Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2929443_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 9 alm. del stillet af udvalget den 7. oktober
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om
produktsikkerhed i almindelighed betyder, at samtlige etiketter pr. 13. de-
cember 2024 også skal indeholde adressen på virksomheden, som produ-
cerer og/eller importerer produktet, og ikke kun varemærke og web-
adresse?
Svar:
Forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almin-
delighed (GPSR-forordningen), der træder i kraft den 13. december 2024,
fastsætter væsentlige regler for sikkerhed ved forbrugerprodukter, der bli-
ver gjort tilgængelige eller bragt i omsætning på EU-markedet.
GPSR-forordningen kan betragtes som et sikkerhedsnet for forbrugerpro-
dukter. Forordningen dækker, når der ikke er specifikke sikkerhedskrav for
forbrugerproduktet i anden EU-lovgivning, og når der er aspekter og risici
ved produktet, der ikke er dækket af de sikkerhedskrav, der allerede findes
for produktet i anden EU-harmoniseringslovgivning.
Hvis en virksomhed bringer et GPSR-produkt i omsætning eller gør det
tilgængeligt på EU-markedet, er det kravene i GPSR-forordningen, virk-
somheden skal forholde sig til. Hvis produktet derimod er omfattet af de
harmoniserede regelområder, vil kravene til produktet som udgangspunkt
fremgå af disse særregler.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed betyder, at samtlige etiketter pr. 13. december 2024 også skal indeholde adressen på virksomheden, som producerer og/eller importerer produktet, og ikke kun varemærke og web-adresse
2/3
Kuglepenne, sutter, kaffekopper og legetårne er eksempler på GPSR-pro-
dukter, imens legetøj, byggevarer, tobak og maskiner er eksempler på pro-
dukter, der er er omfattet af anden harmoniseret EU-lovgivning. Al EU-
harmoniseringslovgivning fremgår af bilag 1 til forordning (EU)
2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (mar-
kedsovervågningsforordningen). Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
ERU alm. del spørgsmål 10.
Når det gælder GPSR-forordningens krav til mærkning (etiketter etc.), af-
hænger de af virksomhedens rolle i afsætningen af produktet. Generelt skal
fabrikantens kontaktoplysninger altid fremgå af mærkningen, ligesom pro-
duktet skal være forsynet med type-, parti- eller serienummer eller anden
form for identifikation.
Hvis produktet er produceret inden for EU, skal fabrikanten anføre sit navn,
sit registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, sin egen post-
adresse og elektroniske adresse samt postadressen eller den elektroniske
adresse på det centrale kontaktpunkt, hvis de ikke er identiske. Udbyderne
af onlinemarkedspladser bør udpege et enkelt kontaktpunkt for forbru-
gerne. Dette centrale kontaktpunkt fungerer som en ”kvikskranke” for for-
brugerkommunikation om produktsikkerhed, som derefter kan omdirigeres
til den hensigtsmæssige tjenesteenhed på en onlinemarkedsplads. Derud-
over skal fabrikanten sikre, at produktet er forsynet med type-, parti- eller
serienummer eller anden form for identifikation af produktet.
Hvis produktet er produceret uden for EU, skal både fabrikanten og impor-
tøren oplyse navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke,
postadresse og elektroniske adresse samt postadresse eller elektronisk
adresse på det centrale kontaktpunkt, hvis de ikke er identiske. Fabrikanten
skal også her sikre, at produktet er forsynet med type-, parti- eller serie-
nummer eller anden form for identifikation af produktet.
Hvis produktet er markedsført under eget navn eller varemærke, skal fabri-
kantens oplysninger fremgå, jf. ovenstående, og fabrikanten skal sikre, at
produktet er forsynet med type-, parti- eller serienummer eller anden form
for identifikation af produktet.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed betyder, at samtlige etiketter pr. 13. december 2024 også skal indeholde adressen på virksomheden, som producerer og/eller importerer produktet, og ikke kun varemærke og web-adresse
3/3
Hvis et produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på EU-marke-
det efter den 13. december 2024, hvor GPSR-forordningen træder i kraft,
skal forordningens krav til fysisk mærkning efterleves. De GPSR-produk-
ter, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet inden 13.
december 2024 skal ikke leve op til forordningens mærkningskrav. GPSR-
produkter og produkter, der er omfattet af harmoniserede særregler skal fra
13. december 2024 leve op til online-mærkningskravene i forordningens
artikel 19
uanset, om produktet er bragt i omsætning eller gjort tilgænge-
ligt på markedet inden den 13. december 2024.
Sikkerhedsstyrelsen står til rådighed med vejledning ved tvivlsspørgsmål
om den nye forordning og afventer i øjeblikket uddybende guidelines fra
EU-Kommissionen, der vil blive gjort tilgængelige på Sikkerhedsstyrel-
sens hjemmeside. Sikkerhedsstyrelsen har desuden afholdt et webinar for
brancheorganisationer og erhvervsdrivende den 31. oktober 2024, hvor de
nye krav blev gennemgået.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov