Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
2970892_0001.png
28. januar 2025
J.nr. 2025 - 314
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 35 af 23. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om momsfritagelse
2970892_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes bekræfte, at der af momslovens bestemmelser forud for 1978 gjaldt en
momsfritagelse for »forfatter- og komponistvirksomhed, samt anden kunstnerisk virk-
somhed«. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvorfor denne bestemmelse
ikke blev indarbejdet i undtagelsen i EU’s momsdirektiv, idet spørgeren bemærker, at
denne formulering i stor udstrækning er bredere end den undtagelse, som fremgår af
direktivet.
Svar
Forud for 1978 var kun ydelser, som specifikt var nævnt i loven, omfattet af momsplig-
ten. I 1978 blev det momspligtige område udvidet, så der som udgangspunkt skulle læg-
ges moms på levering af alle ydelser. Momsloven indeholdt før 1978 ikke en specifik regel
om momsfritagelse for ”forfatter-
og komponistvirksomhed, samt anden kunstnerisk
virksomhed”, ligesom der heller ikke
i loven var en specifik bestemmelse om, at visse
ydelser leveret af kunstnere eller lignende var momspligtige.
Jeg kan derfor ikke bekræfte, at der forud for 1978 gjaldt en momsfritagelse specifikt for
»forfatter- og komponistvirksomhed, samt anden kunstnerisk virksomhed«.
Først ved 1978-momsloven, som var en gennemførelse af 6. momsdirektiv (direktiv
77/388/EF), blev der
indsat en momsfritagelse for ”forfatter-
og komponistvirksomhed
samt anden kunstnerisk virksomhed”.
Som det fremgår af mit svar på SAU L 82
spørgsmål 42 (2024/25), hvortil der henvises, blev denne fritagelsesbestemmelse gennem-
ført med henblik på at udnytte direktivets mulighed for at momsfritage ydelser leveret af
bl.a. forfattere og kunstnere, jf. nu momssystemdirektivets artikel 371 og bilag X, del B.
nr. 2.
Som det også fremgår af det pågældende svar, vurderes momsfritagelsen i momslovens §
13, stk. 1, nr. 7, som formuleret ved 1978-loven at være i overensstemmelse med den bag-
vedliggende direktivbestemmelse.
Den ændrede ordlyd af momsfritagelsesbestemmelsen, jf. lov nr. 1695 af 30. december
2025, ligger dog tættere på ordlyden af den bagvedliggende direktivbestemmelse.
Side 2 af 2