Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2989059_0001.png
INDUSTRIMINISTERIET
.
NOTAT
Dato:
Journal nr.:
Reference:
28. januar 1991
90-711-5
BR/RK
Notat til ministeren
om
Granskningsudvalgets rapport
i forbindelse med SCANDINAVIAN STAR.
Det fællesnordiske granskningsudvalg, der blev nedsat efter branden på
SCANDINAVIAN STAR, offentliggør sin rapport ved et pressemøde i Oslo
den 31. januar 1991 kl. 1000. Også dansk presse er indbudt. Kl. 0930 sam
me morgen vil rapporten af en kurer blive afleveret i det norske Justits
departement samt i I ndustriministenet og Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen har allerede modtaget og videresendt til departementet
udkast til det kapitel i rapporten, der vurderer kontrolforanstaltninger.
Under hånden har Styrelsen i øvrigt orienteret om, at der i rapporten
navnlig vil blive fokuseret på, at der om bord på SCANDINAVIAN STAR
var enkelte klare tekniske mangler (bLa. en manglende branddør), kom
munikationsproblemer p.g.a. sprogvanskeligheder besætningen indbyrdes og
mellem besætning og passagerer, at der var tale om utilfredsstillende sik
kerhedsuddannelse for nogle navigationsofficerers vedkommende, mang
lende afholdelse af konventionsbestemte båd- og brandøvelser, samt at
flere nøgleofficerer overså deres ledelsesfunktioner og i stedet iværksatte
indMduelle aktiviteter på tilfældig basis. Granskningsudvalget vil konklu
dere, at skibet ikke var klar til at blive sat i fart, og at det formentligt
skete efter pres fra rederiet.
Det foreløbige kapitel om kontrolforanstaltninger indeholder en kritik af
den praksis, som såvel de danske som de norske myndigheder fulgte ved
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989059_0002.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
2.
kontrol at udenlandske passagerskibe forud for branden. Denne praksis
indebar, at styrelsen ikke synede SCANDINAVIAN STAR.
I kapitlet understreges både flagstatens konventionsforpligtelser til effek
tivt at udøve kontrol over skibe, der fører dens flag, og havnestatens ret
til at udøve kontrol over skibe med fremmed flag. Det findes at afgø
rende betydning, at havnestaten udøver denne kontrol, og det begrundes
dels med visse staters manglende evne eller vilje til at håndhæve de
internationale regler for deres egne skibe, dels med den kntik der har
været rettet mod kvaliteten af det kontrolarbejde, der udføres af klas
sifikationsselskabeme.
Der gives envidere udtiyk for, at den i Danmark og Norge praktiserede
havnestatskontrol på flere måder har været svag, men at den på den
anden side har været i overensstemmelse med regelgrundlaget samt den af
langt de fleste stater anlagte praksis. Kntikken rettes derfor i første
række mod det internationale regelgrundlag. Imidlertid anføres det også,
at sofartsadministrationeme burde have registreret det af udvalget nu
påpegede behov for en skærpet kontrol og handlet derefter.
Rapporten vil indeholde en lang række anbefalinger såvel vedrørende
tekniske forhold som procedurer og kontrol hermed. En række at de at
foreslåede foranstaltninger gennemførte Søfartsstyrelsen umiddelbart efter
branden, mens andre allerede er under behandling i Skibstilsynsrådet.
Granskningsudvalgets anbefalinger inden for lndustriministeriets område vil
i deres helhed af Søfartsstyrelsen blive forelagt Skibstilsynsrådet til ud
talelse. Ministeren har i Folketinget den 10. maj 1990 i forbindelse med
behandlingen af beslutningsforslaget om sikkerheden på passagerskibe i
dansk rutefart givet udtryk for, at man først og fremmest skulle koncen
trere sig om at forbedre de internationale regler. Der blev at ministeren
hevist til, at dette skulle ske ved et fællesnordisk initiativ til revision at
de internationale sikkerhedsregler. Med udgangspunkt i ministerens ud
talelse vil Sotartssstyrelsen derfor tage initiativ til oprettelse at en fæl
lesnordisk arbejdsgruppe med den opgave at fremsætte fællesnordiske
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989059_0003.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
3.
forslag i IMO, samt såvidt muligt sikre en ensartet gennemførelse af
udvalgets anbefalinger på regionalt plan.
Granskningsudvalget vil som nævnt foreslå en skærpet havnestatskontrol.
En skærpelse på dette område skete for Danmarks vedkommende kort
efter ulykken gennem tekniske forskrifter om kontrol af udenlandske
passagerskibe, der foreskriver forhåndskontrol af disse skibe, forinden de
går i fart fra dansk havn. Samtidig gennemførtes en synskampagne, såvel
på udenlandske passagerskibe
i
rutefart på danske havne som på danske
passagerskibe. Hovedvægten blev lagt på de operationelle forhold. Tillige
gennemførte Styrelsen en stramnirig af reglerne for optælling af passager
er. Endelig blev der stillet skærpede krav til danske passagerskibe om
brandpatruljering og brandudstyr i passagerskibe.
Efter den af Danmark tiltrådte konvention om sikkerhed for menneskeliv
på søen (SOLAS-konventionen) er det, når der foreligger gyldige konven
tionskrævede certifikater, i relation til flagstaten kun berettiget for hav
nestaten at foretage en nærmere kontrol, når der er “åbenbare grunde” til
at antage, at skibet ikke opfylder konventionskravene. I givet fald kan
skibet tilbageholdes. SOLAS-konventionen giver ikke nærmere bidrag til
belysning af begrebet åbenbare grunde. Der levnes derfor havnestaten et
skønsmæssigt råderum. De fleste lande fortolker konventionen, som man
havde gjort det
i
Danmark, Norge og Sverige. UK og USA var dog gået
lidt længere, hvilket har givet anledning til protester fra andre stater.
Det er Søfartsstyrelsens og kontorets opfattelse, at SOLAS-konventionen
næppe giver hjemmel til de indførte operationelle krav, og at man i øvrigt
også med kravet om forhåndsgodkendelse at fremmede passagerskibe i fast
rutefart på Danmark bevæger sig på kanten at det tilladelige i relation til
konventionen. Imidlertid må man erindre sig, at eventuelle retslige afgø
relser ved nationale domstole alene sker på grundlag at det nationale
regelværk, mens spørgsmålet om overholdelse at konventionsforpligtigel
serne mere er et “politisk anliggende” i relation til andre lande.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989059_0004.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
4.
Før en endelig stillingtagen til anbefalingerne i den kommende rapport
selvsagt have modtaget rapporten i sin helhed og indhentet en reaktion
fra Skibstilsynsrådet. Som en generel betragtning må man
i
øvrigt pege
på, at det er vigtigt, at reglerne om havnestatskontrol i videst muligt
omfang afspejler en ensartet fortolkning af internationale aftaler. På
grund at skibsfartens internationale karakter må det anses for uhensigts
mæssigt, om de enkelte lande her går enegang. Det kan være med til at
udhule betydningen at IMO’s arbejde, herunder at de
i
organisationen
vedtagne konventioner. Ud fra ønsket om at få en international stramning
at reglerne vedrørende passagerskibe deltager Danmark i en række ini
tiativer om disse spørgsmål i lMO. Spørgsmålet om en skærpet havnestats
kontrol bliver endvidere drøftet i Havnestatskontrolkomiteen samt under
forberedelserne til ministerkonterencen om havnestatskontrol i Paris i
marts 1991.
Søfartsstyrelsen har peget på, at en fuldstændig gennemførelse af Ud
valgets kommende forslag til havnestatskontrol med passagerskibe efter
Styrelsens opfattelse måtte kræve tilsvarende skærpede syn på danske
passagerskibe. Man har
i
den forbindelse anført, at dette kunne nodven
diggøre enten en ikke ubetydelig ressourcetilførsel eller en nedprioritering
af andre synsopgaver.
Da Styrelsen tilsyneladende har handlet i overensstemmelse med den helt
overvejende internationalt anvendte praksis vedrørende havnestatskontrol,
vil rapporten formentlig ikke give anledning til kritik fra ministerens side
at Styrelsen, der hurtigt efter ulykken skærpede reglerne. Det bemærkes
i denne forbindelse, at der under ovennævnte Folketingsdebat var almin
delig tilslutning til de indførte skærpelser vedrørende kontrol med og
krav til udenlandske passagerskibe i rutefart fra dansk havn.
.1.
Der vedlægges et udkast til
Granskningsudvalgets rapport.
ministerens eventuelle
kommentarer til
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989059_0005.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
UDKAST
til
Ministerens foreløbige kommentarer til Granskni ngsudvalgets rapport.
Det skandinaviske Granskningsudvalg, der blev nedsat umiddelbart efter
branden på SKANDINAVIAN STAR den 7. apnl 1990, har nu fremlagt en
meget omfattende rapport. Rapporten afdækker en række mangler og
svagheder, som havde eller kan have haft betydning for ulykken. Men
rapporten afdækker også mangler og svagheder, som ikke direkte havde
betydning for ulykkesforløbet, men som under andre omstændigheder kun
ne have fået alvorlige følger, og som derfor må give anledning til over
vejelse.
Rapporten peger navnlig på en række “menneskelige svigt” i forbindelse
med katastrofen. Ikke mindst var det kritisabelt, at skibs- og rederiledel
se tilsyneladende ikke under skibets klargøiingsperiode i tilstrækkeligt
omfang tog hensyn til den del af klargøringen, som har betydning for
passagerernes sikkerhed. Generelt demonstrerede ulykkesforløbet manglen
de rutine, svigtende initiativ og dårlig organisation.
Rapporten afdækker i flere henseender svagheder ved besætningens kom
petence og skibets sikkerhedsudstyr, ved myndighedernes kontrol med
skib og besætning og ved redningstjenesten. Envidere rejses der spørgsmål
om reglerne vedrørende økonomisk sikring at skadelidte og efterladte ved
skibsulykker.
Flere af Granskningsudvalgets forslag om skærpede regler er allerede
gennemført i Danmark umiddelbart efter ulykken. Det drejer sig f.eks. om
forhåndskontrol at alle passagerskibe i fast rute på dansk havn og en
havnestatskontrol, der i højere grad tager sigte på de operationelle for
hold om bord.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989059_0006.png
INDUSTRIMINISTERIET
NOTAT
2.
Den danske handelsflåde er helt overvejende beskæftiget i international
fart. Det er derfor afgørende for Danmark, at udgangspunktet for havne
statskontrol er opfyldelse af internationale normer og ikke det enkelte
lands nationale bestemmelser. De gældende konventionsforpligtigelser
sætter grænser for, hvor langt man kan gå med hensyn til krav og kon
trol til skibe under fremmed flag. Udvalget har udtalt sig til fordel for en
skærpet havnestatskontrol. Der er imidlertid her tale om et skøn, og selv
om man i lyset af ulykken både i Danmark og Norge og i øvrigt også
Sverige skærpede reglerne, er der grund til at understrege, at havnestats
kontrollen på ulykkestidspunktet ikke blot var i overensstemmelse med de
da gældende regler, men navnlig også lå på linie med den mellem de
europæiske søfartslande aftalte havnestatskontrol.
Det er indlysende, at de erfaringer, der kan drages at ulykken, og som
Granskningsudvalget har været med til at synliggøre og konkretisere,
først og fremmest i Skibstilsynsrådet, der snarest
nøje må overvejes
muligt vil tå rapporten til udtalelse. Herudover deltager Danmark allerede
i en række initiativer med bagggrund i ulykken
i
IMO og i det europæ
-
iske samarbejde vedrørende havnestatskontrol.
Endelig vil der med deltagelse af Søfartsstyrelsen blive nedsat en fælles
nordisk arbejdsgruppe med henblik på at vurdere rapportens indstillinger.
Sideløbende med arbejdet i Granskningsudvalget har Skibstilsynsrådet
allerede udarbejdet en række forslag til initiativer, der kan forbedre
sikkerheden i passagerskibe. Disse forslag må nu også sammenholdes med
Granskningsudvalgets forslag og konklusioner.
At ulykken fik et så tragisk omfang kan ikke beklages dybt nok. Jeg
håber derfor, at Granskningsudvalgets arbejde og rapportens anbefalinger
kan medvirke til at hindre større skibsbrande i fremtiden
det er det,
-
det nu må dreje sig om.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989059_0007.png
23/O1 ‘91
18:25
45 33 123778
INDUSTRIMINIST.
ACTIVITY REPORT
IJøø1
TRANSMISSION OK
TN #
CONNECT ION TEL
CONNECT ION ID
START TIME
USAGE TIME
PAGES
2952
39271323
G3
01/28 18:22
03’ 33
6
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm., om ministeren vil udvide eftersøgningen til også at inkludere udgaver af notatet, dateret til den 28. januar 1991, hvor der ikke er et fortrolighedsstempel på
2989059_0008.png
?8/O1 ‘91
18:30
8145 33 123778
INDUSTRIMINIST.
ACTIVITY REPORT
Ii001
TRANSMISSION OK
TN tt
CONNECT ION TEL
CONNECT ION ID
START TIME
USAGE TIME
PAGES
2953
39271323
G3
01/28 18:29
00’ 42
i