FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om effekten i 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficienten af de reformer, der er gennemført siden 2001, både enkeltvis og summeret i regeringsperioder mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2020-21

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 306

Offentligt

Økonomisk Analyse:

Reformer har styrket

dansk økonomi

November 2018

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om effekten i 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficienten af de reformer, der er gennemført siden 2001, både enkeltvis og summeret i regeringsperioder mv.

Økonomisk Analyse:

Reformer har styrket dansk økonomi

November 2018

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Kontor for økonomisk politik

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-56-7

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

Side 3 af 16

Reformer har styrket dansk økonomi

De reformer, der er gennemført fra og med Velfærdsaftalen, 2006, har

styrket beskæftigelsen og vækstpotentialet i dansk økonomi markant. Sam-

tidig har de styrket de offentlige finanser, svarende til 3¾ pct. af BNP i

2025.

Hvis Danmark havde fravalgt ”reformvejen”, ville det i stedet have været

nødvendigt at konsolidere de offentlige finanser ved fx højere skat, lavere

offentligt forbrug, eller en kombination heraf for at have uændret sunde

offentlige finanser i dag og frem mod 2025.

Hvis hele konsolideringen skulle være sket ved højere skat, ville det svare

til en forhøjelse af bundskatten med ca. 9 pct. point i 2025. For en LO-

familie ville det – i kombination med fravær af øvrige virkninger af de

gennemførte reformer – svare til en reduktion af den disponible indkomst

på i størrelsesordenen 65.000 kr. i 2025.

Hvis forbedringen af de offentlige finanser i stedet skulle være sket gen-

nem lavere udgifter, ville det fx kræve en reduktion af det offentlige for-

brug på i størrelsesordenen 77 mia. kr. i 2025, svarende til ca. 13.000 kr. pr.

dansker. Tallene illustrerer, at reformer har banet vejen for, at Danmark – i

modsætning til en række andre lande – har undgået højere skatter eller et

betydeligt fald i den offentlige service for at modvirke virkningerne af sti-

gende levetid, store ældre årgange, faldende olie- og gasindvinding i Nord-

søen samt eftervirkningerne af den globale økonomiske krise.

Gennemførte reformer styrker vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser

Vurderet på centrale samfundsøkonomiske nøgletal står dansk økonomi i dag

stærkt. Velstanden er høj – målt ved købekraften af nationalindkomsten pr. ind-

bygger er Danmark aktuelt det 8. rigeste land i OECD ekskl. Luxembourg

(2017). Beskæftigelsen er høj og fortsat stigende, og ledigheden er lav. Fortidens

udlandsgæld er afløst af udlandsformue, og der er et overskud på betalingsbalan-

cen. Den offentlige nettogæld er tæt på nul, selv efter krisen, og de offentlige

finanser vurderes at være holdbare over det lange sigt med de beregningsantagel-

ser, der lægges til grund. De finanspolitiske rammer er blevet styrket med blandt

andet udgiftslofterne i budgetloven, og Danmark har som et af få lande i verden

den højeste internationale kreditvurdering.

Side 4 af 16

Dansk økonomis gode form afspejler grundlæggende, at der siden begyndelsen

af 1980’erne har været ført en stabilitets- og reformorienteret økonomisk politik.

Alene de reformer, der er gennemført siden 2006, svarer samlet set til et løft i

den strukturelle beskæftigelse med ca. 170.000 personer i 2020 og ca. 250.000

personer i 2025,

jf. figur 1

Endvidere har tiltagene styrket den strukturelle

offentlige saldo svarende til ca. 2¾ pct. af BNP i 2020 og ca. 3¾ pct. af BNP i

2025

jf. figur 2.

Reformerne skønnes samlet at øge strukturelt BNP med ca. 7�½ pct. i 2020 og ca.

10 pct. i 2025, dvs. i forhold til, hvis reformerne ikke var gennemført. Det er

først og fremmest stigende beskæftigelse, der bidrager til øget BNP, men flere af

reformerne øger også BNP via højere produktivitet,

jf. bilagstabel 1.

Den stigning, der har været i arbejdsudbuddet frem til i dag, har været fulgt af

stigende beskæftigelse, og beskæftigelsen vurderes i 2018 at ligge lidt over det

skønnede strukturelle niveau.

Figur 1

Reformer øger beskæftigelsen, herunder ved

senere tilbagetrækning…

1.000 personer

Tusinde

Figur 2

…og reformerne bidrager til at styrke den

strukturelle saldo

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2020

2025

Velfærdsaftalen

Aftale om senere tilbagetrækning

Genopretningsaftalen

Øvrige reformer

1.000 personer

300

250

200

150

100

2020

2025

Velfærdsaftalen

Aftale om senere tilbagetrækning

Skattereformer

Øvrige reformer

300

250

200

150

100

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: Styrkelsen af beskæftigelsen og de offentlige finanser fra 2020 til 2025 skal bl.a. ses i lyset af, at

Velfærdsaftalen indebærer et løft i både efterløns- og folkepensionsalderen med 1 år i perioden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er navnlig

Velfærdsaftalen,

2006 og

Aftalen om senere tilbagetrækning,

2011, der

øger beskæftigelsen ved gradvis forhøjelse af tilbagetrækningsalderen fra ar-

bejdsmarkedet. To tredjedele af de samlede reformeffekter – svarende til ca.

165.000 personer i 2025 – stammer herfra. Hertil kommer virkninger af blandt

andet dagpengereformen i

Genopretningsaftalen,

2010 (med senere justeringer) og

Der er selvsagt usikkerhed om skønnene. Det bemærkes endvidere, at de konkrete tal, som indgår i bereg-

ningerne, svarer til henholdsvis ca. 171.000 og 251.000 personer.

I bilagstabel 2 er vist de enkelte reformers effekt på strukturel saldo i 2020 og 2025.

Side 5 af 16

de fire gennemførte skattereformer i perioden (2007, 2009, 2012 og 2018). Skat-

tereformerne yder skønsmæssigt et samlet bidrag svarende til godt 40.000 perso-

ner til øget beskæftigelse i 2020 og 2025 (inklusiv arbejdstidsvirkninger).

Et fælles træk ved reformerne er, at de øger beskæftigelsen og vækstpotentialet i

dansk økonomi. Navnlig reformer, der øger tilbagetrækningsalderen, har derud-

over haft som vigtigt formål at styrke de offentlige finanser for at sikre råd til

fortsat god offentlig service, herunder for at håndtere pres på udgifter til sund-

hed og ældrepleje, i takt med at levetiden stiger og en større andel af befolknin-

gen er i de ældre aldersgrupper.

Dagpengereformen i Genopretningsaftalen (2010) havde ligeledes til sigte at

styrke og genoprette de offentlige finanser, efter at finanspolitikken var blevet

lempet markant som reaktion på det økonomiske tilbageslag, der fulgte i

kølvandet på den globale finanskrise. Øvrige reformer siden 2006 bidrager også

til øget arbejdsudbud, hvilket isoleret set medvirker til at styrke de offentlige

finanser. Som hovedregel er afledte gevinster heraf blevet disponeret i

forbindelse med de konkrete aftaler, fx til offentlig forbrugsvækst, offentlige

investeringer eller lavere skat.

Hvis reformerne ikke var blevet gennemført, ville det isoleret set svække den

strukturelle saldo i forhold til det nuværende udgangspunkt, og for at holde en

uændret stilling på de offentlige finanser ville det have været nødvendigt at

stramme finanspolitikken på andre måder. Det kunne være sket ved fx højere

skatter, lavere offentlige udgifter til service eller investeringer, eller en kombina-

tion heraf. Samtidig ville beskæftigelsen og velstandsniveauet i Danmark være

væsentligt lavere i dag, ligesom vækstudsigterne fremadrettet havde været mere

afdæmpede.

I fravær af reformer skulle fx bundskatten hæves med ca. 9 pct. point

Det finanspolitiske konsolideringskrav i fravær af reformer kan illustreres ved,

hvor meget højere bundskatten hypotetisk skulle være i 2020 og 2025 for at tilve-

jebringe et provenu svarende til reformernes forbedring af den strukturelle saldo

i de pågældende år. Konkret beregnes, hvor meget højere fx bundskatten skulle

være, hvis ikke reformerne var blevet gennemført, for at finansiere det samme

niveau for offentligt forbrug og de offentlige investeringer i 2020 og 2025, som

der i dag skønnes at være råd til givet de gennemførte reformer.

I denne vurdering skal der tages højde for, at nogle af de gennemførte reformaf-

taler har indeholdt ændringer af det offentlige forbrug og de offentlige investe-

ringer som en del af finansieringen eller som nye prioriteringer. Det gjorde sig fx

gældende i forbindelse med Genopretningsaftalen (2010), hvor en del af finansie-

ringen blev tilvejebragt ved en reduktion af den planlagte realvækst i det offentli-

ge forbrug. Disse bidrag tæller ikke med, når målet er at opgøre, hvor meget hø-

jere bundskatten skulle være for at finansiere det

samme niveau

for offentligt for-

Side 6 af 16

brug og de offentlige investeringer i 2020 og 2025, som planlægges i dag,

jf. boks

2 ”Metode – Sådan har vi gjort”

sidst i analysen.

Når der tages højde for dette forhold, betyder det, at den finanspolitiske konso-

lidering i fravær af reformer og ved uændret niveau for det offentlige forbrug og

de offentlige investeringer i henholdsvis 2020 og 2025 ville svare til ca. 2�½ pct.

af BNP i 2020 og ca. 3¼ pct. af BNP i 2025,

jf. tabel 1.

Det svarer i 2018-niveau

til ca. 54 mia. kr. i 2020 og ca. 73 mia. kr. i 2025.

Tabel 1

Finanspolitisk tilpasningskrav i fravær af reformer

2020

Pct. af BNP

Samlet virkning på strukturel saldo af reformaftaler

- Heraf isoleret bidrag fra ændret offentligt forbrug og investerin-

ger frem mod 2020 og 2025

Finanspolitisk tilpasningskrav i fravær af reformer (ved samme

offentlige forbrug og investeringer i 2020/2025 som med reformer)

2,75

0,30

2,45

3,75

0,45

3,30

2025

Anm: Tallene er afrundede til nærmeste 0,05 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

På den baggrund kan det skønnes, at bundskatten skulle hæves med ca. 6,7 pct.

point i 2020 og ca. 9,1 pct. point i 2025, hvis den strukturelle saldo i de pågæl-

dende år skulle være uforandret i fravær af de gennemførte reformer siden 2006

og ved uændret niveau for offentligt forbrug og offentlige investeringer

For LO-familien ville den disponible indkomst være 65.000 kr. lavere

I det følgende gennemgås for forskellige familietyper, hvordan virkningen på den

disponible indkomst ville være, hvis man forestiller sig, at man ikke havde gen-

nemført – eller man tilbagerullede – de gennemførte reformer siden 2006 og

hævede bundskatten for at fastholde samme offentlige saldo og samme niveau

for offentligt forbrug og offentlige investeringer i årene 2020 og 2025.

Tilbagerulning af de gennemførte reformer ville i nogle tilfælde påvirke familie-

typernes disponible indkomst direkte. Det ville fx gælde ved en tilbagerulning af

gennemførte ændringer i skatter og satser for offentlige indkomstoverførsler.

Det afspejler navnlig de gennemførte skattereformer, Genopretningsaftalen

(2010) og SU-reformen (2013).

Hertil kommer reformvirkninger, der gennem en større strukturel beskæftigelse

har styrket de offentlige finanser. Det gælder fx reformer af adgangen til eller

Beregningen er foretaget med udgangspunkt i stilleskruer for skattesatserne, som indebærer, at en forhøjel-

se af bundskatten med 1 pct. point styrker den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd med ca. 8 mia. kr.

i 2018-niveau. Ved store skatteændringer er der usikkerhed knyttet til vurderingen.

Side 7 af 16

varigheden af indkomstoverførsler – fx højere tilbagetrækningsalder og kortere

dagpengeperiode. Disse reformer påvirker ikke direkte familietypernes disponible

indkomst, men i fravær af reformerne ville det være nødvendigt med fx en stig-

ning i bundskatten for at holde den strukturelle saldo uændret i 2020 og 2025.

Det påvirker familietypernes samlede disponible indkomst negativt.

For en LO-familie ville en tilbagerulning af reformer gennemført siden 2006

betyde en direkte effekt i form af en reduktion af den disponible indkomst på ca.

16.000 kr. i 2020, grundlæggende fordi skatterne ville være højere i fravær af

skattereformer siden 2006. Hertil kommer, at en stigning i bundskatten med 6,7

pct.-point, for at holde uændret strukturel saldo i 2020, ville betyde en reduktion

af LO-familiens disponible indkomst på ca. 36.000 kr. (2018-niveau). Samlet ville

tilbagerulningen af reformer og den hypotetiske forhøjelse af bundskatten betyde

en reduktion af LO-familiens disponible indkomst på i størrelsesordenen 52.000

kr. i 2020 (2018-niveau),

jf. tabel 2.

Det kan også omvendt udtrykkes som familie-

typernes reformgevinst

Tabel 2

Reformers virkning på udvalgte familietypers disponible indkomst i 2020 (2018-niveau)

Direkte virkning af

reformer siden 2006

Samlet virkning

af reformer

Bundskat i 2020

Kroner

LO-familie

Funktionær-familie

Dagpengemodtager

Pensionist med ATP

SU-modtager

16.300

49.000

-6.100

900

-900

36.100

56.200

11.600

9.200

4.700

52.400

105.200

5.600

10.000

3.900

Anm.: Den direkte virkning omfatter ændringer i skatter, overførsler, grundskyld og ændringen i

medielicensen ifbm. Medieaftalen fra 2018.

I forhold til et kontrafaktisk forløb, hvor bundskatten hæves for at sikre uændret strukturel saldo i

2020. Det skrå skatteloft hæves parallelt med bundskatten.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af familietypemodellen fra februar 2018, hvor

forudsætninger afspejler Økonomisk Redegørelse fra december 2017. Der er taget udgangspunkt i

standard familietyper, hvor der er tilføjet pension (herunder aldersopsparing) for LO- og

Funktionær-familierne på samme måde, som det blev gjort i forbindelse med skatteaftalen fra

2018 og siden er gjort i de seneste familietypemodeller. Det er antaget, at den studerende (i

forhold til den almindelige studerende i familietypemodellen) har en løn ved siden af SU på 50.800

kr. (2018-niveau), hvilket omtrent svarer til medianlønnen for studerende på videregående

uddannelser, som modtager SU i 2016. LO-familien og funktionærfamilien består af to voksne,

som bor i ejerbolig og har to børn, mens de resterende familietyper er enlige og bor i lejebolig.

Tallene er afrundet til nærmeste 100 kr. For de bagvedliggende beregningstekniske forudsætninger

for de pågældende familietyper henvises til bilagstabel 3.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Det skal bemærkes, at familietyperne for given beskæftigelse og overførselsindkomst er statiske, og at de

derfor ikke afspejler virkningerne henover livet af fx færre år på pension eller kortere ydelsesperioder. Til-

svarende opgør tager familietypeberegningerne heller ikke værdien af fritid, herunder, at skattereformer, der

øget incitamentet til arbejde, mindsker mængden af fritid for de, der vælger at arbejde mere.

Side 8 af 16

En funktionær-familie påvirkes i vidt omfang af de samme ændringer som LO-

familien. Funktionær-familien ville få en tilbagegang i disponibel indkomst på

godt 105.000 kr., hvor den større tilbagegang end for LO-familien bl.a. afspejler

betydningen af funktionær-familiens højere indkomst.

For SU-modtagere og dagpengemodtagere ville der være modsatrettede virknin-

ger af en tilbagerulning af reformer. På den ene side ville der isoleret set være en

fremgang i disponibel indkomst som følge af, at den afdæmpede regulering af

disse overførselsindkomster i medfør af skatteaftalen (2012) og SU-reformen

(2013) ikke var gennemført.

På den anden side ville denne isolerede fremgang i disponibel indkomst ved til-

bagerulning af reformerne dog blive mere end opvejet af den højere bundskat i

regneeksemplet. Dagpengemodtageren ville således miste ca. 6.000 kr. om året,

hvis reformerne ikke var gennemført og bundskatten i stedet sat op. SU-

modtageren med supplerende arbejdsindkomst ville tilsvarende miste ca. 4.000

kr. Hertil kommer, at personen efter endt uddannelse nu har udsigt til en væsent-

ligt højere disponibel indkomst som beskæftiget end i scenariet uden reformer.

For en folkepensionist – der ikke berøres af den afdæmpede regulering af over-

førselssatserne i medfør af skatteaftalen 2012 på grund af kompensation herfor –

ville den disponible indkomst blive reduceret med ca. 10.000 kr., hvis ikke re-

formerne var gennemført og bundskatten var sat op.

I 2025, hvor kravet til bundskattestigningen øges fra ca. 6,7 pct. point til ca. 9,1

pct. point, vil reduktionen i LO-familiens disponible indkomst stige til i størrel-

sesordenen 65.000 kr. (2018-niveau),

jf. tabel 3.

Også for de øvrige persontyper er

de positive virkninger på disponibel indkomst generelt noget højere i 2025 end i

2020

For enkelte familietyper er den

direkte

effekt af reformer på den disponible indkomst lidt mindre i 2025

end i 2020, på trods af at de samlede virkninger er større. For LO-familien skyldes det bl.a., at grøn check er

lavere i 2025 end i 2020.

Side 9 af 16

Tabel 3

Reformers virkning på udvalgte familietypers disponible indkomst i 2025 (2018-niveau)

Direkte virkning af

reformer siden 2006

Samlet virkning

af reformer

Bundskat i 2025

Kroner

LO-familie

Funktionær-familie

Dagpengemodtager

Pensionist med ATP

SU-modtager

16.100

49.400

-8.800

1.000

-700

49.100

76.300

15.800

12.400

6.400

65.200

125.600

7.000

13.500

5.700

Anm.: Den direkte virkning omfatter ændringer i skatter, overførsler, grundskyld og ændringen i

medielicensen ifbm. Medieaftalen fra 2018.

I forhold til et kontrafaktisk forløb, hvor bundskatten hæves for at sikre uændret strukturel saldo i

2020. Det skrå skatteloft hæves parallelt med bundskatten.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af familietypemodellen fra februar 2018, hvor

forudsætninger afspejler Økonomisk Redegørelse fra december 2017. Der er taget udgangspunkt i

standard familietyper, hvor der er tilføjet pension (herunder aldersopsparing) for LO- og

Funktionær-familierne på samme måde, som det blev gjort i forbindelse med skatteaftalen fra

2018 og siden er gjort i de seneste familietypemodeller. Det er antaget, at den studerende (i

forhold til den almindelige studerende i familietypemodellen) har en løn ved siden af SU på

50.800 kr. (2018-niveau), hvilket omtrent svarer til medianlønnen for studerende på videregående

uddannelser, som modtager SU i 2016. LO-familien og funktionærfamilien består af to voksne,

bor i ejerbolig og har to børn, mens de resterende familietyper er enlige og bor i lejebolig. Tallene

er afrundet til nærmeste 100 kr. For de bagvedliggende beregningstekniske forudsætninger for de

pågældende familietyper henvises til bilagstabel 3.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

En række af reformerne siden 2006 har indeholdt afgiftsændringer. Stigende af-

gifter påvirker priserne og dermed realværdien af familiernes indkomst. Disse

afgiftsændringer indgår ikke familietypeberegningerne. Reformer, der øger pro-

duktiviteten og dermed lønnen, indgår heller ikke i de viste familietypeberegnin-

ger. Betydningen af disse to forhold for familiernes indkomst, som i vist omfang

opvejer hinanden, er illustreret i

boks 1.

Side 10 af 16

Boks 1

Betydning af højere afgifter og produktivitet for familietypeberegningerne

De viste familietypeberegninger indeholder alene ændringer i skattesatser og satser for overførselsindkomster,

mens virkningerne af ændrede afgifter og øget produktivitet ikke indgår. De to forhold opvejer i vist omfang

hinanden.

Samlet set har reformerne siden 2006 indeholdt afgiftsstigninger for ca. 5 mia. kr. (efter tilbageløb). Det dækker

over en række afgiftsforhøjelser, der i årene frem til 2012 ved flere lejligheder blev anvendt til finansering af lavere

skat på arbejdsindkomst. Omvendt er en række afgifter – bl.a. energiafgifter – i de efterfølgende år nedsat, hvilket

bl.a. er finansieret ved forhøjelse af bundskattesatsen og nedsættelse af personfradraget. De stigende afgifter

øger priserne og reducerer dermed købekraften af familiernes indkomst.

Betydningen af den samlede afgiftsstigning for familiernes disponible indkomst i 2025 er her groft illustreret ved at

lægge den ind proportionalt i forhold til familietypernes disponible indkomst (hvilket omtrent svarer til at opgøre

effekten ved at hæve arbejdsmarkedsbidraget svarende til det samlede provenu ved afgiftsstigningen),

jf. tabel

B.1.

For LO-familien svarer afgiftsstigningen siden 2006 opgjort på denne måde til en reduktion i den disponible

indkomst på ca. 3.300 kr. i 2025, svarende til ca. 5 pct. af den samlede fremgang i disponibel indkomst som følge

af reformerne. Afgiftsstigningen vil også reducere reformernes virkning for de øvrige familietyper.

I familietypeberegningerne er der desuden ikke taget højde for de reformer, der øger produktivitet og dermed

lønnen samt (via satsreguleringen) overførselsindkomsterne. Det drejer sig fx om Vækstplan DK, Vækstpakke

2014, Forsyningsstrategi mv. Disse reformer øger samlet set strukturelt BNP og lønsummen med ca. 1 pct.

For LO-familien vil en stigning i lønnen med 1 pct. svare til en forøgelse af den disponible indkomst med 4.400 kr. i

2025. Det forhold trækker – sammen med afgiftsstigningerne – i retning af, at familietypeberegningerne

undervurderer reformernes virkning på LO-familiens disponible indkomst. Det samme gør sig gældende for

funktionær-familien. For de øvrige familietyperne opvejer virkningen af stigende produktivitet omtrent virkningen af

stigende afgifter.

Tabel B.1

Reformers virkning på udvalgte familietypers disponible indkomst i 2025 (2018-niveau)

Samlet virkning

Korrektion for

af reformer stigende afgifter

ved forhøjelse af

AM-bidraget

Korrektion for

stigende pro-

duktivitet ved

forhøjelse af

løn

Samlet virkning af

reformer, inkl. korrek-

tion for stigende afgif-

ter og produktivitet

LO-familie

Funktionær-familie

Dagpengemodtager

Pensionist med ATP

Studerende

65.200

125.600

7.000

13.400

5.700

-3.300

-4.300

-1.200

-1.100

-700

4.400

5.900

1.400

1.000

900

66.300

127.300

7.300

13.300

5.900

Effekten er lagt ind proportionalt i forhold til familietypernes disponible indkomst, hvilket

omtrent svarer til at beregne effekten via en ændring af arbejdsmarkedsbidraget.

Bruttolønnen (og indkomstoverførslerne via satsreguleringen) hæves med 1 pct. svarende til

reformernes forøgelse af strukturelt BNP ved højere produktivitet.

Anm.: Se bemærkninger mv. til tabel 2.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Side 11 af 16

Alternativt skulle fx det offentlige forbrug sænkes med 13.000 kr. pr. dansker

I fravær af reformer kunne det nævnte finanspolitiske konsolideringskrav alterna-

tivt indfris ved en reduktion af det offentlige forbrug.

Det finanspolitiske konsolideringskrav svarer til en reduktion af det offentlige

forbrug med ca. 57 mia. kr. i 2020 og ca. 77 mia. kr. i 2025

(2018-niveau),

jf. figur

Det svarer til en reduktion af det offentlige forbrug eksklusiv afskrivninger på

ca. 11�½ pct. i 2020 og ca. 15¼ pct. i 2025.

Beløbene svarer til en reduktion i de offentlige forbrugsudgifter på ca. 9.700 kr.

pr. indbygger i 2020 og ca. 12.800 kr. i 2025 (2018-niveau). For en familie på fire

svarer det fx i 2025 til en reduktion på godt 51.000 kr.

Det kan beregningsteknisk illustreres, hvor stor betydning ovenstående redukti-

onen i det offentlige forbrug ville have for den offentlige beskæftigelse. Hvis det

lægges til grund, at det offentlige forbrug reduceres ved en proportional redukti-

on af de offentlige lønudgifter og det offentlige varekøb, ville den offentlige be-

skæftigelse skulle reduceres med ca. 94.000 personer i 2020 og ca. 123.000 per-

soner i 2025,

jf. figur 4.

Figur 3

Finanspolitisk konsolidering ved reduceret

offentligt forbrug…

Mia. kr.

600

500

400

300

200

100

2020

Offentligt forbrug

2025

Reduceret offentligt forbrug

Mia. kr.

600

500

Figur 4

…og offentlige beskæftigelse

1.000 personer

900

800

─

1.000 personer

900

800

─

123

─

57 mia.

─

77 mia.

700

400

300

700

600

500

400

300

200

100

600

500

400

200

100

300

200

100

2020

Offentlig beskæftigelse

2025

Reduceret offentlig beskæftigelse

Anm.: I figur 3 er vist offentligt forbrug ekskl. afskrivninger. I figur 4 er antaget, at den offentlige

beskæftigelse falder proportionalt med det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.

De gennemførte reformer har således ikke alene betydning for beskæftigelse og

velstand i Danmark. Reformerne har også stor betydning for sunde offentlige

finanser og den offentlige service. Beregningerne illustrerer, at reformerne i høj

grad har banet vejen for, at Danmark i modsætning til flere andre europæiske

Reduktionen af det offentlige forbrug er lidt større end det umiddelbare finanspolitiske konsoliderings-

krav. Forskellen afspejler, at et lavere offentligt forbrug vil være ledsaget af et lavere afgiftsprovenu. Det

skyldes, at det offentlige forbrug – foruden lønudgifter til offentligt ansatte – også udgøres af køb af vare-

og tjenesteydelser.

Side 12 af 16

lande har undgået højere skatter eller et betydeligt fald i den offentlige service for

at modvirke effekterne af stigende levetid, flere ældre, faldende olie- og gasind-

vinding i Nordsøen samt eftervirkningerne af den globale økonomiske krise.

Boks 2

Metode – sådan har vi gjort

Reformerne

omfatter alle større reformer gennemført fra og med

Velfærdsaftalen, 2006, jf. bilagstabel 1.

Der er

også medtaget elementer fra finanslovsaftaler mv., hvori der har været aftalt politikændringer med mærkbare

virkninger på strukturel beskæftigelse og/eller produktiviteten. Denne afgrænsning af reformer betyder, at der kan

være mindre politikændringer i perioden med virkning på den strukturelle beskæftigelse, der ikke er medtaget i

analysen.

Reformernes effekter

på strukturel beskæftigelse, strukurel offentlig saldo og BNP tager udgangspunkt i de

vurderinger, der blev lagt til grund ved de respektive aftalers indgåelse,

jf. aftaletekster.

Der blev dog foretaget

genberegninger af arbejdsudbudseffekterne af skattereformerne i 2007 og 2009 i forbindelse med

Reformpakke

2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd,

2011 (der gav anledning til små ændringer), ligesom der er foretaget

en efterfølgende genberegning af beskæftigelsesvirkningen af tilbagetrækningselementerne i Velfærdsaftalen. I

forbindelse med

Vækstplan DK,

2013 blev der opstillet en separat målsætning for vækst i strukturelt BNP. Der er

derfor efterfølgende systematisk beregnet BNP-effekter af alle reformer og større politikændringer,

jf. Teknisk

baggrundsrapport til Vækstplan DK – stærkere virksomheder, flere job,

2013. For enkelte reformer før 2013 har

det været nødvendigt at skønne over BNP-effekter på baggrund af beskæftigelseseffekter. Der er i den forbindelse

anvendt stilleskruer for BNP-effekt pr. fuldtidsbeskæftiget.

Finanspolitisk konsolideringskrav i fravær af reformer

er defineret som svækkelsen af den strukturelle saldo i

2020 og 2025 ved uændret beregningsteknisk niveau for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 2020

og 2025. Visse af de gennemførte reformer har indeholdt ændringer af det offentlige forbrug og de offentlige

investeringer som led i prioriteringer eller finansiering. Det gjorde sig fx gældende i forbindelse med

Genopretningsaftalen, 2010

Aftale om Vækstplan DK, 2013,

hvor en del af finansieringen blev tilvejebragt ved

en reduktion af den planlagte realvækst i det offentlige forbrug. Den sidstnævnte aftale indeholdt desuden en

forøgelse af de planlagte offentlige investeringer. Tilsvarende indeholdt

Velfærdsaftalen, 2006

en forøgelse af det

offentlige forbrug til fx uddannelse og forskning, der blev udmøntet i Globaliseringspuljen. Samlet set ville det

offentlige forbrug og de offentlige investeringer i fravær af de nævnte aftaler isoleret set være ca. 0,3 pct. af BNP

højere i 2020 og ca. 0,45 pct. af BNP højere i 2025. Disse budgetvirkninger tages ud af vurderingen, således at

den påkrævede bundskattestigning ved en tilbagerulning af reformer beregnes ved samme niveau for det

offentlige forbrug, de offentlige investeringer og den offentlige saldo som lagt til grund i 2025-fremskrivningen fra

august 2018. Det finanspolitiske konsolideringskrav i fravær af reformer er således mindre end den umiddelbare

svækkelse af strukturel saldo i fravær af reformer,

jf. tabel 1 og bilagstabel 2.

Reformers effekt på familiernes disponible indkomst

omfatter ændringer af skatter, grundskyld, medielicens

og satser for indkomstoverførsler ved tilbagerulning af reformer. De er beregnet i forhold til 2020- og 2025-regler.

Afgiftsændringer indgår ikke i familietypeberegningerne. Det samme gælder reformer af adgangen til eller varig-

heden af indkomstoverførsler – fx højere tilbagetrækningsalder og kortere dagpengeperiode. Disse reformer på-

virker ikke direkte familietypernes disponible indkomst, men i fravær af dem ville det være nødvendigt at konsoli-

dere finanspolitikken. På linje med afgiftsændringer indgår produktivitetsstigninger som følge af reformerne ikke i

familietypeberegningerne. Betydningen af disse to forhold er illustreret i

boks 1.

Side 13 af 16

Bilagstabel 1

Effekt på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af reformer gennemført siden 2006

Reform

Beskæftigelse (1.000 personer)

2020

Velfærdsaftalen, 2006

Lavere skat på arbejde, 2007

Jobplanen, 2008

Aftale om nedbringelse af sygefraværet,

2008

Forårspakke 2.0, 2009

Genopretningsaftalen, 2010

Aftalen om senere tilbagetrækning, 2011

Finanslovsaftale 2012

Energiaftale, 2012

Skattereformen, 2012

Reform af førtidspension og fleksjob, 2012

Reform af SU-systemet, 2013

Aftale om reform af kontanthjælpssyste-

met, 2013

Aftale om Vækstplan DK (øvrige elemen-

ter bortset fra SU og kontanthjælp), 2013

Forlig om en reform af sygedagpengesy-

stemet, 2013

Forlig om reform af beskæftigelsesindsat-

sen, 2014

Refusionsomlægning (Reform af

beskæftigelsesindsatsen), 2014

Aftale om en vækstpakke, 2014

Finanslovsaftale 2015

Jobreform fase I (kontanthjælpsloft)

Ny integrationsydelse, 2015

Aftale om et tryggere dagpengesystem,

2015

Finanslovsaftale 2016

Finanslovsaftale 2017

PSO-aftale, 2016

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,

2017

Produktivitetstiltag (planlov mv.), 2017-18

Aftale om omlægning af bilafgifter, 2017

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiati-

ver, 2017

Aftale om ny ferielov, 2017

Forsyningsstrategi, 2017

Finanslovsaftale 2018

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst

og større fradrag for pensionsindbetalin-

ger, 2018

30.000

7.600

3.600

4.000

18.300

12.300

65.000

-4.500

-500

11.000

4.700

5.900

4.500

1.300

800

3.000

1.300

-1.000

700

500

-850

500

350

750

700

350

-1.400

-100

2025

105.000

7.600

3.600

4.000

18.300

12.300

60.000

-4.500

-500

15.800

7.000

6.000

1.300

800

3.000

1.300

-1.000

700

500

-850

500

350

750

700

600

350

-1.400

-100

BNP (pct. af BNP)

2020

1,1

0,3

0,1

1,3

0,5

2,1

-0,2

0,0

0,5

0,1

0,2

0,1

0,4

0,0

0,1

0,4

0,0

0,2

0,0

0,1

-0,1

0,2

0,0

2025

3,4

0,3

0,1

1,3

0,5

1,9

-0,2

0,0

0,7

0,2

0,4

0,0

0,1

0,4

0,0

0,2

0,0

0,1

-0,1

0,2

0,0

1.350

0,0

0,1

Side 14 af 16

Bilagstabel 1 (fortsat)

Effekt på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af reformer gennemført siden 2006

Reform

Beskæftigelse (1.000 personer)

2020

2025

200

-100

-200

250.650

BNP (pct. af BNP)

2020

0,0

7,6

2025

0,0

0,1

0,0

10,2

Energiaftale 2018

Mediepolitisk aftale, 2018

Løft af ramme for offentlige investeringer,

2018

Regelforenkling af beskæftigelses-

indsatsen, 2018

I alt

200

-100

-200

170.950

Anm.: En række reformer har en BNP-virkning på 0,0 pct. af BNP, hvilket typisk afspejler beskæftigel-

seseffekter, der er mindre end ca. 1.000 personer. Beskæftigelses- og BNP-effekterne er bereg-

net i forbindelse med de respektive reformer.

Kilde: Diverse aftaletekster,

Reformpakke 2020,

2011,

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 (Alm. del) af

15. februar 2013, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 474 (Alm. del) af 30. september 2014, Svar på Fi-

nansudvalget spørgsmål nr. 381(Alm. del) af 29. juni 2016

og egne beregninger.

Bilagstabel 2

Skønnet effekt på strukturel saldo i 2020 og 2025 af reformer gennemført siden 2006

2020

2025

Procent af BNP

Samlet virkning af reformer siden 2006

Velfærdsaftalen, 2006

Forårspakke 2.0, 2009

Genopretningsaftalen, 2010

Aftale om senere tilbagetrækning, 2011

Skattereform, 2012

Reform af førtidspension og fleksjob, 2012

Øvrige reformer

2,8

0,2

0,3

1,2

1,0

0,1

3,7

1,1

0,3

1,2

0,9

0,1

De øvrige reformer har samlet set kun en beskeden effekt på den strukturelle saldo, hvilket både

afspejler mindre positive og negative virkninger.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Side 15 af 16

Bilagstabel 3

Forudsætninger for familietypeberegningerne, 2025-regler i 2018-niveau

Funktionær-

familie

Dagpenge-

modtager

Pensionist

med ATP

SU-

modtager

LO-familie

Lønindkomstkomponenter

Bruttoindkomst, heraf

Udbetalt løn

Indbetalinger til ATP

Indbetalinger til aldersopsparing

Indbetalinger til fradragsberettiget

pension

794.100

697.000

6.800

17.750

72.550

1.207.650

1.022.150

6.800

17.750

160.950

51.550

50.800

1.150

Indkomst og disponibel indkomst

Udbetalt løn

+ Skattepligtige overførsler

+ Pensionsudbetalinger

- Skat og AM-bidrag

+ Børnefamilieydelse

+ Boligstøtte

= Disponibel indkomst

697.000

235.050

25.500

487.450

1.022.150

371.650

25.500

676.050

210.600

58.600

7.500

159.500

173.700

15.000

54.300

28.300

162.750

50.400

71.500

30.250

5.650

97.250

Familiemedlemmer

Voksne

Børn, 3-6 år

Børn, 7-13 år

Bolig

Ejer/lejer

Ejer

Lejer

Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 50 kr. Pga. afrunding summer enkeltelementerne ikke

nødvendigvis til totalen. Opgørelsen er foretaget på baggrund af familietypemodellen fra februar

2018, hvor forudsætninger afspejler Økonomisk Redegørelse fra december 2017. Der er taget

udgangspunkt i standard familietyper, hvor der er tilføjet pension (herunder aldersopsparing) for

LO- og Funktionær-familierne på samme måde, som det blev gjort i forbindelse med

skatteaftalen fra 2018 og siden er gjort i de seneste familietypemodeller. Det er antaget, at den

studerende (i forhold til den almindelige studerende i familietypemodellen) har en løn ved siden

af SU på 50.800 kr. (2018-niveau), hvilket omtrent svarer til medianlønnen for studerende på

videregående uddannelser, som modtager SU i 2016.

Det er antaget, at såvel LO-familien som funktionærfamilien udgøres af to voksne med ens

indtjening. Endvidere er det antaget, at begge voksne er medlem af en a-kasse og en fagforening,

men kun den ene er medlem af folkekirken og efterlønsordningen. Endeligt er det antaget, at

begge voksne har mere end 15 år til folkepensionsalderen.

Det er antaget, at de pågældende familietyper er medlemmer af folkekirken. Endvidere er det

antaget, at kun dagpengemodtageren er medlem af en a-kasse og en fagforening samt indbetaler

til efterlønsordningen. Endeligt er det antaget, at Pensionisten er berettiget til fuld mediecheck

(og berettiget til nedsat licens).

Indbetalinger til ATP og aldersopsparing er opgjort før skat og AM-bidrag.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

fm.dk