af de reformer, der er gennemført siden 2001, både enkeltvis og summeret i regeringsperioder mv.

Side 2 af 3

EU-Kommissionen har i januar 2025 offentliggjort en meddelelse om et konkur-

renceevnekompas med fokus på regelforenkling, byrdereduktioner og udnyttelse

af stordriftsfordele på det indre marked, hvilket skal ses i lyset af den aktuelle de-

bat om at styrke EU’s konkurrenceevne med udgangspunkt i bl.a. Draghi-rappor-

ten. Konkret vil Kommissionen bl.a. foreslå en række simplificeringsforslag, som

skal reducere byrder for virksomheder, herunder forenkle og reducere kravene til

bæredygtighedsrapportering. Dette skal også ses som opfølgning på den erklærede

målsætning om at reducere administrative byrder med 25 pct., hvilket af Kommis-

sionen skønnes at indebære byrdelettelser for samlet 37,5 mia. euro. Regeringen

støtter denne dagsorden og arbejder bl.a. for at øge fokus på effektiv implemente-

ring og reducerede implementeringsomkostninger i EU. Arbejdet med simplifice-

ring og byrdereduktion vil også være et fokusområde under det kommende dan-

ske EU-formandskab, som Danmark overtager i 2. halvår 2025.

Det bemærkes, at medlemskabet af EU og det indre marked samlet set skønnes at

bidrage signifikant til dansk og europæisk velstand.

Tabel 1

Gennemførte intiativer med virkning på produktiviteten siden folketingsvalget i 2022

BNP-virkning, mia. kr. (2025-niveau)

EU’s vandrammedirektiv

Justeringer af rammen for offentlige investeringer

Aftale om Finanslov 2024

- heraf forhøjelse af servicefradrag

Indførelse af grøn flyafgift samt forhøjelse af supplerende ældrecheck

Aftale om et stærkere erhvervsliv

National implementering af dele af Arbejdstidsdirektivet

Tillægsaftale til national strategi for bæredygtigt byggeri

National implementering af Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

Lov om ændring af lov om lægemidler

Lov om CO2-kvoter

I alt

2030

-0,3

1,1

-0,0

-0,3

0,1

-5,3

-0,3

-11,2

-0,1

-5,0

-21,4

1):

2):

Foreløbigt skøn.

Virkningen er beregnet på Finansministeriets REFORM-model. Med afsæt i foreløbige beregninger på

GrønREFORM opgøres en omtrent tilsvarende virkning, men der er betydelig usikkerhed om virkningen i

begge modelberegninger.

Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Det bemærkes, at tabellen dækker

initiativer siden folketingsvalget i 2022 til i dag.

Det bemærkes yderligere, at der er en række forhold tilknyttet implementeringen af

Aftale om Implementering af

et Grøn Danmark

af november 2024, der er under afklaring. Der er ikke foretaget produktivitetsberegninger

for trepartsaftalen som helhed.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 (Alm. del) af 8. januar 2025

tages der i opgørelserne afsæt i strukturel

BNP, som det var skønnet i forbindelse med

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024.

Der er anvendt samme grundlag til ovenstående opgørelse.

Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.

Side 3 af 3

Samlet set skønnes initiativerne vedrørende arbejdsudbud og produktivitet gen-

nemført siden folketingsvalget i 2022 at øge strukturelt BNP med ca. 0,3 pct. af

BNP i 2030,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført siden folketingsvalget i 2022

2030

Mia. kr. (2025-niveau)

Strukturel beskæftigelse

Produktivitet

I alt

31,5

-21,4

10,1

Pct. af strukturel BNP

Strukturel beskæftigelse

Produktivitet

I alt

1,0

-0,7

0,3

Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal. Til opgørelsen af BNP-virknin-

gen afledt af arbejdsudbudsvirkningen af en række af tiltagene, er der taget afsæt i beregningstekniske forud-

sætninger om løn og den afledte BNP-virkning.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 (Alm. del) af 8. januar 2025

tages der i opgørelserne afsæt i strukturel

BNP, som det var skønnet i forbindelse med

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024.

Der er anvendt samme grundlag til ovenstående opgørelse.

Kilde: Finansministeriet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister