Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2989060_0001.png
INDIJSTRIMINISTERJET
NOTAT
Linisti]
Dato:
Journal
nr.:
Reference:
29.
januar
1991
90-711-5
BR/RK/AKT
Notat til ministeren
om
Granskningsudvalgets rapport
i forbindelse med SCANDINAVIAN STAR.
Det fællesnordiske granskningsudvalg, der blev nedsat efter branden på
SCANDINAVIAN STAR, offentliggør sin rapport ved et pressemøde i Oslo
den 31. januar 1991 kl. 1000. Også dansk presse er indbudt. Kl. 0930 sam
me morgen vil rapporten af en kurer blive afleveret i det norske Justits
departement samt i Industriministeriet og Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen har allerede modtaget og videresendt til departementet
udkast til det kapitel i rapporten, der vurderer kontrolforanstaitninger.
Under hånden har Styrelsen i øvrigt orienteret om, at det må forventes,
at rapporten navnlig vil fokusere på, at der om bord på SCANDINAVIAN
STAR var enkelte klare tekniske mangler (bla. en manglende branddør),
kommun ikationsproblemer p.g.a. sprogvanskeligheder besætningen indbyrdes
og mellem besætning og passagerer, at der var tale om utilfredsstillende
sikkerhedsuddannelse for nogle navigationsofficerers vedkommende, mang
lende afholdelse af konventionsbestemte båd- og brandøvelser, samt at
flere nøgleofficerer overså deres ledelsesfunktioner og i stedet iværksatte
individuelle aktiviteter på tilfældig basis. Cranskningsudvalget vil konklu
dere, at skibet ikke var klar til at blive sat i fart, og at det formentligt
skete efter pres fra rederiet.
Det foreløbige kapitel om kontrolforanstaltninger indeholder en kritik af
den praksis, som såvel de danske som de norske myndigheder fulgte ved
kontrol af udenlandske passagerskibe frud for branden. Denne praksis
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0002.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
2.
sikrede ikke, at Styrelsen synede SCANDINAVIAN STAR, inden den gik i
fart.
I kapitlet understreges både flagstatens konventionsforpligtelser til effek
tivt at udøve kontrol over skibe, der fører dens flag, og havnestatens ret
til at udøve kontrol over skibe med fremmed flag. Det findes af afgø
rende betydning, at havnestaten udøver denne kontrol, og det begrundes
dels med visse flagstaters manglende evne eller vilje til at håndhæve de
internationale regler for deres egne skibe, dels med den kritik der har
været rettet mod kvaliteten af det kontrolarbejde, der udføres af klas
si fjkationsselskaberne.
Der gives envidere udtryk for, at den i Danmark og Norge praktiserede
havnestatskontrol på flere måder har været svag, men at den på den
anden side har været i overensstemmelse med regeigrundlaget samt den af
langt de fleste stater anlagte praksis. kritikken rettes derfor i første
række mod det internationale regeigrundlag. Imidlertid anføres det også,
at søfartsadministrationerne burde have erkendt det af udvalget nu påpe
gede behov for en skærpet kontrol og handlet derefter.
Rapporten vil indeholde en lang række anbefalinger såvel vedrørende
tekniske forhold som procedurer og kontrol hermed. En række af de for
anstaltninger, der vil blive foreslået, gennemførte Søfartsstyrelsen umid
delbart efter branden, mens andre er under behandling i Skibstilsynsrådet.
Granskningsudv algets anbefalinger inden for Industrim inisteriets område vil
i deres helhed af Søfartsstyrelsen blive forelagt Skibstllsynsrådet til ud
talelse. Ministeren har i Folketinget den 10. maj 1990 i forbindelse med
behandlingen af beslutningsforslaget om sikkerheden på passagerskibe i
dansk rutefart givet udtryk for, at man først og fremmest skulle koncen
trere sig om at forbedre de internationale regler. Der blev af ministeren
henvist til, at dette skulle ske ved et fællesnordisk initiativ til revision
af de internationale sikkerhedsregler. Med udgangspunkt i ministerens ud
talelse vil Søfartssstyrelsen derfor tage initiativ til oprettelse af en fæl
lesnordisk arbejdsgruppe med den opgave at fremsætte fællesnordiske
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0003.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
3.
forslag i IMO, samt såvidt muligt sikre en ensartet gennemførelse af
udvalgets anbefalinger pâ regionalt plan.
Granskningsudvalget vil som nævnt foreslå en skærpet havnestatskontrol.
En skærpelse på dette område skete for Danmarks vedkommende kort
efter ulykken gennem en teknisk forskrift om kontrol af udenlandske
passagerskibe, der foreskriver forhåndskontrol af sådanne skibe, forinden
de går i fart fra dansk havn. Samtidig gennemførtes en synskampagne,
såvel på udenlandske passagerskibe i rutefart på danske havne som på
danske passagerskibe. Hovedvægten blev lagt på de operationelle forhold.
Tillige gennemførte Styrelsen en stramning af reglerne for optælling af
passagerer. Endelig blev der stillet skærpede krav til danske passagerskibe
om brandpatruljering og brandudstyr.
Efter den af Danmark tiltrådte konvention om sikkerhed for menneskeliv
på søen (SOLAS-konventionen) er det, når der foreligger gyldige konven
tionskrævede certifikater, kun berettiget for havnestaten at foretage en
nærmere kontrol, når der er “åbenbare grunde” til at antage, at skibet
ikke opfylder konventionskraverie. I givet fald kan skibet tilbageholdes.
SOLAS-konventionen giver ikke nærmere bidrag til belysning af begrebet
åbenbare grunde. Der levnes derfor havnestaten et skønsmæssigt råderixn.
De fleste lande fortolker konventionen, som man havde gjort det i Dan
mark, Norge og Sverige. UK og USA var dog gået lidt længere, hvilket
har givet anledning til protester fra andre stater.
Det er Søfartsstyrelsens og kontorets opfattelse, at SOLAS-konventionen
næppe giver hjemmel til de indførte operationelle krav, og at man i øvrigt
også med kravet om forhåndsgodkendelse af fremmede passagerskibe i fast
rutefart på Danmark bevæger sig på kanten af det tilladelige i relation til
konventionen. Imidlertid må man erindre sig, at eventuelle retslige afgø
relser ved nationale domstole alene sker på grundlag af det nationale
regelværk, mens spørgsmålet om overholdelse af konventionsforpligtigel
serne mere er et “politisk anliggende” i relation til andre lande.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0004.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
4.
Før en endelig stillingtagen til anbefalingerne
i den kommende rapport må
man selvsagt have modtaget rapporten i sin helhed og indhentet en reak
tion fra Skibstilsynsrådet. Som en generel betragtning må man i øvrigt
pege på, at det er vigtigt, at reglerne om havnestatskontrol i videst mu
ligt omfang afspejler en ensartet fortoikning af internationale aftaler. På
grund af skibsfartens internationale karakter må det anses for uhensigts
mæssigt, om de enkelte lande her går enegang. Det kan være med til at
udhule betydningen af IMO s arbejde, herunder af de i organisationen
vedtagne konventioner. Ud fra ønsket om at få en international stramning
af reglerne vedrørende passagerskibe deltager Danmark i en række ini
tiativer om disse spørgsmål i IMO. Spørgsmålet om en skærpet havnestats
kontrol bliver endvidere drøftet i Havnestatskontrolkomiteen samt under
forberedelserne til ministerkonferencen om havnestatskontrol i Paris i
marts 1991.
Søfartsstyrelsen har peget på, at en fuldstændig gennemførelse af Ud
valgets kommende forslag til havnestatskontrol med passagerskibe efter
Styrelsens opfattelse måtte kræve tilsvarende skærpede syn på danske
passagerskibe. Man har i den forbindelse anført, at dette kunne nødven
diggøre enten en ikke ubetydelig ressourcetilførsel eller en nedprioritering
af andre synsopgaver.
Hvad angår den forventede kritik i rapporten af søfartsmyndighederne i
de to lande, må det konstateres, at Søfartsstyrelsen efter det foreliggende
har handlet i overensstemmelse med den helt overvejende internationalt
anvendte praksis vedrørende havnestatskontrol. Endvidere må man be
mærke sig, at Styrelsen i samarbejde med myndighederne i Norge og
Sverige hurtigt efter ulykken skærpede havnestatskontrollen på baggrund
af de erfaringer, der umiddelbart kunne drages. Der var i øvrigt under
den ovennævnte Folketingsdebat almindelig tilslutning til de indførte
skærpelser vedrørende kontrol med og krav til udenlandske passagerskibe
i rutefart fra dansk havn.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0005.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
5.
.1.
Der vedlægges et udkast til pressemeddelelse til eventuel udsendelse
nid
delbart efter rapportens offentliggørelse.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0006.png
—PRESSEMEDDELELSE
København, den 31. januar 1991
al Gransknlngsudvalgets
lndustrlmlnlsteren tager skridt til opfølgning
rapport.
nedsat umiddelbart efter
Det skandinaviske Granskningsudvalg, der blev
0, har I dag fremlagt en
branden på SKANDINAVIAN STAR den 7. april 199
rapportens anbefalinger
meget omfattende rapport. Med henblik på, at
industriministeren taget
snarest kan omsættes til konkret handling, har
skridt til, at rapporten forelægges Skibstilsynsrådet.
styrelsen om at tage
lndustriministeren har endvidere anmodet Sofarts
arbejdsgruppe med den
initiativ til, at der bliver nedsat en fællesnordisk
muligt at sikre en ens
opgave at fremsætte forslag i IMO, samt såvidt
s anbefalinger. Danmark
artet gennemførelse på regionalt plan at Udvalget
baggrund I ulykken i
deltager i øvrigt allerede i en række initiativer med
tatskontrol.
lMO og i det europæiske samarbejde vedrørende havnes
regler blev gennemført
Flere af Granskningsudvalgets forslag om skærpede
sig f.eks. om forhånds
i Danmark umiddelbart efter ulykken. Det drejer
havn og en havne
kontrol af alle passagerskibe i fast rute på dansk
operationelle forhold om
statskontrol, der i højere grad tager sigte på de
bord.
beklages dybt nok. lndu
At ulykken fik et så tragisk omfang kan ikke
ts arbejde og rapportens
striministeren håber derfor, at Granskningsudvalge
sbrande i fremtiden-
anbefalinger kan medvirke
til
at hindre større skib
det er det, det nu må dreje sig om.
INDUSTRIMINISTERIET—
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0007.png
PRESSEMEDDELELSE
den
Industriministeren tager skridt til opfølgning af rapport om SCANDINA
VIAN STAR.
Det skandinaviske Cranskningsudvalg, der blev nedsat umiddelbart efter
branden på SCANDINAVIAN STAR den 7. april 1990, har i dag fremlagt en
meget omfattende rapport, der belyser forholdene omkring katastrofen.
For at rapportens anbefalinger hurtigst muligt kan omsættes til konkret
handling, vil industriministeren omgående forelægge rapporten for Skibs-
tilsynsrådet.
Industriministeren har endvidere anmodet Søfartsstyrelsen om i lyset af
rapporten at tage initiativ til, at der bliver nedsat en fællesnordisk ar
bejdsgruppe med den opgave at fremsætte forslag i FN’S søfartsorganisa
tion
samt at arbejde for en ensartet praksis på nordisk plan.
Danmark deltager i forvejen i en række initiativer med baggrund i ulyk
ken både i IMO og i det europæiske samarbejde vedrørende havnestats
-
IMO
-
kontrol.
Flere af Granskningsudvalgets forslag om skærpede regler blev gennemført
i Danmark umiddelbart efter ulykken. Det drejer sig fx om forhåndskon
trol af alle passagerskibe i fast rute på dansk havn og en havne
statskontrol, der i højere grad tager sigte på de operationelle forhold om
bord.
Industriminister Anne Birgitte Lundholt udtaler:
“At ulykken fik et så tragisk omfang kan ikke beklages dybt nok. Jeg
håber derfor, at Cranskningsudvalgets arbejde og rapportens anbefalinger
kan medvirke til at hindre
SfJI
.‘ih..k.
-
i fremtiden.’
.é/&
%
L
i
INDUSTRIMINISTERIET-
-,
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0008.png
PRESSEMEDDELELSE
København, den
/
Industriministeren tager skridt til opfølgning af rapport om SCANDINA
VIAN STAR.
Det skandinaviske Granskningsudvalg, der blev nedsat umiddelbart efter
branden på SCANDINAVIAN STAR den 7. april 1990, har i dag fremlagt en
meget omfattende rapport, der belyser forholdene omkring katastrofen.
For at rapportens anbefalinger hurtigst muligt kan omsættes til konkret
handling, vil industriministeren omgående forelægge rapporten for Skibs-
tilsynsrådet.
Industriministeren har endvidere anmodet Søfartsstyrelsen om i lyset af
rapporten at tage initiativ til, at der bliver nedsat en fællesnordisk ar
bejdsgruppe med den opgave at fremsætte forslag i FN’S søfartsorganisa
tion
-
IMO
-
samt at arbejde for en ensartet praksis på nordisk plan.
Danmark deltager i forvejen i en række initiativer med baggrund i ulyk
ken både i IMO og i det europæiske samarbejde vedrørende havnestats
kontrol.
Flere af Cranskningsudvalgets forslag om skærpede regler blev gennemført
i Danmark umiddelbart efter ulykken. Det drejer sig fx om forhåndskon
trol af alle passagerskibe i fast rute på dansk havn og en havne
statskontrol, der i højere grad tager sigte på de operationelle forhold om
bord.
Industriminister Anne Birgitte Lundholt udtaler:
“At ulykken fik et så tragisk omfang kan ikke beklages dybt nok. Jeg
håber derfor, at Granskningsudvalgets arbejde og rapportens anbefalinger
kan medvirke til at hindre tilsvarende katastrofer i fremtiden.”
—INDUSTRIMINISTERIET
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989060_0009.png
PRESSEMEDDELELSE
København, den
Industriministeren tager skridt til opfølgning af rapport om SCANDINA
VIAN STAR.
Det skandinaviske Granskningsudvalg, der blev nedsat umiddelbart efter
branden på SCANDINAVIAN STAR den 7. april 1990, har i dag fremlagt en
meget omfattende rapport, der belyser forholdene omkring katastrofen.
For at rapportens anbefalinger hurtigst muligt kan omsættes til konkret
handling, vil industriministeren omgående forelægge rapporten for Skibs-
tilsynsrådet.
Industriministeren har endvidere anmodet Søfartsstyrelsen om i lyset af
rapporten at tage initiativ til, at der bliver nedsat en fællesnordisk ar
bejdsgruppe med den opgave at fremsætte forslag i FN’S søfartsorganisa
samt at arbejde for en ensartet praksis på nordisk plan.
tion
IMO
-
-
Danmark deltager i forvejen i en række initiativer med baggrund i ulyk
ken både i IMO og i det europæiske samarbejde vedrørende havnestats
kontrol.
Flere af Granskningsudvalgets forslag om skærpede regler blev gennemført
i Danmark umiddelbart efter ulykken. Det drejer sig fx om forhåndskon
trol af alle passagerskibe i fast rute på dansk havn og en havne
statskontrol, der i højere grad tager sigte på de operationelle forhold om
bord.
Industriminister Anne Birgitte Lundholt udtaler:
At ulykken fik et så tragisk omfang kan ikke beklages dybt nok. Jeg
håber derfor, at Granskningsudvalgets arbejde og rapportens anbefalinger
kan medvirke til at hindre tilsvarende katastrofer i fremtiden.”
—INDUSTRIMINISTERIET