FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvor meget den offentlige beskæftigelse ventes at stige, hvis det offentlige forbrug vokser med 10 mia. kr.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. februar 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 102 (Alm. del) af 8. januar

2025

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre, hvor meget den offentlige beskæftigelse ventes at stige,

hvis det offentlige forbrug vokser med 10 mia. kr.?

Svar

Det er som udgangspunkt op til de enkelte statslige, regionale og kommunale in-

stitutioner og beslutningstagere, hvordan de får størst muligt udbytte af budget-

terne

–

herunder fordelingen på offentlige lønudgifter og andre typer af offentligt

forbrug. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil således blandt andet afspejle

lokale behov og prioriteringer i den enkelte kommune, region og institution.

Der er dermed heller ikke en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det of-

fentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Historisk har der

været en tendens til, at realvæksten i varekøbet er højere end realvæksten i den of-

fentlige timebeskæftigelse, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at varekøbet bli-

ver relativt billigere som følge af produktivitetsvækst i de brancher, som produce-

rer og sælger varer og tjenester til det offentlige forbrug.

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk

til grund, at der i den offentlige produktion er et fast forhold mellem udgifterne til

offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb. Det betyder, at andelen af det offent-

lige forbrug, der benyttes til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), er omtrent

uændret over tid. Antagelsen er overordnet på linje med de historiske erfaringer,

om end der har været udsving i lønsumskvoten over tid.

Det er lagt til grund, at der i spørgsmålet refereres til en realvækst i det offentlige

forbrug på 10 mia. kr. i et givet år.

En realvækst i det offentlige forbrug på 10 mia. kr. (2025-priser)

i et givet år,

sva-

rende til en offentlig forbrugsvækst på 1,5 pct. (målt i forhold til 2025-niveauet),

skønnes

–

med afsæt i ovennævnte beregningstekniske forudsætninger om uæn-

dret lønsumskvote

–

at medføre en beregningsteknisk stigning i den reale

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvor meget den offentlige beskæftigelse ventes at stige, hvis det offentlige forbrug vokser med 10 mia. kr.

Side 2 af 2

offentlige lønsum på 0,8 pct., svarende til en beregningsteknisk forudsat stigning i

den offentlige beskæftigelse på 7.000 personer

i det pågældende år.

Fremskrivningen af den offentlige beskæftigelse afspejler alene beregningstekniske

forudsætninger baseret på en offentlig forbrugsvækst på 1,5 pct.

–

og er således

ikke udtryk for regeringens politik eller forventninger hertil.

Der aftales årligt overordnede økonomiske rammer for hhv. kommuner og regio-

ner, lige som der på finansloven afsættes bevillinger på de statslige udgiftsområ-

der. Det er imidlertid op til de enkelte kommunale, regionale og statslige instituti-

oner at prioritere midlerne, herunder antallet af offentligt ansatte, inden for deres

gældende økonomiske rammer.

Regeringen har det som en af sine hovedprioriteter at afskaffe unødvendig admi-

nistration, dokumentation og regler mv. Regeringen har med forslaget til finanslo-

ven for 2025 præsenteret politisk prioriteret opgavebortfald svarende til godt

1.000 årsværk. Hertil vil regeringen senere i år præsentere et flerårigt statsligt ar-

bejdsprogram, som blandt andet har til formål at begrænse statslig administration

og bureaukrati. Derudover har regeringen blandt andet igangsat flerårige samar-

bejdsprogrammer med hhv. kommunerne og regionerne, der skal understøtte dem

i deres arbejde med at nedbringe udgifterne til administration. Som led heri har re-

geringen og KL blandt andet aftalt at gennemføre over 100 regel- og forenklings-

tiltag på det kommunale område.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Den mekaniske beregning baserer sig på de gennemsnitlige beregningstekniske forudsætninger i perioden

2026-2030 fra den seneste mellemfristede fremskrivning i

2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august

2024. Den offentlige beskæftigelse er opgjort inkl. orlov.