Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
2970920_0001.png
28. januar 2025
J.nr. 2025 - 314
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 37 af 23. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om momsundtagelse for forvaltningsorganisationer
2970920_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, ikke kan anven-
des til at undtage forvaltningsorganisationer for moms for meddelelse af licens af ophavs-
rettigheder til kunstneriske ydelser, idet spørgeren bemærker, at forvaltningsorganisatio-
nerne er ejet af kunsterne selv og blev oprettet med henblik på at servicere rettighedsha-
verne med nødvendige tjenesteydelser som formidling af rettigheder.
Svar
Indtil 1. januar 2019 kunne en selvstændig momsgruppe efter momslovens § 13, stk. 1, nr.
19, på visse betingelser levere normalt momspligtige ydelser momsfrit til sine medlemmer,
hvis disse medlemmers virksomhed var momsfritaget uden fradragsret i henhold til
momslovens § 13. Fritagelsen gjaldt, uanset hvilke momsfritagne ydelser uden fradragsret,
som medlemmerne leverede.
EU-Domstolen afsagde den 21. september 2017 domme i sagerne C-326/15, DNB
Banka, C-605/15, Aviva og C-616/15, Kommissionen mod Tyskland, der medførte, at
den hidtil gældende danske lov og praksis for anvendelsen af momsfritagelsen i artikel
132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) ikke kunne oprethol-
des. I EU-dommene blev der lagt vægt på momsdirektivets opbygning og momsfritagel-
sernes placering. Momsfritagelsen for selvstændige grupper findes i det kapitel i momsdi-
rektivet, som indeholder fritagelser i forbindelse med visse former for virksomhed af
”al-
men interesse”, og momsfritagelsen for selvstændige momsgrupper kan dermed efter EU-
Domstolens domme kun finde anvendelse i relation til disse momsfritagelser.
For at bringe momsloven i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, blev moms-
fritagelsen for selvstændige momsgrupper med virkning fra 1. januar 2019 begrænset, så-
ledes at den kun gælder ydelser leveret til medlemmernes virksomhed, når ydelserne er
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, 13, 15 (for så vidt angår transport af syge el-
ler tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål), 17,
18 og 21.
Momsfritagelsen for forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk aktivitet
findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7,
og er en særregel i forhold til EU’s fælles regler.
Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, følger således ikke af direktivets kapitel
om virksomhed af almen interesse såsom hospitalsbehandling, social forsorg, skoleunder-
visning mv. Momsfritagelsen for selvstændige momsgrupper kan derfor ikke anvendes på
en gruppe af forfattere eller kunstnere og dermed heller ikke på forvaltningsorganisatio-
ner, der forvalter forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker.
Side 2 af 2