Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
2981678_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. februar 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 101 (Alm. del) af 8. januar
2025
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad det koster (årlig lønudgift og overhead) at an-
sætte én fuldtidsmedarbejder i den offentlige sektor for hver af følgende grupper:
1) gennemsnit for alle offentligt ansatte, 2) gennemsnit for statsligt ansatte, 3) gen-
nemsnit for regionalt ansatte, 4) gennemsnit for kommunalt ansatte, 5) admini-
strativ medarbejder, 6) ledelse, 7) sygeplejerske, 8) læge, 9) pædagog, 10) folkesko-
lelærer, 11) SOSU-assistent, 12) SOSU-hjælper, 13) politibetjent og 14) fængsels-
betjent? Der henvises til svar på FIU alm. del
spørgsmål 295 (folketingsåret
2019-20).
Svar
I
tabel 1
nedenfor fremgår de gennemsnitlige årlige lønudgifter inkl. overhead for
de 14 stillingsgrupper i 2025-priser. For alle personalegrupper er den årlige lønud-
gift inkl. overhead opregnet til 2025-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr.
For de ikke-uddannelsesspecifikke grupper (nr. 1-4, 6) anvendes data for lønmod-
tagere (inkl. ledere, men ekskl. unge og elever) i 2023 fra lønstrukturstatistikken
fra Danmarks Statistik.
Den årlige lønudgift er opgjort pba. en opregning af den standardberegnede time-
fortjeneste til et årsniveau på 1.924 timer pr. år. Den standardberegnede timefor-
tjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn, som er aftalt mellem
arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået
i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage løn-
modtageren er syg eller arbejder (ud over det aftalte). Der henvises til publikatio-
nen
Lønstatistik - metode og nye begreber afsnit 4.5.2, Danmarks Statistik
for en uddy-
bende forklaring.
Derudover er der i beregningen antaget et overhead på 20 pct. af lønudgiften. I til-
fælde af opgørelser på tværs af sektorer (stat inkl. sociale kasser og fonde, regioner
og kommuner) er der lagt et vægtet gennemsnit til grund.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvad det koster (årlig lønudgift og overhead) at ansætte én fuldtidsmedarbejder i den offentlige sektor for forskellige grupper mv.
2981678_0002.png
Side 2 af 3
Finansministeriet har ikke kendskab til, at der foreligger en entydig eller fyldestgø-
rende afgrænsning af administrative medarbejdere på tværs af den offentlige sek-
tor (nr. 5).
For de uddannelsesspecifikke grupper i kommuner og regioner (nr. 7-12) er den
årlige lønudgift opgjort pba. overenskomst- og løndata fra Kommunernes og Re-
gionernes Løndatakontor (KRL) for fuldtidsbeskæftigede tjenestemænd og over-
enskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2023. I tilfælde
af flere stillingskategorier/overenskomstområder er der lagt et vægtet gennemsnit
til grund. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag
samt centrale-, lokale- og genetillæg, og der er i beregningen antaget et overhead
på 20 pct. af lønudgiften.
For politibetjente og fængselsbetjente (nr. 13-14) er der opgjort en særskilt over-
head, og lønudgifterne (inkl. pension) til politibetjente og fængselsbetjente kan så-
ledes ikke sammenlignes med de øvrige personalegrupper. Justitsministeriet har til
brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger om årlige lønudgifter
og overhead fra Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.
Tabel 1
Årlige lønudgifter inkl. overhead pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder
Kr., 2025-priser
1) Alle offentligt ansatte
1
2) Statsligt ansatte
2
3) Regionalt ansatte
3
4) Kommunalt ansatte
4
5) Administrativ medarbejder
6) Ledelse
5
7) Sygeplejerske
6
8) Læge
7
9) Pædagog
8
10) Folkeskolelærer
9
11) SOSU-assistent
10
12) SOSU-hjælper
11
13) Politibetjent
12
14) Fængselsbetjent
13)
Årlig lønudgift tillagt overhead pr. fuldtidsbeskæftiget
710.000
770.000
770.000
660.000
-
1.060.000
720.000
1.200.000
620.000
750.000
640.000
590.000
820.000
670.000
Anm.: Beregningerne baserer sig på 2023-tal opregnet til 2025-priser, og afrundet til nærmeste 10.000 kr. Det aftalte
lønløft i
Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte (december 2023)
indgår således ikke i opgørelsen
for de respektive grupper.
1) Omfatter alle lønmodtagergrupper (inkl. ledere, eksklusiv unge og elever) i lønstrukturstatistikken under
offentlig forvaltning og service.
2) Omfatter alle lønmodtagergrupper (inkl. ledere, eksklusiv unge og elever) i lønstrukturstatistikken under
staten (inklusiv sociale kasser og fonde).
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvad det koster (årlig lønudgift og overhead) at ansætte én fuldtidsmedarbejder i den offentlige sektor for forskellige grupper mv.
Side 3 af 3
3) Omfatter alle lønmodtagergrupper (inkl. ledere, eksklusiv unge og elever) i lønstrukturstatistikken under
regioner.
4) Omfatter alle lønmodtagergrupper (inkl. ledere, eksklusiv unge og elever) i lønstrukturstatistikken under
kommuner.
5)
Omfatter lønmodtagergruppen ’ledere’ i lønstrukturstatistikken
under offentlig forvaltning og service.
6) Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker under overenskomstområderne
syge- og sundhedspersonale.
7) Omfatter stillingskategorierne under overenskomstområderne kommunallæger, overlæger, lægelige chefer
mv., speciallægekonsulenter, sygehuslæger (honorarlønnede) og underordnede læger (reservelæger).
8) Omfatter stillingskategorierne pædagoger, mellemledere, stedfortrædere og støttepædagoger under over-
enskomstområdet pædagogisk personale i daginstitutioner/klub/skolefritidsordning.
9) Omfatter stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. un-
der overenskomstområdet lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning.
10) Omfatter stillingskategorien social- og sundhedsassistenter under overenskomstområderne social- og
sundhedspersonale, KL, og social- og sundhedspersonale, Regioner.
11) Omfatter stillingskategorien social- og sundhedshjælpere under overenskomstområderne social- og
sundhedspersonale, KL, og social- og sundhedspersonale, Regioner.
12) Beløbet dækker over omkostningen ved at ansætte én færdiguddannet politibetjent. Det bemærkes, at
betjenten først vil skulle uddannes. Dette vil ligeledes indebære udgifter, som ikke indgår i ovennævnte. Den
årlige lønudgift er tillagt et overhead på 0,25 mio. kr. årligt til fx uniformering, materiel, administration mv.
13) Beløbet dækker over omkostningen ved at ansætte én færdiguddannet fængselsbetjent. Det bemærkes, at
betjenten først vil skulle uddannes. Dette vil ligeledes indebære udgifter, som ikke indgår i ovennævnte. Den
årlige lønudgift er tillagt et overhead på 0,17 mio. kr.
Kilde: Danmarks Statistik (nr. 1-6), Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) (nr. 7-12), Justitsministe-
riet (nr. 13-14) og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister