NOTAT
Bidrag til besvarelse af Folketingsspørgsmål vedr.
Kontantkasser
Digitaliseringsstyrelsen har bedt KL om bidrag til svar på
Folketingsspørgsmål.
Spørgsmål:
”Vil ministeren indhente oplysninger fra kommunerne, om hvilke
omkostninger der er forbundet med at administrere og betjene
kontantkasser?
Besvarelse:
I forbindelse med gennemførelsen af lov om offentlige betalinger mv. i 2003
blev det forudsat, at kommunerne kunne afskaffe kontantkasser og checks,
og kommunernes bloktilskud blev i den forbindelse reduceret med 74 mio.
kr. (2005-pl) fra 2006. jf. trepartsnotatet ”Beregningsgrundlag for DUT på
NemKonto” fra 28. maj 2004. Det blev i trepartsnotatet forudsat, at loven og
NemKontoregistret ville sikre, at der altid ville være en konto at overføre til,
og at udbetalinger ved checks eller igennem kontantkasser dermed helt
kunne afskaffes i kommunerne. Denne forudsætning er imidlertid ikke blevet
opfyldt.
I forlængelse af ovenstående, er der tale om genetablering af kontantkasser
i alle kommuner vil medføre ekstra udgifter til drift og administration. Der vil
bl.a. være tale om følgende typer af omkostning:
-
-
-
-
-
-
Bestilling af kontanter fra pengeinstitutter
Pengetransport, herunder modtagelse af kontanter
Ekstra borgerbetjening i forbindelse med indgåelser af aftaler om og
konkret udbetaling af kontantbeløb
Afstemning af kontantkasse
Ansættelse af vagtværn mv.
Ombygning af kommunens faciliteter under hensyntagen til
medarbejdernes sikkerhed
1
Dato: 14. januar 2025
Sags ID: SAG-2025-00212
Dok. ID: 3533648
Direkte: 3370 3414
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Omkostningerne er endnu ikke nærmere belyst, og vil afhænge af antallet af
kontantkasser i hver enkelt kommune, kontantkassernes størrelse og
antallet af borgere, der skal betjenes pr. kontantkasse samt
kontantkassernes åbningstid (udbetalingshyppighed).
En del af de borgere, som bankerne afviser, og som derfor ikke har en
konto, er borgere der afvises af bankerne på grund af fx voldelig eller
anstødelig adfærd.
1