Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 265
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 265 (Alm. del) af 17. maj
2024 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
I ”Dansk Økonomi, forår 2023” fremgår det på side 90, at Finansministeriet sy-
stematisk har undervurderet den offentlige saldo med 2,5 pct. af BNP i snit siden
2010. Vil ministeren opgøre, hvor meget den sammenlagte år for år undervurde-
ring af den offentlige saldo fra 2010 til i dag svarer til i 2024-niveau?
Svar
Som det fremgår af Dansk Økonomi, forår 2023, er den realiserede offentlige
saldo i perioden 2010-2022 blevet ca. 2�½ pct. af BNP bedre end Finansministeri-
ets skøn, da finansloven blev vedtaget året før. Som det også fremgår, har skøn-
nene i efterårsrapporterne fra formandskabet for De Økonomiske Råd (DØR)
været af nogenlunde samme størrelse som Finansministeriets skøn over perioden.
I DØR-rapporten forklares det også, at afvigelsen i høj grad knytter sig til pensi-
onsafkastskatten, aktieskat og selskabsskat, som kan svinge meget fra år til år, og
som er vanskelige at skønne over, bl.a. fordi de i høj grad afhænger af udviklingen
på de finansielle markeder, herunder i renter og aktiekurser.
Finansministeriet har tidligere redegjort for kilderne til forbedringen af den fakti-
ske offentlige saldo i perioden 2014-2019 i
Erfaringer med budgetloven 2014-2020,
april 2022.
I perioden 2010-2023 er den faktiske offentlige saldo i gennemsnit ca. 2,4 pct. af
BNP bedre i Danmarks Statistiks marts-version af nationalregnskabet end i skøn-
nene ved vedtagelsen af finansloven. Det kan særlig henføres til en gennemsnitlig
forbedring på 1,0 pct. af BNP fra pensionsafkastskatten og 0,4 pct. af BNP fra
både aktieskat og selskabsskat (ekskl. aktiviteterne i Nordsøen). Hertil kommer en
forbedring fra bl.a. engangsindtægter i forbindelse med omlægningen fra kapital-
pension til alderspension og udbetalingen af indefrosne feriepenge såvel som en
række øvrige forhold (herunder bl.a. nettorenteindtægter mv.),
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K