Folketingets Europaudvalg
Dato
25. februar 2025
Bilag
Sag
25/08577
Enhed
EUPOL
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 57 fra Søren Søndergaard stillet den
3. februar 2025 til europaministeren
Spørgsmål
Vil ministeren give en status på, hvordan det er gået med at øge åbenhed omkring
lovgivningsarbejdet i Rådet, siden COREPER den 14. juli 2020 vedtog den såkaldt ”nye
tilgang”, som skulle strømline og systematisere offentliggørelsen
af dokumenter i
lovgivningsprocessen på faste tidspunkter.
Svar
Åbenhed omkring EU-lovgivning er en vigtig prioritet for Danmark og derfor også for
det kommende danske formandskab. Vi har fra dansk side løbende arbejdet for at
fremme åbenhedsdagsordenen i EU. Allerede i 2019 var Danmark medunderskriver
på et initiativ om øget transparens, ligesom vi støttede op omkring forslaget om mi-
lepælstilgangen fra 2018, der dog desværre ikke gik igennem, men lå til grund for
blandt andet det finske pilotprojekt. I 2021 etablerede Danmark en åbenhedsalliance
mellem alle EU’s medlemsstater, en lang række medlemmer af Europa-Parlamentet,
Kommissionen og den Europæiske Ombudsmand.
Blandt andet som følge af den danske indsats er det igennem årene lykkes at opnå
et større fokus på åbenhed i EU og omkring EU’s beslutningsprocesser. Det gælder
også det finske formandskabs pilotinitiativ i 2019, som man fra dansk side bakkede
op om, og som siden er blevet vedtaget som en fælles tilgang hos Rådet under tysk
formandskab i 2020. Det kommende danske formandskab vil selvsagt også følge
denne tilgang.
Den konkrete udvikling ift. offentligt tilgængelige lovgivningsdokumenter fremgår af
skemaet nedenfor. Yderligere oplysninger om udviklingen i åbenhed i lovgivningsdo-
kumenter kan findes på Rådets
hjemmeside.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/3