Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
2970909_0001.png
28. januar 2025
J.nr. 2025 - 314
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 23. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om skattemyndighedernes mulighed for at ændre praksis vedrørende momspligt
2970909_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at skattemyndighederne ikke kan ændre praksis vedrørende
momspligt ved at tilføje et nyt afsnit i den juridiske vejledning, men at en praksisændring
forudsætter, at det fastlægges ved lov eller gennem et styringssignal? I bekræftende fald
bedes ministeren oplyse, hvilken lov eller styringssignal, hvoraf det fremgår, at overdra-
gelse af ophavsrettigheder er momspligtigt og dermed ikke omfattet af standstillbestem-
melsen i momsdirektivets bilag X, del B, nr. 2.
Svar
Skattestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Skattestyrelsen kan oplyse, at den hidtidige praksis,
hvorefter kunstneres overdragelse af
ophavsrettigheder blev anset som momspligtig, og dermed ikke omfattet af momsfritagel-
sen for ydelser leveret af forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere, blev fast-
lagt ved offentliggørelse af Den juridiske vejledning 2012-2. Der blev ikke udsendt styre-
signal i forbindelse med fastlæggelsen af denne praksis. Med lov nr. 1695 af 30. december
2024 om ændring af momsloven (ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunst-
nerisk aktivitet) fremgår det nu også af lovbestemmelsen, at overdragelse af ophavsret-
tigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser ved-
rørende patenter, varemærker og lignende rettigheder er momspligtigt.
Skattemyndighederne ændrer praksis, når dette fastlægges ved lov. Skattemyndighederne
kan også foretage en praksisændring, hvis hidtidig praksis er underkendt ved afgørelse el-
ler dom, eller hvis myndighederne foretager ny fortolkning af lovgivningen. Praksisæn-
dringer skal offentliggøres, så borgere og virksomheder kan indrette sig efter ændrin-
gerne.
Skatteforvaltningen har siden 2009 anvendt styresignaler til at offentliggøre praksisæn-
dringer. Styresignaler er
ligesom Den juridiske vejledning
bindende tjenestebefalinger,
der rangerer under lov og bekendtgørelse i den retskildemæssige trinfølge.
Det følger ikke af lovgivning eller forvaltningsretlige principper, at Skatteforvaltningen
skal offentliggøre praksisændringer ved udstedelsen af styresignaler. Fx fandt byretten i
SKM2021.184.BR, at skattemyndighedernes ændring af en momspraksis var behørigt
offentliggjort ved, at ændringen blev offentliggjort i Den juridiske vejledning. Styresigna-
ler er således et værktøj, Skatteforvaltningen anvender for at gøre opmærksom på praksis-
ændringer og sikre en ensartet sagsbehandling i forvaltningen.”
Side 2 af 2