Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. januar 2025
Besvarelse af spørgsmål 81 alm. del stillet af udvalget den 16. december
2024 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på vedlagte henvendelse af 16/12-24 fra Fyr-
værkeribrancheforeningen?
Svar:
Jeg værdsætter Fyrværkeribrancheforeningens opbakning til de nye fyr-
værkeriregler fra 2024, hvormed private nu kun må affyre fyrværkeri i
selve nytårsdøgnet. Reglerne balancerer hensynet til den traditionelle nyt-
årsfejring med de gener, fyrværkeri kan medføre for mennesker, dyr og
natur. Derudover giver den nye lovgivning mulighed for at udstede større
bøder for ulovlig brug eller salg af fyrværkeri uden for det tilladte tidsrum.
Der er i øjeblikket ikke planer om at ændre lovgivningen yderligere, men
som erhvervsminister følger jeg området og vurderer løbende, om reglerne
fungerer efter hensigten.
Reglerne for transport af farligt gods ad vej (ADR), som Fyrværkeribran-
cheforeningen henviser til, hører under Transportministeriets område og
administreres af Færdselsstyrelsen. Jeg må derfor henvise til transportmi-
nisteren vedrørende spørgsmål herom.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk