Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
2967611_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. januar 2025
Besvarelse af spørgsmål 82 alm. del stillet af udvalget den 16. december
2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad en revisor bør gøre i forhold til mistanke
om svig, jf. at revisorloven siger, revisoren skal underrette ledelsen i sel-
skabet for at få en forklaring, mens hvidvaskreglerne foreskriver, at den
pågældende skal underrette myndighederne uden at fortælle det til ledelsen
i virksomheden? Ministeren bedes desuden redegøre for, om ikke lovgiv-
ningen på dette område indeholder en uhensigtsmæssig modsatrettethed,
idet at såfremt der underrettes til myndighederne, så skal der også gives en
anmærkning i regnskabet.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det
følger af revisorlovens bestemmelser om rapportering om økonomi-
ske forbrydelser, at forhold, der falder under hvidvaskloven, skal behandles
efter hvidvasklovens bestemmelser, idet hvidvasklovens underretnings-
pligt går forud for og videre end revisorlovens underretningspligt.
Efter hvidvasklovens § 25 skal revisor foretage en undersøgelse, hvis der
konstateres noget usædvanligt ved et kundeforhold, det værende sig aktivi-
teter eller transaktioner, der falder uden for det sædvanlige, og som ikke
har et klart økonomisk eller lovligt formål. Formålet med undersøgelsen er
at fastslå, om der er mistanke om eller grund til at formode, at der er til-
knytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
Såfremt denne mistanke ikke kan afkræftes, skal revisor omgående under-
rette Hvidvasksekretariatet om forholdet, jf. hvidvasklovens § 26.
Hvis revisor konstaterer anden økonomisk kriminalitet, er det revisorlovens
underretningspligt, der finder anvendelse. Ifølge revisorlovens § 22 skal
revisor, hvis vedkommende under arbejdet på en erklæringsopgave med
sikkerhed indser, at der er begået økonomiske forbrydelser hos erklærings-
kunden og formoder, at der er tale om betydelige beløb eller disse er af grov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 82: MFU spm. om, hvad en revisor bør gøre i forhold til mistanke om svig
2/2
karakter, underrette hvert medlem af virksomhedens ledelse herom og op-
lyse om dette i en eventuel revisionsprotokol.
Hvis virksomhedens ledelse inden for 14 dage ikke har iværksat de for-
nødne skridt til at bringe den økonomiske kriminalitet til ophør og rette op
på forårsagede skader, skal revisor straks underrette NSK (National enhed
for Særlig Kriminalitet) om de formodede økonomiske forbrydelser.
Underretningspligten efter hvidvaskloven gælder, uanset hvilken ydelse re-
visor skal levere til sin kunde, og forudsætter alene en mistanke, der ikke
kan afkræftes. Underretningspligten efter revisorloven er en anden og gæl-
der kun ved erklæringsopgaver med sikkerhed og forudsætter mere end
bare en mistanke jf. ovenstående. Der er således forskel på hensynet bag de
to forpligtelser, og derfor også på, hvordan revisorer skal agere.
Oplysninger om undersøgelser og underretninger efter hvidvaskloven er
fortrolige, og derfor er revisor underlagt tavshedspligt om enhver undersø-
gelse, underretning eller overvejelse herom. Revisor har på denne baggrund
pligt til at hemmeligholde over for virksomheden og dens ledelse, at en
underretning er foretaget, eller at dette overvejes.
Der ses således ikke at være en uhensigtsmæssig modsatrettethed mellem
hvidvaskloven og revisorloven. Hvidvaskloven pålægger en bredere under-
retningsforpligtelse ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Re-
visorloven regulerer revisors pligt til at håndtere konstateret økonomisk
kriminalitet inden for de specifikke rammer af revisors virke.
¨
Med venlig hilsen
Morten Bødskov