FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om, effekterne af henholdsvis at mindreregulere indkomstoverførslerne med 0,75 pct. point årligt og at inflationsregulere indkomstoverførslerne mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. februar 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 103 (Alm. del) af 8. januar

2025

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af henholdsvis at mindreregulere indkomstover-

førslerne med 0,75 pct. point årligt og at inflationsregulere indkomstoverførs-

lerne? Effekterne bedes opgjort både for perioden 2026-2030 og 2026-2035. Op-

gørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini-koeffici-

enten.

Svar

En årlig mindreregulering på 0,75 pct.-point frem mod 2030 svarer til en samlet

reduktion i indkomstoverførslerne på knap 3,6 pct. Fortsættes den årlige mindre-

regulering frem til 2035, svarer det til en samlet reduktion i indkomstoverførslerne

på godt 7 pct.

Den skitserede mindreregulering skønnes at indebære en umiddelbar offentlig

mindreudgift på 7,4 mia. kr. (2025-niveau) i 2030 stigende til 14,6 mia. kr. (2025-

niveau) i 2035, hvis mindrereguleringen videreføres til 2035,

jf. tabel 1 nedenfor.

Den umiddelbare mindreudgift på 7,4 mia. kr. i 2030 afspejler et fald i de offent-

lige udgifter til indkomstoverførsler på 12,1 mia. kr., et fald i provenuet fra ind-

komstskatterne på 4,5 mia. kr. og en afledt stigning i udgifterne til boligstøtte på

knap 0,4 mia. kr. Hertil kommer, at et fald i indkomstoverførslerne indebærer et

fald i indbetalingerne til den obligatoriske pensionsopsparing for overførselsmod-

tagere og dermed en besparelse på de statslige udgifter til indbetaling af pensions-

bidrag for modtagere af overførselsindkomster på ca. 0,2 mia. kr. (2025-niveau) i

2030.

Opgjort efter tilbageløb fra moms og afgifter skønnes mindrereguleringen at give

anledning til offentlig mindreudgift på 1,1 mia. kr. det første år stigende til 5,8

mia. kr. i 2030 og 11,4 mia. kr. i 2035, hvis mindrereguleringen fortsættes.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om, effekterne af henholdsvis at mindreregulere indkomstoverførslerne med 0,75 pct. point årligt og at inflationsregulere indkomstoverførslerne mv.

Side 2 af 5

Det skal bemærkes, at der med gældende regler allerede indgår en mindreregule-

ring på 0,45 pct.-point i 2027 som følge af neutralisering af virkningen på ind-

komstoverførslerne af afskaffelsen af store bededag som helligdag. En virkning,

der optræder i 2026, men som følge af forlig først forventes implementeret fra

2027

. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at den i spørgsmålet skitserede min-

dreregulering fra 2026 forudsætter forligskredsens opbakning.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en årlig mindreregulering af indkomstoverførslerne med 0,75 pct.-

point

2026

Samlet mindreregulering

SU og folkepension

Øvrige indkomstoverførsler

Umiddelbar mindreudgift

- Indkomstoverførsler

- Indkomstskat

- Boligstøtte

- Obligatorisk opsparing

Mindreudgift efter tilbageløb

og adfærd

Arbejdsudbud

Arbejdsudbud, BNP-virkning

Fordeling, Gini-virkning

0,71

1,4

-2,3

-0,9

0,0

1,1

1,5

1,43

1,44

2,9

-4,8

-1,8

0,2

-0,1

2,3

3,0

2,15

4,4

-7,3

-2,7

0,2

-0,1

3,4

4,6

2,86

2,87

6,0

-9,7

-3,6

0,3

-0,1

4,6

6,2

3,56

3,57

7,4

-12,1

-4,5

0,4

-0,2

5,8

7,7

2027

2028

2029

2030

Pct.

4,27

4,28

8,9

-14,5

-5,4

0,5

-0,2

6,9

9,3

4,96

4,97

10,3

-16,8

-6,2

0,5

-0,2

8,0

10,8

5,65

5,66

11,8

-19,2

-7,1

0,6

-0,3

9,1

12,3

6,34

6,35

13,2

-21,5

-8,0

0,7

-0,3

10,3

13,8

7,02

7,03

14,6

-23,8

-8,8

0,7

-0,3

11,4

15,3

2031

2032

2033

2034

2035

Mia. kr. (2025-niveau)

Fuldtidspersoner

1.500

1,4

0,04

3.000

2,8

0,09

4.500

4,2

0,14

6.000

5,6

0,18

7.500

6,9

0,23

9.000 10.500

8,3

0,27

9,6

0,32

11.900 13.400

11,0

0,36

12,3

0,41

14.800

13,6

0,45

Mia. kr. (2025-niveau)

Pct.-point

Fald i udvalgte ydelsesniveauer

Maks. dagpenge

Fuld folkepension (enlig)

Førtidspension (enlig)

SU (udeboende)

1.900

1.500

1.800

600

3.800

3.100

3.600

1.200

5.600

4.600

5.400

1.800

Kr. årligt (2025-niveau)

7.500

6.200

7.300

2.400

9.400

7.700

9.000

3.000

11.200 13.000

9.100 10.600

10.800 12.600

3.600

4.200

14.800 16.600

12.100 13.600

14.300 16.100

4.800

5.400

18.400

15.000

17.800

6.000

Anm.: De anførte afledte adfærdsvirkninger er baseret på en skalering af en tidligere opgørelse i forbindelse med

svar på

Finansudvalgets spørgsmål 180

af 15. marts 2022. I opgørelsen af statens udgift til indbetalinger til den

obligatoriske pensionsopsparing indgår der et modgående bidrag fra skat og modregning i socialpension på

udbetalingstidspunktet baseret på en forholdsvis skematisk opgørelse af, hvor stor en andel, der vurderes at

kommer til udbetaling i årene frem mod 2035. Den anførte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste

100 fuldtidspersoner. Faldet i ydelsesniveau er opgjort relativt til niveauet ved gældende regulering og er

afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

grundlaget for opgørelser til svaret på

Finansudvalgets spørgsmål 180

af 15. marts 2022 samt egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

En reduktion af indkomstoverførslerne vil bidrage til en styrkelse af det økonomi-

ske incitament til beskæftigelse. Eksempelvis svarer mindrereguleringen frem til

2030 til et fald i den årlige maksimale dagpengesats på ca. 9.400 kr. (2025-niveau)

Jf.

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l161/20231_l161_som_vedtaget.pdf

Opgjort inkl. beskæftigelsestillægget i de første 3 måneder.

Side 3 af 5

svarende til et fald i nettokompensationsgraden for en gennemsnitlig enlig arbej-

der på 2 pct.-point fra ca. 67 pct. til ca. 65 pct.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en mindreregulering på 0,75 pct.-point

i årene 2026-30 vil bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til 7.500

fuldtidspersoner. Fortsættes mindrereguleringen frem til 2035 vurderes arbejdsud-

budsvirkningen at udgøre 14.800 fuldtidspersoner. Det skal til de opgjorte ad-

færdsvirkninger bemærkes, at disse er baseret på en skalering af en tidligere opgø-

relse, idet det ikke har været muligt at foretage en opdateret beregning på nyere

grundlag.

Inkluderes saldovirkningen af øget arbejdsudbud kan den samlede mindreudgift

forbundet med en mindreregulering frem mod 2030 opgøres til 7,7 mia. kr. (2025-

niveau) stigende til 15,3 mia. kr. (2025-niveau) i 2035, hvis mindrereguleringen vi-

dereføres.

Mindrereguleringen bidrager til en stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten på 0,23 pct.-point i 2030 stigende til 0,45 pct.-point i 2035.

Inflationsregulering

I forhold til spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af at inflationsregulere

indkomstoverførslerne, er der i det følgende taget udgangspunkt i, at der indføres

en mindreregulering svarende til, at ydelsessatsen efter eventuelt fradrag til obliga-

torisk opsparing, følger udviklingen i forbrugerpriserne to år tidligere.

Det skal bemærkes, at en overgang til regulering svarende til udviklingen i forbru-

gerpriserne fra 2026 indebærer, at overførselsmodtagerene går glip af den relativt

høje regulering i 2026 efter gældende regler, der afspejler lønstigninger i 2024 for-

anlediget af høje prisstigninger i 2022.

Allerede fra 2026 indebærer en overgang til regulering svarende til udvikling i for-

brugerpriserne således en mindreregulering på 3,5-3,8 pct.-point i forhold til gæl-

dende regulering. I de efterfølgende år ventes den årlige mindreregulering at ud-

gøre mellem 1 og 1,4 pct.-point, svarende til den skønnede årlige reallønsudvik-

ling.

I 2030 skønnes en overgang til inflationsregulering fra 2026 at svare til en samlet

mindreregulering på 8,45 pct. for overførsler, der efter gældende regler reguleres

svarende til lønudviklingen, mens det for øvrige indkomstoverførsler er 7,11 pct.

På den baggrund skønnes en overgang til inflationsregulering at afspejle sig en

umiddelbart offentlig mindreudgift på 16,4 mia. kr. (2025-niveau) i 2030, hvor

mindreudgiften er sammensat af en offentlig besparelse på udgifterne til ind-

komstoverførsler på 26,7 mia. kr., et fald i provenuet fra indkomstskatter på 9,9

mia. kr., øgede offentlige udgifter til boligstøtte på 0,8 mia. kr. og endelig en lavere

offentlig udgift til den obligatoriske pensionsopsparing på 0,3 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Side 4 af 5

Ændringen kan også illustreres ved, at inflationsregulering svarer til, at den årlige

maksimale dagpengesats reduceres med ca. 18.600 kr. i 2030 opgjort i 2025-ni-

veau, mens en enlig folkepensionist med fuld supplerende pensionsydelse får re-

duceret folkepensionsydelsen med ca. 18.000 kr. i 2030 opgjort i 2025-niveau.

Efter indregning af afledt virkning på provenuet fra moms og afgifter, reduceres

den skønnede umiddelbare mindreudgift i 2030 til 12,7 mia. kr. (2025-niveau).

Omvendt kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at reduktionen i overførsels-

indkomsterne vil bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet, svarende til 15.000

fuldtidspersoner, hvilket styrker de offentlige finanser og øger den skønnede sam-

lede mindreudgift forbundet med en overgang til inflationsregulering til 17,1 mia.

kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 2

Økonomiske konsekvenser af at overgå til en inflationsregulering af indkomstoverførslerne

2026

Samlet mindreregulering

SU og folkepension

Øvrige indkomstoverførsler

Umiddelbar mindreudgift

- Indkomstoverførsler

- Indkomstskat

- Boligstøtte

- Obligatorisk opsparing

Mindreudgift efter tilbageløb

og adfærd

Arbejdsudbud

Arbejdsudbud, BNP-virkning

Fordeling, Gini-virkning

3,78

3,51

7,4

-12,1

-4,5

0,4

-0,1

5,7

7,7

4,67

4,12

9,0

-14,8

-5,5

0,5

-0,1

7,0

9,4

5,97

5,15

11,6

-19,0

-7,1

0,6

-0,2

9,0

12,1

7,26

6,18

14,1

-23,1

-8,6

0,7

-0,3

11,0

14,8

2027

2028

2029

2030

Pct.

8,45

7,11

16,4

-26,7

-9,9

0,8

-0,3

12,7

17,1

9,61

8,29

18,8

-30,7

-11,4

0,9

-0,4

14,6

19,7

10,80

9,50

21,4

-34,8

-12,9

1,0

-0,5

16,6

22,3

11,93

10,64

23,7

-38,5

-14,2

1,1

-0,5

18,3

24,7

13,05

11,78

26,1

-42,6

-15,7

1,2

-0,6

20,3

27,3

14,17

12,91

28,5

-46,3

-17,1

1,3

-0,6

22,1

29,8

2031

2032

2033

2034

2035

Mia. kr. (2025-niveau)

Fuldtidspersoner

7.400

6,8

0,23

8.700 10.900

8,0

0,28

10,0

0,36

13.000 15.000 17.500 20.000 22.400 24.800 27.200

Mia. kr. (2025-niveau)

12,0

0,44

13,8

0,51

16,1

0,59

18,4

0,67

20,6

0,75

22,8

0,83

25,0

0,91

Pct.-point

Fald i udvalgte ydelsesniveauer

Maks. dagpenge

Fuld folkepension (enlig)

Førtidspension (enlig)

SU (udeboende)

9.200

8.100

8.900

3.200

10.800 13.500

10.000 12.800

10.400 13.000

4.000

5.100

Kr. årligt (2025-niveau)

16,200 18.600 21.700 24.900 27.900 30.900 33.800

15.500 18.000 20.500 23.000 25.500 27.900 30.300

15.600 18.000 21.000 24.000 26.900 29.800 32.700

6.200

7.200

8.200

9.200 10.100 11.100 12.000

Anm.: De anførte afledte adfærdsvirkninger er baseret på en skalering af en tidligere opgørelse i forbindelse med

svar på

Finansudvalgets spørgsmål 180

af 15. marts 2022. I opgørelsen af statens udgift til indbetalinger til den

obligatoriske pensionsopsparing indgår der et modgående bidrag fra skat og modregning i socialpension på

udbetalingstidspunktet baseret på en forholdsvis skematisk opgørelse af, hvor stor en andel, der vurderes at

kommer til udbetaling i årene frem mod 2035. Den anførte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste

100 fuldtidspersoner. Faldet i ydelsesniveau er opgjort relativt til niveauet ved gældende regulering og er

afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

grundlaget for opgørelser til svaret på

Finansudvalgets spørgsmål 180

af 15. marts 2022 samt egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Side 5 af 5

Fortsættes inflationsreguleringen af indkomstoverførslerne i årene efter 2030 kan

det bemærkes, at den årlige mindreregulering i disse er ens på tværs af ydelsesty-

per, idet der ikke er taget stilling til eventuelle yderligere stigninger i bidragspro-

centen til obligatorisk pensionsopsparing efter 2030.

I 2035 vurderes det med betydelig usikkerhed, at inflationsregulering fra 2026 til

2035 vil afspejle sig i en samlet mindreudgift på 29,8 mia. kr. (2025-niveau) op-

gjort efter tilbageløb og adfærd.

I forhold til gældende regulering skønnes en overgang til inflationsregulering fra

og med 2026 at bidrage til en stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-koeffi-

cienten på 0,51 pct.-point i 2030 stigende til 0,91 pct.-point i 2035.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister